Av min r..

Da vi kom hjem i går aftes fra vores solnedgangstur, blev hjemmedresset fundet frem – og så blev der hygget.

I går skrev jeg om vores dejlig tur til Levka området, stranden og skoven. Her til morgen fandt jeg en hilsen fra skoven – en skovflåt havde bidt sig fast i min ene balde. Så Julia fandt mint olien frem og så blev den ellers badet i olie – altså flåten. Efter cirka 10-15 minutter havde den fået nok og var på vej ud af min r.. Julia tog en pincet og hjalp den helt ud.

OG NEJ du får ikke et billede af min r..

Så husk mint olie er rigtig godt til at få den til at give slip.

Aftenturen gik for en gangs skyld ikke til “Guldkysten” men til Gudhjem og videre nordpå mod Allinge, men ikke hele vejen. Grunden til vi tog denne tur er, at Julia har fået næste guide opgave den 28. med udgangspunkt netop i Gudhjem, så det var en “øve tur”. Jeg er dybt imponeret over Julias viden om Bornholm, det tog mig flere år at få den viden hun har tilegnet sig på bare 6 uger.

Her følger en række billeder hun tog på turen.

Gudhjem havne område
Gudhjem Nørresand havn
Helligdomsklipperne
Så lige en solnedgang
Lidt tættere på

 

Pas godt på dig selv og hinanden

 

2 meninger om “Av min r..”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *