Stinger missil

Denne uge har ikke budt på lidt langsommere tempo, som jeg havde forventet – og som Storm P. sagde “Det er svært at spå, specielt om fremtiden”

På museums fronten har der været en udfordring, har der, eller har der ikke været, eller planlagt Stinger missil på Bornholm ?? Forespurgt pensionerede officerer, bragte ikke klarhed  – men jeg fandt to oplysninger i gamle militære papirer, der begge bekræfter, at der skulle have været Stinger missiler til Bornholms Værn til afløsning for Bofors Luftværnskanon. De kom dog aldrig til Bornholm, de blev kun demonstreret på øvelsesterrænet på Almegaards Kaserne i 1996. Derfor blev det nok ikke til noget, da Bornholms Værn som bekendt blev nedlagt i 2001.

Men oplysningen om “at de skulle have været til Bornholm” var nok for mig til at takke ja tak til Flyvevåbnets Historiske Samling til et sæt Stinger med affutage m.v. Dem modtog jeg i torsdags eftermiddag og i går fredag morgen gik jeg i gang med at opstille dem.
Der var ikke nemt, da jeg aldrig har haft det inden for rækkevidde, men et par billeder fra nettet og lidt stædighed, fik jeg samlet det (Det kom adskilt i tre store kasser)

Færdig kom det til at se sådan ud

Klar til skud

Lill-May’s uniform er nu kommet i udstillingen, og Bornholms Tidende bragte i dag en ½ side om dette.

I går aftes kørte vi en tur til Wonderfestiwall, fordi Yulia aldrig har set dette før. Jeg har været FORBI flere gange. Hun blev rigtig meget overrasket over hvor stort det var, og hvor mange mennesker der gik den godt 1 km lange tur fra P-pladsen til festpladsen.

Vi kørte i gennem Slotslyngen til Vang, en utrolig smuk tur igennem skoven. Jeg fangede på min mobiltelefon disse billeder

Vang set fra molen
– og den anden vej, med Yulia helt ude på det yderste af molen
Bagbords lys ved indsejlingen

Vi har haft åben på museet i dag, med bl.a. Sortkrudt Show og inden foredrag om sortkrudt. En rigtig god dag, og med en meget træt museumsleder.

God weekend.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *