Vinteren her på Bornholm har været utrolig våd, der står stadigvæk masser af vand på markerne, åerne er fulde af vand alle steder – dermed er der også masser af vand i Døndalsfaldet, Danmarks højeste vandfald ca. 20 m. højt
Vi gik en tur i Døndalen i søndags i det smukke vejr, jeg tog nogle billeder og en video, som du kan se herunder.
Jeg fik mit jagttegn omkring 1989, og jeg nød at gå på skydebanen, og de få jagter jeg kom på. Desværre slog livet en kolbøtte omkring år 2000 og jagten blev lagt på hylden.
I denne lidt turbulente tid have jeg ikke rigtig lyst, og mulighed for at gå på jagt. I begyndelsen af 00’erne begyndte jeg så at spille golf. Det krævede mindre end at gå på jagt. Da jeg så i 2007 flyttede til Bornholm blomstrede min golf. Desværre ikke så meget som jeg havde håbet, desuden begynde mit korpus at gøre ondt når jeg spillede.
Så sidste år fik en ny god ven (tak Jørgen), mig til at tage jagten op igen. Jeg har hele tiden haft to jagtgevær, en 12′ og en 16′ begge S/S geværer. Men min jagtriffel havde jeg solgt dengang. Så jeg måtte finde en ny/brugt riffel hvilket jeg fandt i Jylland. Fik søgt våbentilladelse, som tog 2½ måned før jeg fik.
I mellemtiden meldte jeg mig ind i Knudsker Jagtforening, hvilket jeg ikke har fortrudt. Har været på et par fællesjagt med hyggeligt samvær og en enkelt andejagt.
Endnu har Diane ikke tilsmilet mig, men det kommer.
Riflen kom og så skulle jeg have købt en lyddæmper, den blev købt, og her først i februar var jeg på skydebanen i Robbedal for at indskyde den. Det gik ganske udmærket når man tænker på, hvor mange år det er siden jeg har sidst skudt med en riffel.
Riflen er i øvrige af mærket SAVAGE Axis og en kaliber 30.06, altså samme kaliber jeg skød med i sin tid i Forsvaret, på de gode gamle Garandt gevær, altså en 7,62 mm patron. Jeg kan godt lide det smæk den giver. Det dæmpes dog noget af lyddæmperen, som er af mærker SUPERDOME, men man kan stadigvæk mærke der sker noget.
Så den står nu i våbenskabet et sted, og venter på lidt varmere vejr, hvor jeg vil tage på skydebanen for at træne, inden bukkejagten går ind den 16. maj. Her får jeg mulighed for at komme på bukkejagt i Pederske Plantage.
Dagen hvor det blev tid til at tage tilbage til det kolde Danmark. Vi har haft en forrygende dejlig og oplevelsesrig ferie på Costa del Sol. 7 herlige feriedage i hinandens selskab, snak med andre ferierejsende og lokale.
Vi blev hentes på vores hotel af taxa da kl. 9.50 og ca 20 minutter senere stod vi udenfor Malaga’s lufthavn. Vi gik straks til indtjekning af vores kuffert. Vi havde tjekket ind on-line inden vi kom til lufthavnen, så det var nemt at få afleveret kufferten.
Vi kom nemt igennem sikkerheds tjekket, uden seler, gik igennem den toldfrie for at orientere os lidt i lufthavnen. Da gaten kom op, gik dertil hvor vi ventede en ½ times før den åbnede. Afsted til tiden og landede 20 min før den beregnede tid i Kastrup.
Se nu lande vi kl. 15:50 og vi skulle videre med DAT til Bornholm kl. 16:00. Det siger sig selv at det kan ikke lade sig. Så vi havde valgt den næste afgang til Bornholm – og den var først kl 21:50, så vi havde 6 timer vi skulle bruge fornuftigt. Vi tjekkede vores kuffert ind, låste de to små inde i kuffertrum og så tog vi Metroen til Hovedbanegården, for at gå i Tivoli.
Det var en kold men også en smuk fornøjelse, så efter et par timer tog vi Metroen tilbage til Lufthavnen, hentede vores kabinekufferter. Vi havde tjekket ind on-line så det var bare at gå til Sikkerhedstjekket, som heller ikke denne gang gav problemer.
Vi fandt et hvor vi spise et let måltid, inden vi gik til gaten med et par caffe latte to go
Flyet til Bornholm kom afsted til tiden og vi var tilbage på Bornholm kl. 22:40, fik vores kuffert og så ud til bilen, fik lagt ind og da jeg så ville starte – nul strøm shit….
Nu har vi Toyota Vejhjælp, men alligevel gik der omkring 1 time før den kom, og gav batteriet et boost. Kørte en tur til Aakirkeby og tilbage for at få lidt strøm på.
Bilen skal nu til service for at de kan finde ud af, hvorfor den mistede strømme næsten totalt, i næste uge. Den er trods alt kun 1 år gammel så det burde ikke ske.
Tak fordi du læste om vores Juletur til Spanien 2023 og Godt Nytår
Denne dag vidste vi på forhånd ville blive en meget spændende dag og måske den dag hvor vi fik den største oplevelse af alle.
Det var fordi vi skulle besøge Caminito del Rey, eller på dansk Kongens Sti. Det har været en af verdens farligste stier, indtil 1901-05 hvor den blev renoveret og den er i dag en af Andalusiens største seværdigheder. Vi blev samlet op ved vores hotel kl 08:15 og så kørte vi en lille times tid hvor vi kom til den lille by Ardales. Her fik vi 1½ time på egen hånd. Byen lå med de stejleste gader jeg nogensinde har gået på. Jeg sammenligner med Brødegade i Gudhjem. Jeg vil tro at du kan lægge mindst 10% mere til her.
Det var en meget smuk gammel by, og efter vi havde været HELT OPPE I KIRKEN, blev det tid til lidt vand og en kop cafe con Leche
Vi nåede så til stopstedet for Camonito’en og vi gik så sammen med vores guide et godt stykke til starten på Caminito del Rey.
Men først lidt om hvad er Caminito del Rey for en størrelse:
Når man står foran El Caminito del Rey i Ardales Nationalpark, en times køretur fra Malaga, er det absurd at tænke på, at hvad der for få år siden var en af verdens farligste klatre- og vandrestier, nu er en af de bedste vandreoplevelser for op til 1.100 turister om dagen. Over klipperne på den hårrejsende tur danser gribbene, og man er garanteret et adrenalinkick i særklasse på den gamle kongesti i El Chorro-kløften. Og alt imens man tilbagelægger små 8 kilometer, hvoraf de 3 kilometer er på smalle gangstier langs de 400 meter høje klippevægge, er man vidne til en fascinerende industrihistorie i vidunderlige omgivelser.
El Caminito del Rey blev bygget i starten af 1900-tallet af et vandforsyningsselskab, der skulle bruge adgang mellem to vandkraftværker, der lå i hver sin ende af El Chorro-kløften. For at gøre det lettere at transportere materialer gennem kløften, fik man sømænd, der var vant til at arbejde oppe i høje skibsmaster, til at hugge en sti ind i den stejle klippeside. Stien fik i 1921 navnet El Caminito del Rey – ”Den lille kongesti” efter at Kong Alfonso XIII gik ruten. Med tiden gik stien i forfald, og som konsekvens blev ruten lukket for industriel transport. I stedet tiltrak kløften adrenalinjunkier i massevis, der satte livet på spil på de lodrette klippevægge, men på grund af flere tragiske dødsulykker blev ruten definitivt lukket i 2001.
Genåbningen af Caminito del Rey i 2015 er ikke kun en fantastisk tidsrejse for Malagas indbyggere og turister. Det har også muliggjort bevarelsen af områdets historie og kulturarv – fra de ældste spor af liv til 1900-tallets industrielle revolution. I de tektoniske plader af kalksten og dolomit finder I adskillige aftryk af fortidens havdyr samt hulrum, der er skabt af erosion. Ligeledes er den oprindelige gangsti fra starten af 1900-tallet, der var en del smallere og uden rækværk, bevaret op til flere steder på ruten. Her får man et angstprovokerende indtryk af hvilke vilkår, der var præmissen for arbejdet i 1900-tallets kløft. En vandretur på El Caminito del Rey er én af de smukkeste og mest nervepirrende naturoplevelser i Andalusien
Her følger en lang række billeder, en del uden billedtekst, da billedet fortæller alt.
Vi var tilbage på vores hotel ca kl. 17.25. Så vi kunne lige nå at få benene op, taget et bad og bliv klædt om til aftensmaden, efter en utrolig begivenhedsrig dag.
Det blev lidt sent inden vi fik kastet “dynen” af os, så klokken var næsten 9 inden vi fik morgenmad. Vi tog direkte til jernbanestationen for at tage toget til Malaga. Sidste år var der ting vi ikke rigtigt fik set, så vi måtte afsted igen. Det tog kun 20 min så var vi i Malaga.
Vi gik mod centrum ad gågaden med dens smukke juleudsmykning, og rigtig mange mennesker på gaden.
På vejen dertil fik vi lige hilst på H.C. Andersen igen.
Videre til “madgaden” hvor vi fandt en restaurant, ikke fordi vi var særlige sultne, men en lille kartoffel skinke omelet kan man altid spise.
Turen gik så til vores hovedmål, Malaga’s Katedral, et ganske enestående bygningsværk, såvel udvendig som indvendig, bedøm selv. Der var 12 Kapeller, det ene smukkere end det andet, de var indviet til hvert deres “helgen” blandt andet til Sct. Laurentius. Som Østerlars Rundkirke også er.
Så gik turen tilbage til jernbanestationen og videre med toget til Torremolinos.
På vejen dertil kom vi blandt forbi dette træ, navn ukendt!
Hjemme på hotellet blev det tid til kop cafe con leche og noget i små glas, hygge afslapning indtil aftensmaden skulle spises. Jeg er godt nok spændt på hvad vægten viser når vi er hjemme, jeg vejede mig inden vi tog afsted, da ved at sådan en tur nemt kan blive en plus 3-4 kg’s tur.
I dag fejres Julen i Spanien, så det betyder at en masse forretninger m.v. er lukket, dog ikke alt. Efter et dejligt morgenmåltid gik vi en tur til Centrum for at finde et Farmacia(Apotek) der havde åbent. De mange kilometer vi har gået har sat sig i mine ben og hofter, så jeg ville købe en tube Voltaren Forte. Som du sikkert ved, hvis du er lidt oppe i årene, så var det Nivea vi brugte som hudcrem som unge, i dag er det Voltaren. Her i Spanien hedder det Voltadol Forte. På vej tilbage ville vi finde Metro/Lokal stationen, da vi ville tage en tur til Malaga dagen efter. Vi fandt stationen og hvorledes man køber billetter, tidsplan m.v.
På turen gennem byen faldt vi over den mærkeligste butik jeg nogensinde har set, men nu har jeg heller aldrig været i Kina.
På vej tilbage til hotellet blev vi nødt til at stoppe op på en Café og nyde solen og en kop café con letche, eller på dansk Café Latte.
På vej tilbage gik vi en tur ned på strand promenaden, da vi ikke kunne have været i Spanien, uden at spise paella. Vi gik ind på den restaurant hvor vi spise dorade fisk sidste år vi var her, så vi vidste at maden var god.
Tilbage blev det lidt afslapning ved poolen i det skønneste solskinsvejr.
Ved 16:30 forsvandt solen bag nabo hotellet og det var tid til at vende tilbage til værelset for at gøre klar til aftenens Julemiddag. Vi havde fået udleveret armbånd vi skulle have på til Julemiddagen, hvorfor vidste vi ikke. Men det fandt vi ud af, da vi ankom til restauranten. For alle der boede på hotellet med halvpension, var der drikkevarer ad libitum til julemiddagen.
Det betød også at der var et glas champagne til velkomst og fri drikkevarer, alle slags. Under middagen blev vores glas aldrig tømt, for tjenerne var hurtige til at fylde op, og da vi begyndte at tage dessert, blev der skænket champagne igen. Der udover var der levende underholdning af forskellige sangere og musikere
Plus at buffeten havde fået et ordentlig tak opad i kvalitet og nye retter. Så aftenen forløb over alt forventning, og næsten alle gæsterne havde taget det fine julemiddags tøj på, en rigtig hyggelig og dejlig aften. Det blev lidt sent inden vi kom i seng.
Dagen i dag er en helt normal dag i Spanien, da julen først fejres den 25.12. Så i dag har vi besluttet at finde det lokale julemarked, som vi har hørt om skulle finde sted i dag, og så ellers tilbringe dagen i solsengen ved svømmepølen når vi kom hjem til hotellet. Det er i hvert fald planen, men lad mig se om det kommer til at holde stik.
Planen kom ikke til at holde stik. Vi gik den lange tur ud til Markedspladsen, nabo til tyrefægter arenaen. Vi manglede omkring 100 meter, da vi mødte en mand, han fortalte os, at der ikke var noget marked i dag, så vi kunne godt vende om. Vi havde netop talt om, at der ikke var nogle mennesker og biler ved pladsen. Så vi vendte om og og gik tilbage til centrum, hvor vi satte os i solen og nød en kop cafe con leche. Men inden vi nåede så langt, fandt Yulia en lille lokal dametøjs forretning, hvor hun fandt en rigtig sød sweater lignede ting, så den gav jeg hende i julegave. Vi giver normalt ikke hinanden gaver, bare fordi det er en højtid, men vi gør det når vi har lyst og behov.
Tilbage til hotellet og tid til afslapning og solbadning i det skønne vejr. Yulia havde set noget tøj som hun måtte eje, så hun gik til byen igen og kom hjem med noget rigtigt lækkert tøj, også til mig, mens jeg nød solens varmende livgivende stråler.
Ellers nød vi dagen inden vi gik til spisning, i den meget store restaurant. Jeg har ikke talt hvor mange vi har været der, men på skiltet brandvæsenet har sat op kan jeg se, at der må være maks 250 mennesker i lokalet.
Hver dag kommer der nye ting i buffen så der er altid nye lækre ting, plus mange gengangere at vælge imellem.
I morgen fejres Julen her i Spanien, så vi er lidt spændte på hvad der vil være på menuen.
Vejret, ja det er jo ikke Dansk vinter/vådt koldt mørkt julevejr. Jeg har lige tjekket vores overvågningskameraer hjemme ind og ude, og der er helt mørkt i Knudsker her kl 16.45, i Torremolinos står solen stadigvæk højt på himlen også selv om månen er stået op, temperaturen er 18 grader, så vi er i de korte buksers land.
Vi sov lidt længe i dag kan du sikkert forstå, efter de mange km i går. Efter morgenmaden gik turen til busstationer, på vej derop valgte vi at tage den elevator der kører fra stranden og op til byen, i stedet for de mange trappetrin.
Bus 121 holdt hvor det var forventet, og vi blev som de første lukket ind, og snart var der afgang mod Mijas, Den Hvide By.
Der var ret mange stop, og der gik heller ikke lang tid før bussen var fuld. Efter 1 times kørsel ankom til Mijas og bussen tømtes.
Da vi havde været her sidste år, vidste vi lige præcis hvad vi ville se. Hestevognene og æselvognene var der stadigvæk.
Der var en masse juleshow på torvet med sang og musik, og solen var med os, da vi satte os på en restaurant for at nyde en kop cafe con leche, når ja der kom også lige to store glas med noget brunt væske i – som sidste år, det må være en tradition nu 🙂
Så gik vi ellers en tur rundt i byen, en af os besøgte tøjforretninger og souvenir butikker.
På det lille torv var der et rigtig Julemarked med et juletræ lavet af brugte plasticposer. Vi fik forbi tyrefægter arenaen og videre til den gamle smukke kirke.
Videre rund ved byens kommunekontor, og vi gik rundt oppe på den gamle bymur, hvor man får nogle fantastiske smukke udsigter,
inden vi fandt en god restaurant fordi vi havde besluttes os at spise frokost i dag. Vi fik en utrolig lækker Seabars med tilbehør og en kande Sangria. Jeg måtte have en god kop cafe con leche ovenpå den gode mad.
Mijas har også mange trapper, den her er en af de smukkere
Vi fortsatte vores tur rundt i byen, og da vi kom til det store torv mødte vi en buschauffør, som fortalte os at han om 10 minutter satte kursen mod Torremolinos, så vi kunne lige nå en tur på toilettet inden turen gik hjemad. Han har måtte genkende os! Ellers skulle vi have venter yderligere 35 minutter!
Vi var godt trætte da vi nåede hjem, også i bagdelen, da plasticsæderne i bussen ikke yder megen komfort. Således sluttede vores dag, efter aftensmaden og afslapning på værelses.
Vi sov lidt længe i dag vågnede først op kl 7:30 efter en dejlig nats søvn. Vi var lidt spændte på hvad der var af morgenmad, lad mig med det samme sige, det var et overdådigt morgenbord, buffet som aftensmaden, der var alt hvad hjertet, øjet og maven, og lidt til kan begære. Der var varme retter, masser af morgenmads produkter, pålæg, oste, frugt og Sparkling Vin!
Vi gik efter morgenmaden en tur op i byen, fordi vores hotel ligger nede på stranden og vi tog de rigtig mange trapper op til byen. Som du kan se er byen rigtig flot julepyntet. Der er en masse appelsinrtræer med masser af frugt på, men lige en advarsel, SPIS DEM IKKE, de er hamrende sure, være end citroner. Jeg taler af erfaring fra sidste år. Spaniolerne bruger dem til at lave marmelade af.
Vi måtte have kop latte og nyde stemningen i byen. På vej tilbage mødte vi to af Yulia’s landsmænd, som bor i Torremolinos, så Yulia havde mange spørgsmål bl.a. om et lokalt julemarked vi havde hørt om. Mere om det en anden dag.
Hjemme på hotellet blev der klædt om til badetøj og så ellers ned til svømmepølen, og på langs i et par solsenge. Yulia fik nok sol, og gik en tur ned på stranden som kun ligger 50 meter væk, på vej der ned gik hun fordi en Pub. Da hun kom tilbage, fortalte hun mig om denne pub, så gik vi på hotellet og klædte om, fordi vi måtte da lige nyde en lokal øl, og stemningen på Strand Pubben.
Vi gik så langs stranden meget langt væk, ud til alle de vilde katte, som vi også så sidste år.
Videre op i byen ad rigtig mange trappen. Her indsnusede vi den lokale atmosfære og kiggede lidt på forretninger! Yulia købte også et stykke tøj! inden turen gik mod hoteller og lidt afslapning på vores værelse, inden det blev tid til omklædning og aftensmad.
Efter aftensmaden gik vi en tur tilbage til bymidten, men inden vi nåede helt op kom vi forbi den juleudstilling ved den store minigolfbane.
Op igennem gågaden med er par stop i tøjforretningen m.v. På gågaden var der opsat en statuen af en sølv mand statue, indtil han skiftede stilling, han var rigtig god.
Nå ja Cannabis forretningen ligger der stadigvæk, men det var nu ikke den vi gik efter, men byens rutebilstation, som vi også fandt. Vi ville nemlig lørdag tage bussen til Mijas, Den Hvide By, 1 times buskørsel fra Torremolinos.
Da vi kom tilbage til hotellet var der linet op til Flamenco Show. Vi fik et bord helt ved scenen og vi nød den 45 minutter lange show, inden sengen for alvor kaldte på os. Det havde været en lang og begivenhedsrig dag.
Dagen i tal: 16.170 skridt, 11,9 km, så sengen var så dejlig