Leverpostej

Vores daglige rutiner har ændret sig en del, nu hvor jeg ikke er på museet hver dag. Der er mere tid til de hyggelige dele af et liv, og det nyder vi begge to rigtig meget.

Vi går stadigvæk vores morgen- og aftenture, når tiden og vejret tillader det. Jeg har en del arbejde fortsat på museet vinteren igennem, og Julia har jo fortsat hendes sprogskole, og til januar skal hun jo undervise på AOF’s aftenskole i russisk sprog for begyndere.

I mandags var Julia hjælpelærer på Campus Bornholm i en engelsk time med HH studerende, hos lederen af engelsk undervisningen. Det må være faldet rigtig godt ud, for i onsdags var Julia til et møde med lederen, hvor hun blev spurgt, om hun ville overtage nogle af hendes engelsk lektioner, da hun havde meget administrativt arbejde liggende. Svaret giver sig selv, så nu har Julia foden indenfor, på det sted hvor hun allerhelst vil have et arbejde.

Som udlænding i Danmark er Danskundervisningen delt op i forskellige segmenter, alt efter hvilken uddannelse man komme til Danmark med. På dette skema kan du se dem.

Her er Julia

Danskuddannelse 1 er for dem der ikke har nogen form for uddannelse i deres hjemland. Danskuddannelse 2 er for dem har det der svarer til et Folkeskole forløb i Danmark og Danskuddannelse 3 er for dem med en høj uddannelse.
Som du sikker har gættet er Julia på Danskuddannelse 3. Forløbet fra test A1 til slut C1 forventes at tage ca. 5 år. Julia var i fredag til test i Modul 3, og hun bestod den med kun 2 fejl, hvilket er rigtig godt resultat. Så nu ligger hendes niveau ved den sorte pil. Altså ca. 1/3 del igennem det 5 årige forløb på ½ år, det må siges, at være godkendt !!

Som du sikkert kan forstår, er jeg så stolt og glad på Julias vegne. Det viser, at hvis man vil, og selvfølge har en god uddannelse, så kan man godt komme frem i Danmark. Desværre er der alt for mange der, bare møder op, for så får de jo “løn” fra kommunen, som de siger, og for dem tager det 5 år.

I går gik “kokken” i gang i køkkenet. Jeg syntes det var på tide af lave hjemmelavet leverpostej. Inden bagningen så de således ud.

FØR

-og efter 1 time i ovnen således

EFTER

Så der var dømt frokost med lun leverpostej. Det blev kun til leverpostej og vi fik da spist en hel bakke!! Så den faldt i god jord, og som Julia sagde “Den smager meget meget bedre end købe leverpostej”. Det tager jeg som et godt tegn.

Ellers gik vores morgentur i går til Robbedale skoven, som er så smuk p.t.

Bøgeskov

Lige nu her søndag morgen klokken er 8.30, har Julia Skype undervisning, som hun også havde i går morges. Det er tidligt, men vi er jo 2 timer bagefter Moskva tid !!!

Vi var på venne besøg i går hos Ole og Lisa og vi havde en rigtig hyggelig aften og god mad(Osso Buco) og en rigtig hyggelig snak.

I dag har vi ikke de store planer – endnu. Så vi må se hvad dagen bringen, så indtil da…..

Pas godt på dig slev og hinanden – det gør vi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *