Så slap katten ud af sækken

Eller skal jeg måske snarere sige – rotterne. Det er en meget lang historie, som jeg nok fortælle senere. Men du må vente lidt, da min fagforening Ledernes Hovedorganisation har fået sagen, og så længe den ikke er afgjort går jeg ikke i dybden.

Sagen er den kort, at jeg er blevet Bortvist som Museumsleder på Forsvarsmuseet. Min bortvisning er så tynd, at man kan kigge igennem den. Der var selvfølgelig ikke rart for Forretningsudvalget med Formanden i spidsen. Så der blev fabrikeret en Pressemeddelelse, der siger noget helt andet. Her blander man en våbensag ind i billedet, rettet mod andre end mig. Jeg skal vidne i denne sag.
Denne pressemeddelelse giver udtryk for at det er mig der har stjålet nogle våben, hvilket jeg naturligvis ikke har gjort. Så der arbejdes også i min fagforening på en Injurie sag mod dem.

Nok for nu. Pas god på dig selv og hinanden – det gør vi

 

1. arbejdsfri dag – troede jeg.

Det er næsten sandt, da Yulia går på FVU hver mandag formiddag, og det var den første dag, jeg ikke skulle åbne museet. Så formiddagen skulle udnyttes til absolut ingenting – men dem som kender mig ved, at det er jeg ikke god til. Så jeg gik i gang med opvasken fra morgenmaden, så tøj til vask i vaskemaskinen – og så smuttede det lige lidt – kaffe og en NCIS i tossekassen.

Jeg har også en del fundne golfbolde, som skulle vaskes, de har ligget i blød en uge eller to. De blev vasket, og nu er de lagt i klorin for at blive flotte hvide igen.

Apropos golf, så er det her IKKE en god kombination

Ikke en god kombination

 

Håndleds bandage, og golf handsker. Men det måtte jeg komme ud over, da jeg fra min tid som aktiv håndboldspiller (på højt plan) han en håndskade der af og til driller mig. Så min handske var ikke stor nok, så ind i golf shoppen og købe en XL handske. Men jeg skal hilse og sige, at det var lidt svært at spille. Det blev da også kun til 18 point !! Normalt spiller jeg til 20-24 point. Men turen fejlede som sædvanlig ikke noget. Imens gjorde Yulia Gudhjem og omegn.

Frokosten blev indtaget, lidt snak om løst og fast, hvorefter Yulia indtog studer værelset for af læse lidt dansk, men også for at forberede undervisningen i morgen på aftenskolen for hendes elever i Russisk.

Yulia havde et par timer på Skype og kl. 20:00 kørte jeg hende til DGI Hallen og Mavedans. Hun startede sidste i den meget sidste del af sæsonen, men i år er med fra starten. Jeg er lidt spændt på hvordan hun “rotere” når jeg får hende hjem.
Det var helt ok, der var nogle nye trin jeg lige skulle se, da mavedans jo også er en form for – dans…

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Endelig lukket !

Så blev det søndag den 18.10 og i går lukkede jeg museet ned for vinteren. Der vil måske blive noget arbejde med, at ændre museet i løbet af vinteren, hvis……
Vi havde en meget stille sidste dag på grund af ???????? det lader jeg ligge, da jeg ikke orker mere af den slags.

Dette billede tog jeg af Kastellet da jeg lukkede skodderne på museet i går

I øvrigt har Jysk Finans fremsendt et krav på 14.000 kr. efter jeg afleverede den Leasede bil i december 2019. Et krav som jeg slet ikke kunne forstår hvordan det forekom. Det har jeg så skrevet frem og tilbage med HORTEN advokatfirma om. Det endte med at de sendte det til Retten, hvilket passede mig helt fint. Der blev afholdt først et telefonisk formøde, for at finde ud af om vi kunne opnå forlig.
Det blev der ikke tale om, fordi jeg slet ikke havde modtaget den rapport Bilsalg.dk havde lavet ved afleveringen. Den modtog jeg så 8 dage senere.
Nyt formøde efter at jeg havde talte med deres advokat. Hun var ikke til at hugge eller stikke i. Så vi mødtes til et telefonmøde igen. Hvor jeg som sidst oplyste, at jeg kun ville betale for de overkørte kilometer, samt det syn af bilen jeg ifølge kontrakten skulle betale, i alt ca. 2.000 kr.

Det ville HORTEN ikke acceptere. Skal lige sige at de billeder Bilsalg.dk havde fremsendt var så utydelige, at man ikke kunne se de påståede skader der var på bilen. Jeg havde naturligvis også taget en masse billeder af bilen, den dag jeg afleverede den. Disse billeder viste, at der INGEN skader var som Bilsalg.dk havde fundet. Jeg har efterfølgende læst på TRUSTPILOT, at Bilsalg.dk er meget utroværdig – 60% giver dem kun 1 stjerne – også forbi mindre ikke kan gives, og stort set alle i forbindelse med syn af leaset biler.

På dette tidspunkt var det så jeg spillede mit trumf kort ud. I kontrakten står der, at jeg skal orienteres hvor og hvornår bilen bliver synet, og at jeg har ret til at være tilstede – UPS det var ikke godt Bilsalg.dk og Jysk Finans, det havde de glemt at fortælle mig. I øvrigt var der flere ting som Jysk Finans påstod, blandet ubetalte benzinregninger, som de ikke kunne/ville godtgøre, hvor og hvornår bezinen var købt. Mit benzinkort fra Jysk Finans blev betalt via Betalingsservice, så derfor vidste jeg med sikkerhed, at jeg ikke skyldte dem noget.

Nå ja, så ville de også have betaling for 4 manglede sommerdæk !! Nu blev bilen afleveret i december, så der var naturligvis vinterdæk på den. Da jeg så fortalte, at jeg da gerne ville sende de 4 sommerdæk mod, at jeg fik de 4 vinterdæk, så frafaldt de også dette 🙂 Undskyld mig, men hvor tåbelig kan man være ?

Du har så sikker allerede regnet ud at advokaten fra HORTEN lagde sig fladt ned, og hun var tilfreds med 2.000 kr.

Morale: Tag dine forholdsregler, lav beviser og frem for alt læs Kontrakten.

Om lidt er det frokosttid – og så går turen mod Rø og golfbanen i et strående solskinsvejr – lidt koldt (11,4 gr. og lidt luft) med herligt vejr til at spille golf i og for Yulia at gå en tur omkring Gråmyr og Gudhjem

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Heldigvis kun 2 dage tilbage

Det kunne lyder som om jeg glæder mig til at skulle lukke museet – tro mig det gør jeg virkelig meget. Det har været et rigtig grimt og ubehageligt år, på mange måder, også fordi vi har haft en influenza epidemi som fik politikerne og andre til at gå i sort. Så nu ønsker jeg bare, at dette år må slutte og, at 2021 vil bliver bedre.

I onsdags have vi nogle rigtig hyggelige timer sammen med Yulias gamle e-skole lærer Jan fra Vestegnens Kompetence- Sprogcenter og hans kone Laurette. De fik en mini rundvisning på museet, hvorefter vi kørte til Knudsker, fik kaffe m.v. og de spurgte om vi ikke havde lyst til at spise til aften, sammen med dem på Cafe Gustav i Rønne. Det takkede ja til. De havde bestilt bord til to, det blev lavet om til fire til kl. 19:00. Da klokken var 18:15 kørte vi afsted, og vi gav dem en rundtur i Rønne og omegn. Det blev en rigtig hyggelig tur som endte på St. Torv tæt på Cafeen.

Damerne valgte laks med alt muligt tilbehør, vi mænner valgte en bøf bearnaise også med tilbehør. Det var et super lækkert måltid, som altid i Cafe Gustav.

Laurette, Jan og Yulia
Mig, Laurette og Jan
Mit måltid

Efter maden kørte vi dem til deres hotel Rønne H, den gamle jernbanestation i Rønne, hvilket de ikke vidste, så også her fik de lidt historie med hjem.

Dagen på museet i går var en gæstevenlig dag, efter den foregående dags hele pelikan. Så der var rigtig mange gæster. Jeg havde lidt travlt med at lave skader rundt omkring som vinden havde forårsaget, ikke det store, heldigvis.

Aftenen i går gik med sofahygge, indtil Yulia lige havde 1½ times Skype med Hockey-boy’s kæreste.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Jeg er negativ !

Nu er det ikke altid, at det at være negaiv – er negativt, i hvert fald ikke når vi taler om covid-19. Jeg er en af den 1 million danskere, der fik tilbudt en antistoftest fra fra Statens Serum Institut. Som den gode borger jeg er, så sagde jeg naturligvis ja tak.
Testen har jeg så gennemført i går, og den var negativ, altså ingen antistoffer i mig. Jeg vil sige, ganske som ventet.

Sådan så mit testresultat ud. en vandret streg i hver lign med negativ test.

Dagen i går var en ok dag på museet, med forbavsende mange gæster. Nu er jeg spændt på hvor mange der kommer i dag, når/hvis vi får den lovede orkan. I går sænkede jeg flagmasten på Bastionen – hvis den skulle komme.

I går morges, da vi sad og spise morgenmad, så jeg pludselig dette syn

Fuld dobbelt regnbue, et smult syn

Yulia var på “pige tur” med en hun havde gået på sprogskolen med her på Bornholm, som også stoppede pga dårlig undervisning. Katja er fra Tyskland og hun kom og hentede Yulia. De kørte til Vila Nova hvor de gik en meget langt tur, på strand og i skov. Katja ville meget gerne have link til Vestegnens Kompetance – og Sprogcenter hvor Yulia læser on-line.

Jeg kom hjem først og da Yulia kom, kørte vi en kort tur ned i byen for at handle lidt nødvendigheder, hvorefter Yulia gik på Skype med Dima, og jeg hyggede mig med en NCIS LA.

Efter aftensmaden stod der på TV nyheder og sofahygge resten af aftenen.

 

Jeg har 2 gode driver !!!

Så gik weekenden med hastige skridt, alt for hastige. Hvad fik vi så ud af den?

Lørdag af tog vi til Scala Gudhjem, for at se filmen “Officer og Spion” en Roman Polanski film af meget høj kunstnerisk kvalitet, selv om den var på fransk !

Men inden vi nåede til biografen, gik vi en tur rundt i byen.

Med kirker som baggrund
Cafe Klippen
Østersøen
Udsigten over en næsten tom lystbådehavn
Og ind over byen ved havnen

Da vi ankom til Scala var vi næsten de første der var der, i alt tror jeg kun at der var 6 mennesker, der så filmen denne aften. Måske er det ikke et hit med fransksprogede film, men Roman Polanski film burde have trukket flere gæster.

Vi var de første der gik ind i biografen

Scala er en lille og meget intim biograf. Hjemme igen skulle filmen lige bundfælde sig, så det blev lidt sent inden vi kom i seng. Det betød så også, at det blev sent inden vi vågende i dag søndag. Det blev til de sædvanlig morgen ritualer. Varmt vand med frisk presset citron saft og skøn honning fra Heike og Carsten i Snogebæk. Yulia gik så i gang med hendes morgengymnastik, som gør hver eneste morgen. Imens gik jeg i gang med, at lave vores morgenmad.
Efter den lagde jeg mit golfudstyr ud i bilen, så jeg var klar til dagens spil, men inden kørte vi en tur i skoven for at se, om vi kunne finde nogle kantareller.

Skoven var smuk i formiddagens solskin

Desværre fandt vi ikke en eneste kantarel, jeg tror vi har været en uge eller to for sent ude! Til gengæld var der en masse andre svampe i skoven. De fik lov til at være i fred

Masser af svampe på gamle træstubbe
Nogle meget flotte hvide var der også

Da ingen af os er svampe eksperter, lod vi svampe være svampe. Kørte hjemad efter vi havde tanket benzin. Skiftede tøj og kørte så til Vestermarie Kirke, og vores ynglings præst Cæcillie.
Hjem til en hurtig frokost, og så mod Rø. Det vil sige Yulia kørte os til Sandvig hvor hun stod af, få at gå en god tur til Hammer Fyr og der omkring. Jeg kørte til Rø for at spille 9 huller. Det gik helt fint, min nye driver og jeg, har fundet ud af hinanden, ligesom som min anden driver også har fundet rytmen i at køre bil 🙂

Du kan se en masse dejlige billeder Yulia tog, på hendes Facebook profil (Yulia Linnert)

Aftensmaden blev den lette løsning i dag Lasagne, og som dessert fersken med flødeskum.

Lige nu hvor klokken er 20:20 er Yulia i gang med Skype med hendes veninde Yoga Tanja. Jeg er nøde til at give dem kælenavne, for der er også Søster Tanja, og et par stykker mere.

I morgen starter så den sidste uge på museet. Sidste åbningsdag er lørdag den 17. hvor der plejer at være et stort spændende program. Det kan desværre ikke lade sig gøre på grund af influenzaen, og nogle andre menneskelige stopklodser! Så det bliver en noget kedelig afslutning, men det er vel også passende, som afslutning på et rigtigt kedelig år !!!

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Weekend og snart Efterårsferie

Så blev det lørdag formiddag og Yulia har haft den første Skype snak, og er lige nu gået i gang med den næste – efter formiddagskaffen. Jeg har sat mig til computeren for at skrive blog.

På museet fik vi i denne uge 3 aflysninger af skoler, som jeg blev rigtig ked af. Det var nemlig første gang vi skulle have gymnasie klasser. Heldigvis fik jeg så bookning på en Idrætsefterskole med 150 elever. De bliver fordelt over 6 omgange, så der også er plads til andre gæster (du ved maks. 50 samlet ad gangen) Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Ellers har det været rigtig tyndt med gæster i denne uge, som det altid er op til Efterårsferien, som i øvrigt også bliver barberet helt i bund, med hensyn til det der sker på museet. Et af de store event er vores “Madshow” hvor gæsterne får lov til at tilberede, og smage de militære feltrationer. Men “det må vi ikke for moar” da det sidestilles med en cafe o.l. Sortkrudt må vi ikke skyde med mere for DJØF’erne, så der er ikke ret meget mere tilbage. Det bliver en kedelig uge, men sådan er det i disse influenza tider.

På grund af en ny brandlov, er alle håndsprøjte ildslukkere blevet forbudt at have stående, så jeg fik tømt dem alle for vand i torsdag, så Miljøpedellerne kunne hente dem fredag formiddag. Det var jeg nød til, da jeg selv var til et langt møde ude i byen.

Her står de – klar til afhentning

I stedet for har jeg opsat 7 styk 9 liter vandildslukkere, mangler 3 fortsat. Desuden har jeg haft en brandinspektør på besøg, som jeg tidligere har skerevet om, for at blive vejledt efter den nye Brandlov. SÅ nu overholder jeg også loven omkring dette punkt !!!

Em tidligere museumsleder havde modtaget en kendt persons fotografiapparat, som blev brugt til at tage billederne af den første V1 bombe, der blev set uden for Tyskland under WW2. Han havde bare lagt det i depot, uden at registrere det i databasen !!! V1 bomben landede på Bornholm, hvor Politibetjent Johannes Hansen tog billeder af den, og lavede også en tegning. Desuden blev der fjernet nogle vragrester, som jeg har i udstillingen, og nu også fotografiapparat

Johannes Hansens fotografiapparat.

Når Yulia er færdig klokken 11:30 skal vi en tur på Apoteket efter piller til mig, og så en tur i skoven for at se om vi kan finde lidt kantareller ??

Der bliver ingen golf i eftermiddag, da alle vejrudsigterne lover regn – men i morgen tager jeg så revanche 🙂 for da lover de sol og lidt blæst….

Jeg faldt over et billede på Facebook, som har løst en af livets gåder for mig !

 

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Rovdyr på besøg !

I går morges jeg kom til museet, så jeg dette liggende lige indenfor porten

Det her så jeg

Lige straks tænkte jeg på at det lignede et stykke kød som måske var smidt ind over muren. Så med at par pinde vendte jeg det, og så så jeg hvad det var. For det første var det vendt på vrangen, indeni kunne jeg se, at det var en rotte hvor kun skind ben og hoved var tilbage.
Jeg tænkte straks at det kunne være en mink der har “pelset” rotten. Men under alle omstændigheder blev jeg nødt til at melde det til kommunens rottefænger.
Han kom så i formiddags og sammen gennemgik vi museet. Han fandt ingen tegn på, at der havde været rotter på spil nogle steder. Han besluttede at vi skulle se tiden af.

Så slog det mig – jeg kan jo bare tjekke vores overvågnings video. Det gjorde jeg så og jeg fandt frem til hændelsen var sket kl. 03:42 natten til i går. Jeg gennemgik så tiden fra jeg lukkede museet til jeg åbnede igen. Her fandt jeg flere beviser på hvem jægeren var. Jeg kunne ikke se selve “fangsten” men så tydeligt da en kat kom gående med rotten i munden. Den begyndte så at spisen den, lige der hvor jeg fandt den. Ikke nok med det, der var en kat mere, men den fik ikke lov til at smage rotten. Så sådan kan et videoovervågnings system altså også bruges.

Til noget lidt mere fredeligt, vi har en kærkommen gæst, der ofte sidder lige udenfor vores terrassedør. Her kan du på Yulias billede se gæsten

En smuk lille rødhals

Jeg vil overgår til TV2 Bornholm lokale nyheder. Yulia er i gang med 2½ times Skype.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi