Var det den sommer ?

Det spørgsmål fristes jeg til at stille på grund af dagens vejr. Koldt, kun 19 gr.  overskyet og blæsende. Ikke just sommervejr, men til gengæld gav det rigtig mange gæster på museet, så det er lidt som med gyngerne og karrusellen !!

I lørdags var vi på research til Melstedgård fordi Yulia på torsdag skulle have guidet der, desværre blæser det for meget til at skibet kommer. De havde valgt den gamle krydstogthavn – dumt, når der ingen problemer er med at komme ind i den nye.

Men vi havde en rigtig dejlig dag, som du sikkert kan se af disse billeder

Bogen om Melstedgård
Efter besøg i grisestalden
Nogle af grisene tager sig en middagslur

Nå ja, sov og sov….

Efter turen i staldene gik turen ind i stuehuset, her fik Yulia en helt privat guidet tur af de tre guider, der var på stedet – luksus af dem. Tak

Kig i i bryggers

I mens smagte jeg på hjemmelavet sennep på knækbrød, hjemmebagt rugbrød med fedt og salt og ikke mindste krakket sild….

Søndag kørte vi en tur op til Fassel for at holde grill aften med ham, men inden kørte vi til Danmarks højeste belligende kirke, Ruts Kirke

På foto tur

Vi havde nogle dejlige timer hos Fassel og hans to hunde, Freja og Charlie. Der blev grillet, spist og hygget.

Først blev der grillet laks, senere marineret kyllingbryst

Imens de grillede plukkede jeg jordbær til desserten. Desværre var der en del brændenælder i bedet, så jeg blev udstyret med latex handsker.

Klar til plukning af jordbær
Fassel gør klar til servering af dejlig øl !! Erdinger hvedeøl
Så blev det tid til hundekæl

– og en mande snak

Gad vide hvad vi snakkede om ?

Imens dækkede Yulia bord

Serveringsluge gennem køkkenvinduet.Altid sultne Charlie ser om der faldet lidt af.

Nå ja øllet…

Og sådan endte den weekend i skønt sommervejr. Det var heller ikke dårligt i mandags, men i dag, det lader vi stå.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *