Snotnæse

Det er ikke dig, men mig der er blevet en snotnæse i går. Om det skyldes vores tur til Djævleøen ved jeg ikke, ubehageligt er det. Jeg har hostet, snorket, nyst og ikke sovet ret meget i nat. Jeg havde et møde i dag kl. 10 og et i morgen også kl. 10. Dem har jeg begge aflyst, da jeg ikke vil risikere at blive rigtig syg, eller at smitte andre. Så i dag står den på ØKP.

Yulia har i dag en privat elev til Russisk. Han er pensioneret skolelærer, så de har lavet en bytte handel. Han får en times russisk undervisning og Yulia en times dansk undervisning. Han er omkring de 70 år, bor i Aakirkeby, og han cyklede i efteråret her til Knudsker til AOF aftenskole, hvor Yulia underviste ham. Grunden til at han vil være god til Russisk er, at han vil cykle hele vejen fra Bornholm til Skt. Petersborg. Noget af en cykeltur.

Så jeg nyder eftermiddagen på sofaen, med høredutter på, så jeg kan se film på tossekassen uden af forstyrre i “klasseværelset”

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *