Blodbad !!!!

Nu skal du ikke blive forskrækket over overskriften, det er ikke så slemt som det ser ud, men du får lige et billede inden jeg skriver videre

Blodig hånd eller….

Du har sikkert allerede regnet ud at det IKKE er blod, men derimod kirsebærsaft. Du får senere hvordan.

I morges kørte jeg alene afsted hjemmefra, da Julia havde skolefri, skolen flytter til de nye lokaler. Men senere tog hun busser til Allinge for at hjælpe Olga i hendes forretning, indtil jeg hentede hende kl. 16.30.

Så handlede vi de ting vi skal bruge i morgen på museet til brug efter koncerten. Hjemad og til en af “vores” strande. Men der var for meget tang, men masser af dejlige sorte modne kirsebær, og så kommer man til at se ud som på billedet.  Vi kørte til Villa Nova og gik ned til stranden, en rigtig fin strand, hvor vi badede og svømmede, som vi gør hver aften, når vejret er dertil, og det holder rigtig god sommer fortsat.

Lige et billede jeg tog på vej ned til stranden

Dagen på museet var lidt mere stille end i går, men stadigvæk med en masse dejlige gæster, så nu glæder jeg mig til koncerten i morgen med gammel militærmusik som slutter af med Bornholmsk Tappenstreg.

Om lidt vil vi køre til havnen for at nyde stemningen og solnedgangen der. Ønsker dig en god aften/dag

 

Pas godt på dig selv og hinanden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *