Er der forår i luften ?

Det føles i hvert fald sådan for med 20 gr. i dag og sol. Men det er nok en stakket frist før efteråret sætter ind for alvor. Men vi må nyde det så længe det varer.

Dagen har været meget stille på museet, heldigvis for jeg skulle lægge planer og forberede Efterårsferien i næste uge. Jeg tror det bliver et godt program jeg har fået lagt.

På Sprogskolen var der dikteret gruppe arbejde. Så Julia’s inviterede hendes grupper med Asrun(Island) og Riza(Indonesien) hjem i stedet for at sidde på skolen. Her satte de sig i haven for at nyde solen og varmen, samtidigt med at de arbejdede.

Sidst på eftermiddag var vi på posthuset for at sende nogle gamle landkort fra museet. Besøgte en etnisk købmand og kørte derefter til Onsbæk Strand/Skov for at få lidt frisk luft i lungerne og nogle skridt i benene.

Her lidt billeder fra turen

Der var skønt på stranden, med solen i øjnene
Med ryggen til solen
– og lidt på afstand i skoven

Så er solen på vej ned

Lidt snyd, det var ikke så mørkt, men modsol gør det mørkt

A’propos det med skridt i benene, så måler min telefon hvor meget jeg bevæger mig, sommetider har jeg den ikke på mig, og derfor kan tallene være lidt større. Her en screen print at hvad jeg har gået fra den 1.1. og til dag


Som du kan se har jeg gået i gennemsnit 5.561 skridt hver dag eller i alt 1.267.978 trin, det svarer til 4,74 km i gennemsnit hver dag eller i alt 965,99 km i år. Så kom ikke og sige, at jeg ikke rører mig 😉

 

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *