Knapt så æggende en dag !!!

EF-dag (endelig fredag) fordi jeg i går havde besluttet at jeg ikke ville tage på arbejde, da en vis anden person ville afslutte noget der i dag. Så det blev en rolig morgen, og da vejret så helt godt ud, selvom det luftede lidt, besluttede jeg mig til at køre til Rø og spille golf. Yulia havde alligevel undervisning af Campus elever, såååå

Jeg kørte afsted i strålende sol, og ankom da også til Rø i samme vejr. Jeg gik ind i bagrummet for at hente min golfbag og vogn – what….. 500 kr. for et bagskab for en sæson – no way. Så jeg tømte mit skab, gjorde mig klar og gik afsted til hul 1. MEN så skete det – regnen pissede ned, så jeg fik hurtig min paraply frem. Gik til startskuret og ventede på regnen skulle stoppe. For ser du, jeg spiller golf fordi det er sjovt, og det er IKKE sjovt at spille i regnvejr. Samtidigt begyndte det at blæse op, så efter 30 minutters ventetid, gik jeg tilbage til bilen, pakkede alt mit habbengut og kørte hjemad.

Så kan du sikkert godt regne ud, at jeg dårligt nok var kommet ud af Rø før regnen holdt. Da jeg nåede Klemensker skinnende solen – men jeg fortsatte hjem. På vej hjem stoppede jeg i Brugsen i Klemensker og købte lidt lækkert med hjem til frokost – det faldt i god jord.

Hjemme var Yulia stadigvæk i gang med undervisning, så jeg henfaldt til at læse lidt nyheder på computeren, ikke fordi jeg ventede noget særligt. Så blev det frokost tid, og bagefter lidt sofahygge for at fordøje maden. Vi kørte så en tur i det dejlige solskinsvejr rundt sådan cirka midt på øen. Dejligt tur og vi kom igennem Nyker på vej hjem. Her bad Yulia stoppe da hun lige ville fotografere nogle valmuer, dem her

Smukke valmuer

Hjemme blev det igen til lidt sofahygge inden jeg gik i gang med at lave aftensmad. Yulia skulle have Skype med yoga Tanja, og det tager mindst 1½ time, og så ville klokken blive 19:30 før vi fik aftensmad.

Det blev ovnstegt skinkemignon med nye kartofler fra Mallorca og grønstsager. De nye Bornholmske kartofler, tør jeg slet ikke kigge på hvad de koster.

TV Avisen blev set, igen uden nogle relevante nyheder, så det blev snakke-, sofahyggetid indtil det blev sengetid.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *