Første gang

Der er altid noget der er første gang, og i dag var det da Julia skulle undervise i engelsk på HH, på Campus Bornholm. Normalt er det børn man tager billeder af på deres første skoledag, men da vi ingen børn har, her på Bornholm, tja så måtte det bliver da Julia var klar i morges

Første skoledag

Jeg var meget spændt da jeg hentede hende. Hun var overordnet glad og tilfreds, selvom der havde været en lille kikser, som kun skyldes forskelle på undervisning i de to lande.
Senere på dagen kom denne besked fra Uddannelseslederen:

Kære Julia
Tak for en rigtig fin undervisning i dag. Meget lærerigt for dem!! Jeg vedhæfter kap. 2, som de skal læse til næste gang. Skal vi mødes på onsdag kl. 8.30 for at tale undervisningen på fredag igennem?
God weekend.

Som du kan se, så fortsætter Julia med at skulle undervise, et rigtigt godt tegn, på en forhåbentlig fast ansættelse på Campus.
Så du kan godt forstå jeg er glad og stolt over min kære hustru.

I går var vi en tur i skoven

Skoven i går.

Og vi fik lige et solstrejf om eftermiddagen. Vi samlede forskellige ting fra skoven til brug, når vi skal lave juledekorationer og adventskrans.

Sådan så solnedgangen ud i går.

Smuk solnedgang igen

Efter Campus i dag kørte vi igen en tur i skoven, der var brug for lidt frisk luft og nye indtryk. Så i dag samlede vi også en plasticpose fyldt med ting til Jul.

På vej hjem fik jeg en sms om at vores fiskemand var i havn. Så vi kørte til havnen og købte en god stor torsk til 30 kr. I den har vi mad til to dage.

Sidst på eftermiddagen kørte vi til Levka for at nyde solnedgangen og samle lidt strand ting op. Som du måske har hørt hjemsøges Østersøen af dræber vandmænd, de så sådan ud her i dag

Døde dræber

Levka ligger ikke ret langt fra Kultippen, og jeg fandt disse stykker kul. Det i midten er 13 cm langt og 8 cm tykt, så det er et af de større stykker

Hasle kul

Ellers så solnedgangen i dag således ud (håber ikke du bliver træt af min solnedgangs billeder)

Du får lige lidt bølgeskvulp og solnedgang

Aftenen er så småt begyndt, Julia er som altid myre flittig. Lige nu står den dansk lektier, men jeg bare fisser den af her ved computeren.

P.S. Det går helt godt med at øve “Glade Jul”   😉

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *