Fridag – tror jeg…

I går lørdag havde vi Store Familiedag på museet, men en masse events, og ikke mindste det største antal gæster på samme dag nogensinde i mine 5½ år på museet, så det var en herlig dag. Onsdag, da jeg kørte med gæster i vores Eagle 1 fik jeg problemer, da den pludselig smed motorolien. Det viste sig at oliefiltret var revnet. Så jeg fik fat i Kasernes REP-afdeling, og de sendte deres bedste lærling. Han fik skiftet filtret og kom ny olie på, så var den klaret. Samtidigt skiftede han begge batterierne på vores Jûlkat, da de var “stået af”. Så nu var begge biler klar til lørdagens kørsel.

Det gik fint den første times tid, så begyndte Eaglen at koge, så vi måtte have Jûlkat’en i gang. Så alt lykkedes alligevel. Godt vi har to køretøjer.

Vores gamle formand Poul Figa havde god hjælp fra Yulia under mad demonstrationen

Soldaterrationerne fik ben at gå på, som altid

Nu jeg har “Hul” på museet, så har vi fået opsat 4 stk. hotspot, så vore gæster altid kan kommer på Internettet på hele museet. Jeg fik et tilskud fra Rønne Knudsker Byting, BornFiber satte dem op, og de sponserede resten plus opsætningen.

Et af 4 hotspot

Yulia’s lille urtehave har givet de første to squash samt en lille skål blomme tomater

De smagte fantastisk

I fredags havde Yulia en rigtig travl dag. Den startede kl. 8.45 med en 2½ timers tur som guide for amerikanske krydstogt turister. Kl. 12.30 startede hun en anden tur på 5 timer, så det var en godt brugt kone jeg hentede på havnen kl. 17.30

Jeg selv havde også en tur, idet der var tre krydstogskibe i havnen samtidigt, så Bornholms Guide- og Gruppeservice, havde spurgt mig om jeg kunne klare en 3 timer gåtur i Rønne. Det gjorde jeg, fordi jeg har nogle rigtig dejlige frivillige på museet, og fordi jeg i 4 år var guide for dem med krydstogtgæster, før jeg fik jobbet på museet

Vores morgentur går for det meste til Robbedale skoven i øjeblikket, fordi der lige nu er masser af modne vilde hindbær

De smager himmelsk

Aftenturene går pt. til Arnager hvor der som regel altid er sol og læ

Stråhatten gør gavn

– og vi får sol på vores lidt blege ben

Pragtfuld plads vi har fundet

Efter morgenturen i skoven i dag, var ud og handle lidt fødevarer ind. Det blev også til et par nye seler og et par cowboy short til Yulia.
Formiddags kaffen er nydt, jeg skriver her, og Yulia øver dansk.

Vi ønsker dig en rigtig dejlig dag, gik solen må skinne på dig, som den gør på os.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *