Jeg nåede det ikke!

Jeg havde vist sat mig for store mål i går, med alt det jeg ville nå, det gik pludselig op for mig, at der skal jo også være tid til afslapning!! Om jeg så slappede for meget af, tja….. jeg nåede det meste og et par gode film jeg havde optaget.

Da jeg så i min kalender, fandt jeg ud af, at på næste lørdag er det min tur til at skulle arbejde det meste af dagen. Om formiddagen en flok mænd fra Metodistkirken og om eftermiddagen en 9 års drenge fødselsdag, begge på museet.

Inden da har jeg ca. 30 smede, plus nogle af deres konen, alle fra Havnesmedjen, som er en sted hvor øens pensionerede smede mødes en gang om ugen. Dels laver de ting, blandt andet for museet og for andre, da de kan håndværket,  dels drikke kaffe, øl og fortælle løgnehistorier, men hygge sig, det gør de.

På torsdag er jeg inviteret til Danmarks Veteraners 50 år Jubilæum på Almegårds Kaserne.
Om fredag skal Yulia guide et krydstogtskibs gæster. Så du kan se der ligger endnu en travl uge foran os. Desuden skal jeg også til at planlægge hvad der skal ske på museet i Efterårsferie. Vi plejer jeg bl.a. at køre med vores gæster i enten Eaglen en Jûlkat’en, men på grund af det uheld der skete med en PMV på Sjælland, har ALLE militærhistoriske køretøjer fået kørselsforbud!!!

I morges stod vi sent op (kl.8:00) spiste morgenmad og planlagde dagen. Det første vi skulle var at køre ned til den lille sø ikke ret langt herfra, for at fodre ænderne med lidt tørt brød vi fandt frem. Det foregik således, læg mærke til hvordan Yulia kalder på ænderne:

Jeg måtte sætte opløsningen noget ned på videoen, for ellers kunne jeg ikke oploade den. Husk du kan trykke på symbolet lige efter højtaler symbolet, så får du videoen i fuld skærm.

Turen gik videre til et andet lille vandhul nær ved, her er der stadigvæk åkander der blomstrer

Mens Yulia tog billederne af åkanderne så jeg på, med begge hænder dybt begravet i lommerne.

EN kigger

Lige før vi kom til bilen, så vi denne smukke svamp, hvilken en det er, ved jeg ikke. Der var flere af samme slags og rigtig mange andre også

“Kuglesvamp”

Hjemme igen stod den Skype undervisning for Yulia i 1½ time. Jeg begyndte at skrive min blok, så lidt fjernsyn også

Efter frokost og en kop te, gennemgik jeg lidt af Yulias hjemmearbejde og så de ting hun i løbet af ugen havde lavet, og sendt til hendes lærer. Han havde påført karakter og her så jeg et 10 tal, resten var lutter 12 taller. Så hårdt arbejde betaler sig. Hun mangler lige et par opgaver som blev klaret.

Så har den stået på hygge i eftermiddag. Lige nu skriver Yulia den sidste opgave ind og jeg har forberedt aftensmaden, spareribs og bagte grøntsager.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *