På Safari

Siden sidste blogindlæg har alt været temmelig normalt, Yulia knokler med Dansk læring, Engelsk og Russisk undervisning, mens jeg bare laller omkring og fiser husleje af – næsten.

Det vil sige, vi var i går en tur ude at køre og handle lidt, og på vejen hjem kørte jeg fordi stedet hvor der er 4 æsler. Dem skulle Yulia lige fotografere

Æsel fotografering

I går aftes havde jeg en rundvisning på museet med en klub der hedder Street Dreams Classic. Det er en flok mænner, der går og skruer, og passer på deres gamle klassiske biler.
De blev mødt at denne fakkel da de ankom kl. 19:00

Fakkel uden for porten bød dem velkommen.

Efter rundvisningen som tog 2 timer ! gik vi ind i vores mødelokale, hvor de drak deres medbragte kaffe og spiste kager, vi havde en hyggelig snak.

I dag har vi været på Bison Safari i Bison skoven i Almindingen, lige fra morgenstunden. Naturligvis tog Yulia en masse billeder – jeg holdt mig heller ikke tilbage. Det var så dejligt, selvom solen ikke skinnede.

Gang i fotograferingen
Langt ude i skoven

Desværre fandt vi ingen bisons men en dejlig stor myretue, som jeg klappede lidt – nøj der blev liv i den

Det er tage før jeg klappede på myretuen.

Vi ved også godt hvorfor vi ikke fandt bisons, tror vi. For der hvor vi gik skete det her

og det larmer, så de gemmer sig nok i en anden del af skoven.

Nu til noget helt andet. Jeg leder efter en sådan en her

Der er en 1000 ohms modstand som jeg skal bruge til en HF antenne jeg vil lave. Desværre findes dette firma ikke længere. Har fundet en anden i USA, men den er alt for dyr. Så ved du hvor jeg kan købe en sådan en, så sig lige til. Den skal kunne klare 100 watt, og fra 1,5 til 55 MHz eller deromkring

Pas god på dig selv og hinanden – det gør vi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *