Ferien nærmer sig

Så blev det fredag, og der er kun to uger tilbage på museet, før vi lukker ned for vinteren – og dermed er der dømt ferie. Vi har ikke de store planer for en ferie, vi tager bare 5 dage til Lübeck og Berlin for at se noget andet end Bornholm.

Dagene har været ret travle, i går havde vi på museet 119 gæster i tre omgange til rundvisning, fra Gislev Rejser. Det er nu andet år i træk de kommer. Efter alle dem, kom der en skole på rundvisning, så jeg havde ikke så meget stemme tilbage, da jeg kom hjem, så det blev en stille aften i går.

I onsdags var jeg hos lægen til den årlige influenza vaccination, og 7-9-13 så har jeg ikke haft influenza de sidste 13 år, hvor jeg er blevet vaccineret. Om aftenen tog vi en solnedgangstur til Arnager Havn, det sådan ud

Det var lidt koldt
Men også smukt

Julia knokler på med dansk undervisningen på Campus Bornholm og jeg syntes hun gør store fremskridt. Vi har også øvet en del udtale og det har hjulpet ret meget. Der en næsten ikke mere modersmåls accent tilbage.

I dag kørte vi en tidlig aftentur til Onsbæk hvor vi gik på kanten af skov og hav. Det var en ret frisk men også dejlig tur

Som sædvanlig blev der taget en masse fotos
Selv jeg var i gang

Og sådan så næsten solnedgangen ud igennem min telefon

Smuk himmel

Lige nu mens jeg skriver min blog, har Julia Skype undervisning. Så der bliver sikkert ikke ret megen dansk undervisning i dag. Weekend ligger lige der, så lad os samle den op.

God weekend til jer alle

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *