Første sommerdag

Kalenderen siger, at vi har første sommerdag i dag, og sådan føles det også, dejligt varmt 22 gr. og sol, næsten fra morgenstunden.

I tirsdags var vi i København, på det Russiske Konsulat i Hellerup for at forny Yulia’s pas. Det blev en lang dag. Vi havde booket tid til kl. 11. og vi ankom kl. 10. Vi kom først til da klokken var 13.00 og det var altsammen meget besværligt – stort land, stort bureakreti. Det tog så megen tid, at vi besluttede ikke at køre i Ikea i Malmø på vejen hjem. Vi nåede at besøge Vestegnens Sprogskole og fik en snak med en Vejleder. Så nu venter Yulia blot på et “go” fra skolen, for så fortsætter hun hendes danskundervisning der, som on-line elev
Hvorfor hun gør det kunne jeg skrive rigtig meget om, men vil nøjes med at sige, at Sprogskolen i Rønne ikke fungere.

Da vi holdt i Ystad og ventede på færgen, kom den ikke til tiden, så jeg gik på dens hjemmeside og fandt ud af, at den var blevet 1 time forsinket fra Rønne. Vi snakkede med en del mennesker, der HAVDE modtaget en sms om forsinkelser. Den fik jeg også, dagen efter om morgenen !!!!

Onsdag havde jeg er et møde med to ledere fra Team Østergade. Vi mødtes for at finde ud af et samarbejde. Det var det andet møde vi havde, og vi fandt en model, hvorefter der komme en ung kvinde og gør rent på vores toiletter m.v. en gang om ugen, alt efter hvordan hun trives hos os.
I juni måned starter der en flok (1-6 M/K)  Miljøpedeller op, de skal hjælpe med at holde de ydre områder, slå græs, fjerne ukrudt, fælde små træer m.v.
Det er en rigtig win-win for begge parter.

Det var jo også Peacekeepers Day i onsdag og vi havde besøg af Danmarks Veteraner der nedlagde blomster ved mindestenen

Peacekeepers Day
Mindestenen

Kristi Himmelfartsdag havde jeg besøg af 41 gæster fra Kastellets Venner og Historisk Samling fra Kastellet i København. Det blev en rigtig hyggelig formiddag.
Kl. 13.30 kørte jeg afsted i vores Eagle, for at køre en konfirmandinde til Officersmessen på Almegaards Kaserne.

Ventende på konfirmandinden

I dag lørdag har vi haft en rigtig travl arbejdsdag her hjemme. Men først kørte vi til Sorte Muld ved Svaneke, et ret betagende sted, som man nok aldrig bliver færdig med at udgrave. Vi tog en tur ind i INFO boksen

Info tavlerne studeres

hvorefter vi gik ud i gravefeltet, hvor vi talte med nogle at de unge arkæologi studerende fra Århus Universitet, der i øjeblikket gravede der.

Der sorteres
Gravefeltet

Da jeg opdagede at Chef Arkæolog Finn Ole fra Bornholms Museum var der, kontaktede jeg ham, og vi fik en helt unik rundvisning inde i gravefeltet og Finn Ole’s levende fortælling om stedet. Det var helt fantastisk.

Finn Ole i arbejde

Så kørte vi til Nexø og i Lumi Genbrug. Vi havde set et sofabord, der lige passede os. Med det i bagagerummet kørte vi til Kræmmermarked i Snogebæk, her blev til en par dekorative indkøb.

Denne Harley stødte vi på i Snogebæk

Hjem til lidt frokost og så i gang med at sætte “hængende haver” op. Yulia havde i SuperBrugsen i torsdags set disse haver, så der blev indkøbt tre af dem.

6 forskellige slags krydderurter
Jordbær
“Nogle” blomster

VI gik så i gang med rense terrassen for græs og ukrudt imellem fliserne, det er hårdt arbejde, så vi tog en halvdel hver. Jeg fik også sprøjtelakeret sofabordet, og terrassen blev så flot. Det blev bordet også, og nu står det i stuen i et hjørne til efter tørring.

Jeg skrive blog og Yulia ligger på sofaen og lytter til en lydfil fra Sorte muld (på dansk naturligvis)

En travl og hård dag, så det varer sikkert ikke længe inden vi takker af for i dag og kravler til køjs, og det skal forstå bogstaveligt – kravler.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *