Ja, jeg ved det godt..

 

Det er længe siden jeg har skrevet på min blog, men som du ved er min kone Julia flyttet ind onsdag i sidste uge. Der har været rigtig meget at se til, ting der skulle gøres, tilmeldinger her og der. Pakkes ud, sættes på plads og så videre. Men vi er nu næsten kommet på plads. Julia har været til en enkelt jobsamtale, vi har været på kommunen for at tilmelde hende og samtidigt har hun fået et NemID kort. Sygesikringsbeviset er også kommet, lægen er valgt, nu mangler hun bare kortet fra Udlændingestyrelsen med hendes Opholds- og Arbejdstilladelse. Den er kommet i form af et brev, men selve kortet er ikke kommet endnu.

I dag har hun været til møde på sprogskolen på Campus Bornholm, og hun starter allerede i morgen på sprogskolen, på højeste niveau, da hun allerede kan tale og skrive en del dansk, også fordi hun selv er sproglærer og har en Universitetsuddannelse.

Vores liv er ved at falde på plads. Vi har nogle rutiner vi gennemfører for, at komme frem til de mål vi har sat os. Men der er også nogle mere sociale mål, oplevelsesmål som for eksempel går vi hver morgen en tur i skoven, og Julia lærer at køre bil igen. Hun har Internationalt kørekort, og må derfor godt køre bil Danmark. Vi kører også en tur om aftenen, og her stopper vi op på en af øens mange vestvendte strande, for at nyde solnedgangen. Det har vi gjort hver eneste aften siden Julia ankom, undtagen i går aftes, hvor vi havde gæster til grillaften. Det var en rigtig dejlig aften. Vi har også mødt flere af mine venner, der alle har budt Julia velkommen til Danmark.

Den sidste uges tid er der naturligvis taget en masse fotos, flest har Julia taget. Hun har et meget specielt øjne for naturen og der kommer rigtig mange perler fra hendes kamera.

Solnedgangsbilleder fra Nørrekås Lystbådshavn

Og fra Helligpeder

Ham her mødte vi pludselig i Hasle Lystskov

Så lige nogle af Julias fantastiske billeder

 

Pas godt på dig selv og hinanden

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *