Nyt færgeselskab

Som bekendt overtager Molslinien færgefarten fra Bornholm den 1. september i år. Det glæder jeg mig rigtig meget til, da vi får meget lavere priser på billetterne. Jeg har en Brobizz og dermed aftale med Færgen. Normalt betaler jeg 279,- kr for bil og to personer, enkelt billet, altså 558,- kroner retur,  hele året rundt. Da vi skulle til Julia’s test i Glostrup i sidste uge var prisen lige pludselig 1149,- kr. så jeg ringede til Færgen for at høre hvorfor. Svaret var meget overraskende, det lød “Det er fordi det er højsæson”. Færgen har ALDRIG haft højsæson billetter for en Pensionist Brobizz. For mig at se skal de lige score kassen, det tjener dem ikke.

Jeg har derfor lige tjekket prisen for Molslinien eller Bornholmslinjen som den kommer til at hedde, og den ser således ud for en Pensionist billet.

Pensionist billet

Som du kan se koster en pensionist billet i det nye selskab kun 356,- kroner. Men nu kommer det sjove, hvis man da ellers syntes det er sjovt. For køber jeg en almindelig billet bliver priser du kan se her.

Almindelig billet

Altså kun 198,- kroner for en retur til Ystad, så nu kan det ikke betale sig “at være pensionist”. På den anden side syntes jeg, at nu har billetterne nået et leje, der stemmer overens med resten af landets billetpriser på transport.

Det skal siges, at dette er den billigste pris, andre ligger på 199,-, 299,- og 399,- for de dyreste. Her er prisen pt over 1100 kroner hos Færgen.

Ikke mere ballade nu, i stedet glade smukke billeder fra vores formiddagstur i byen for at handle, blandt andet i et plantercenter. Vores orkider skal have ny jord !
Julia tager som sædvanlig rigtig mange billeder af blomster, ingen undtagelse i dag. Se selv

Indendørs på jagt
Udendørs også
Jeg var nu bare med, og ikke nær så køn som den anden plante 😉

I eftermiddags besøgte vi en af Julia’s “klassekammerater” på Nordlandet, hun og hendes mand ejer Borregård. De har 8 udlejningslejligheder på gården, en masse dyr, hest, ponyer, kanin, høne, grise, får, katte og køer. Stedet ligger fabelagtig godt, med udsyn til Hammeren, Sverige og vindmøllerne ved Øresundsbroen.

Borregård
Kaninen var 17 år gammel
Det var Galloway køer de havde med de lådne ører
Fra det bedste udsigtspunkt
Her en “stentrold”
Se det er et rigtig griseliv

Aftens sysler gik med at jeg var damefrisør – grin du bare, men jeg farvede altså Julia’s hår, ikke det hele, kun det der er vokset ud som har en lidt anden farve – kvinder du ved. Der var en del farve tilbage, så hun tilbød at farve mit skæg !!! Jeg takkede pænt nej tak, rødblondt skæg og hvidt hår, det passer ikke rigtig sammen 😉

Desværre få du ikke et foto, jeg måtte ikke tage et, bare fordi hun sidder med en plasticpose om håret !!

OPDATE:
Jeg fik love til at tage et billede uden plastik pose, så det får du her.

Flot rersultat

P.S. Julia er fuld tilfreds med min indsats som frisør.

 

Pas godt på dig selv og hinanden.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *