Så har jeg været tavs længe nok, det er ikke med min bedste vilje, men tingene har formet sig således, at både tiden og lysten ikke har været til stede.
Som du ved døde min bedste og ældste ven gennem 48 år Leif den 12.7. Vi var til bisættelse den 22.7. i en næsten fuld Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Jeg havde taget en fridag fra museet så vi kunne være der. Der var en utrolig smuk bisættelse, og jeg er sikker på at den foregik præcist som Leif ville have ønsket det.
Vi tog færgen kl. 8:30 og vi havde en behagelig sejltur

På vej dertil tog vi lidt omkring, nu vi var på “Djævleøen”

Vi kørte også en tur forbi Ledreborg Slot, det kunne godt nok også trænge til en gang maling !
På vejen hjem smuttede vi lige forbi Roskilde og her besøgte vi Cafe Vivaldi og fik os et lille aftensmåltid


Turen tilbage til øen i søen var en meget stille og rolig tur, og vi var tilbage igen kl. 21:50
Dagen før havde jeg besøg på museet af TV2 Bornholm, de optog et afsnit til “Mellem os i Sommerlandet” Den blev vist samme aften. Du kan se udsendelsen her “Mellem os i Sommerlandet”
Indslaget fra museet starter 13:00 minutter inde, og kommer flere gange igennem den sidste del. Men se gerne hele indslaget, da det er ret spændende.


TV2 Bornholm var ikke de eneste der kom på besøg på museet. Den 23.6. kom en journalist fra DR Dokumentar, for at have en samtale med mig omkring en dokumentar udsendelse, der vil blive optaget slut August start September. Det er en halv dokumentarisk udsendelse om 75 år for ww2’s afslutning. En projekt jeg ser frem til.
Som de foregående uger spiller jeg som ofte golf både lørdag og søndag, mens Yulia udforsker de Bornholmske Kyststier. Indtil nu har hun gået fra Hasle til Vang, fra Sandvig til Allinge, fra Rø til Gudhjem, fra Melsted til Gudhjem, så hun er snart godt bekendt med disse vandreture.






Sammen kører og går vi naturligvis også en masse ture



Hindbær er ikke det eneste vi har været på rov efter


Det er blevet mandag og en ny travl uge er skudt i gang. Hvad den bringer er altid spændende på museet, mange gæster eller….
Yulia er som altid travlt optaget med at læse dansk eller undervise engelsk, cykle ture og tage sig godt af mig ! En rigtig kærlig kone jeg har.
Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig