Glædelig Jul

Vi håber I alle havde en rigtig god Juleaften. Vi var bare os to her på Hedebovej. Derfor behøver Julen ikke være kedelig. Jeg havde lavet en traditionel Dansk Julemiddag, andesteg, m/rødkål, hvide- og brunekartofler og god andesovs, og en skål salat. Til dessert risalamande.

 

Sådan så vores Julebord ud

Vi havde besluttet os at gå i Knudsker Kirke til Julegudstjeneste, men avisen havde givet forkert tid, så vi kom ½ time for sent. Så vi besluttede os at tage til Midnatsgudstjeneste i Nylars Rundkirke i stedet for. Det var en anderledes oplevelse også set i lyset af, at jeg tidligere har været i Københavns Domkirke til Midnatsgudstjeneste julenat.

Vi sov derfor lidt længe i dag, men da klokken var 9:45 besluttede vi os for at gøre forsøget med Sct. Knuds Kirke, så vi var til 1. juledags gudstjeneste.

Sct. Knuds kirke i god tid !!

Inden havde vi været på museet for at sætte flaget

Flaget sat på Bastionen

Kl. 15:36 strøg vi flaget som det skulles. Resten af dagen har den bare stået på afslapning og hygge, fodret de vilde fugle, drukket kaffe og så lige spist lidt af andestegen fra i går.

Efter vi havde spist, kørte vi til Almindingen, i bison skoven. Vi gik en lang tur (4,2 km) men desværre så vi ingen bison.

Julia har lige bestilt en gang massage, så jeg må hellere hente massabænken ind så den kan blive tempereret inden hun lægger sig på den.

Pas godt på dig og hinanden – det gør vi.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *