Det bliver ved…

Lørdag middag – Yulia har hele formiddagen, næsten, haft Skype undervisning. Vi stod tidligt op i morges, efter morgenmaden tog vi en tur til vores andedam, for at give dem mad. Vi havde noget tørt brød, skåret i mundrette stykker til ænder.
De kom da også, da jeg fløjtede efter dem, men ikke så tæt på som de plejer!! Det talte vi lidt om, blev enige om, at det må være på grund af jagttiden den 1.9. der gjorde at de ikke længere var “hånd tamme” Så vi fodrede dem og gik vores vej. På afstand kunne vi se, at de gik til brødet !!

I torsdags ville de komme fra Almegårds Kaserne og hente vore to hjulkøretøjer på blokvogn. De fik sænket ladet halv ned, og så sad det fast. Efter 1½ times arbejde, opgav de og kørte hjem, med ladet strittende op i luften. Så nu må vi vente til de har fået lavet det. Bilerne skal til service på 3.echelon og så ellers på vinter opbevaring på Segen Kaserne.

Yulia var med, for det tog jo kun 15 minutter, så i ventetiden gik hun en tur rundt om museet, her tog hun dette helt fantastiske billede

Smuk vinkel til Kastellet

Senere samme dag om aftenen, var jeg til Bestyrelsesmøde i Kastellets Venner. Det blev et meget mærkeligt møde, af flere årsager, dog mærkeligst var det, at Formanden trak sig fra posten og helt ud af bestyrelsen, uden så meget som en forklaring(tror godt jeg kender den 😉 )Lad det være slået fast med syvtomer søm, det var absolut det bedste for museet, og os der arbejder derude. Han har kun skabt problemer siden han kom til i sommer, da vores gamle formand trak sig pga private problemer.
Så nu venter jeg spændt på hvad bestyrelsen vil gøre!!

I aften skal vi til Rutsker og fodre Fassels hunde, han er en tur i København til i morgen tidlig.

Det bliver ved, med at regne, ikke så meget, men konstant og samtidigt er det temmelig diset, så jeg ved ikke rigtig hvad resten af dagen bringer. Det skriver jeg senere i dag.

I går eftermiddags lige før solnedgang gik vi en tur ved Onsbæk. Det var vi ikke ene om, et par familier var ude og lufte/bade deres hunde.

Hundelufter

Jeg luftede Yulia, eller var det omvendt !!!

Hvem lufter hvem?

Frokosten er indtaget, det samme er kaffen og vi har nydt det lidt i sofaen. MEN så var det også slut, Yulia skal lave danskopgaver færdige til Sprogskolen.

Resten af dagen blev hygge, opgaveløsning, NCIS god aftensmad med stegt laks m.v. Fodring af Fassels hunde, regn i stride strømme. Og om lidt er kaffen klar

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *