Så er det slut…

Næste gang jeg rører mig, bliver det for at gå i seng! Sikken en dag jeg/vi har haft. Dagen startede med at vækkeuret gik i gang kl. 5.45 – altså mit om natten, men det var nødvendigt. Yulia skulle være på krydstogtkajen kl 7:15 for at guide i den første bus kl. 7:45. Hun var tilbage kl. 10:15. Næste tur var kl. 10:45 altså kun ½ times hvil, som blev reduceret til 15 minutter.

Heldigvis var tur nummer 2 den samme som den første, men 5 timer guidning på en dag, det er meget hårdt, hvilket jeg også kunne både se og høre på hende. Men når man så kommer hjem og lægger drikkepengene på bordet, så hjælper det lidt.

Nu spørger du sikkert dig selv – hvad har det med mig at gøre? Jo ser du Bornholms Gruppe- & Guideservice, hvor jeg tidligere har arbejdet med krydstogt gæster i næsten 3 år. Kontaktede mig fredag formiddag “Klaus kan du tage en gåtur med gæster på lørdag kl. 10. Turen er kun på 3 timer”

Nå ja, jeg kan jo godt lide det. Så jeg var tilbage på havnen 9:30, fik udstyr og gæsteliste, og så var det ellers bare at vente. Der kom 11 turister plus en fra skibet. Så gik den ellers afsted med Shuttlebus til byen, og rundt på en 3 timers gå tur. Jeg er lidt stolt af mig selv, næsten ingen forberedelses tid. Godt jeg kender byen. Det blev en herlig tur.

Tilbage på kajen “Klaus kan du tage en tur på tirsdag morgen også?” Naturligvis kan jeg det, da jeg har nogle rigtig gode medarbejdere på museet, de klarer den indtil jeg er tilbage igen.

Turen i dag gik bl.a. til Erichsens gård, et særdeles velbevaret hus fra 1830 hvor bl.a. Holger Drachmann har boet. Vi sad i haven og nød solen, kaffe, hjemmebag og en lille en.

Kaffe i haven

Nu skulle man så tro, at vi var klar til at smide benene op – næ nej. Vi(Yulia) trængte til frisk luft efter en lang dag i busser. Så vi kørte en tur til bisonskoven hvor vi gik en langt tur !!!! UDEN at se nogle bison.

Hjem igen, i gang med aftensmaden som blev spist og kl. 19:00 startede Yulia på 1½ times Skype undervisning. Så jeg er sikker på vi begge sover godt i nat.

Nå ja, da vi kom hjem fra havnen havde Yulia lige 1 times Skype undervisning, så om vi keder os – ALDRIG 🙂

Jeg orker ikke rigtig at skrive mere, men du ved, som sædvanlig går vi vores aftenture, i går blev det Nørrekås lystbådehavn der fik vores besøg

På tur på havnen

P.S. Mit band viser, at jeg i dag har gået 11.693 skridt svarende til 8,4 km.

 

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi og sov så godt zzzzzZZZZZZ

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *