Det skrider fremad

Så blev det mandag igen, efter for os, en herlig weekend. Som sædvanlig tager vi mindst to lange gåture nå vi har en hel dag foran os. Således også i denne weekend. Vejret var jo med os, så det blev til ture på Onsbæk Strand, den Grønne Ring (fodre ænder), Snogebæk, Hammersø og Gudhjem

Onsbæk Strand så således ud i fredags

Lys, luft og vand. Bemærk flyvemaskinen der lægger an til landing
Solen nydes(med rød næse pga kulden)

Lørdag var vi i Snogebæk, hvor disse billeder er fra

Hmmmm 🙂 ses ved Bro Odde
Skyggeleg af Julia
Lørdagens solnedgang set fra vores terrasse

På den Grønne ring nær Almegaards Kaserne var det tid til at fodre ænder. De kommer flyvene fra hele søen, når man begynder at fløjte efter dem

Søndag var vi en tur Nordpå til bl.a. Hammersøen, hvor vi blev mødt af dette skilt

Forbud !!

Nu hvor Naturstyrelsen alligevel skal have gang i håndværkerne, kunne de også få en lastbil eller 10 ud, og fylde alle hullerne på parkeringspladsen ved Hammersøen. Den har set således ud de sidste 4-5 år. Det kan de ikke være bekendt. Det er næsten umuligt at køre der.

Hul på hul på hul, DYBE huller

Skønheder er der fortsat

Ved ikke om du kan se de hvide prikker på skråningen, jeg kan fortælle dig at det er geder der går der, altså må det være bjerggeder !!!

Bjerggeder

Søndag var vi i biografen i Scala i Gudhjem for at se filmen “Unge Astrid” om Astrid Lindgren

Jeg tror ikke vi var mere en end 4-5 mænd i en næsten fyldt biograf. Undervejs forstod jeg hvorfor – der blev brugt rigtig mange lommetørklæder undervejs i filmen. En rigtig perle af en film

Men inden vi gik i biografen skulle vi lige have en gåtur fra biografen og helt ned til havnen. Det er ikke det værste – det er det sgu, når man skal op igen 🙂

På mågekig 1
Mågekig 2

Nu må jeg hellere komme tilbage til overskriften. Det er nedtagningen af håndvåben samlingen på museet jeg hentyder til, se selv

Tomme montre og ruderne er også væk

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *