Er sommeren slut?

Det har blæst i dag og lige nu kl. 19.00 har vi kun 20 gr. mod normalt 25 gr. så er sommeren slut… Det tror jeg ikke på, vi mangler bare MEGET vand. I nat fik o,5 mm vand. Det forsvandt samme øjeblik det ramte jorden.

I går aftes var det lidt overskyet og truede med regn, så det blev ikke til en strandtur, men en dejlig gåtur rundt om Snorrebakkesøen, en kort tur på 1½ km, så den var hurtig overstået.

Julia blev næsten færdig med papirarbejdet, resten færdiggøres lige nu, og så er det klart til indsendelse til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

I går fik vi Hammershus får på græs i folden. Ca 100 dyr kom der, kun moderfår med deres lam, ingen vædder. Så der råhygges med alt det nye for de små lam.

Der råhygges

Da Julia var tidligt færdig på sprogskolen, fordi lærer endnu engang gik før tid!! – så besluttede hun sig for at gå til museet. For en sikkerhedsskyld sendte jeg dette kort til hende fra det sted hun var nået til, godt halvvejs.

Fra Sprogskolen til museet

Hun kom frem i god behold, det tog lidt tid.

Så er klokken blevet 21.00 og vi fik lavet Julia’s papirer til Styrelsen færdig. Alle 20 sider er nu samlet i en PDF fil og sendt. Så nu står den på hygge resten af aftenen – og ingen solnedgangstur eller lignende.

Pas godt på dig selv og hinanden

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *