Det håber jeg i hvert fald, fordi den sidste uges tid har vi haft sol fra morgen til aften, og dagtemperaturer der ligner sommer, omkring 17-20 grader. Selvom jeg har tilbragt det meste af Påsken på museet, er der alligevel blevet plads til vores mange gode ture ud i naturen.
Lørdag var vi som sædvanlig på to ture, da vi har hele dagen til det. Formiddagsturen gik til Sorthat Odde og Pyritsøen


Eftermiddagsturen gik til Antoinette strand og solnedgang

Da Express1 passerede, kom der som sædvanlig store bølger rullende ind mod stranden, så store at to lystfiskere gik i land.

Her en lille stump video, læg mærke til at bølgen først dannes ca. 50 meter fra stranden.
I søndags kørte vi til Risebæk igen. Det blev en oplevelsesrig tur.


Ude i vandet stod der en lystfisker, som så mange andre steder langs de Bornholmske kyster – forskellen er, at ham her fangede en ørred

På turen tilbage til bilen, så vi at Den Kolde Krig ikke er slut. To F16 var på vej ud for at hilse på Russiske jagere, der ofte kommer alt for tæt på

Om aftenen kørte vi en tur til havnen, for at nyde solnegangen

I morges, inden jeg kørte på arbejde, gik vi en frisk tur i skoven, hvor bøgen er sprunget ud. Her vores vej

P.S. Tid til en opdatering på mit band, der holder øje med mine skridt m.v. På de sidste 30 dage er det blevet til gennemsnitlig 7.676 skridt pr dag. I alt 124,5 km i samme periode. Det skete ned en gennemsnitlig “arbejdstid” på 1:46 time, og jeg forbrændte på den måned 4.486 Kal !!!
En enkelt dag skiller sig ud, det var den 10.4. her gik jeg 11.005 skridt eller 7,8 km hvilket jeg gjorde på 2:15 time og jeg forbrændte kun 273 Kal. ved det.
Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.