Som forventede og meget skuffende

Mandag morgen og næsten samme procedure som altid. Næsten fordi jeg skulle på hospitalet og have taget blodprøve, da jeg næste mandag skal have en snak med diabetes overlægen. Jeg trak nummer ved laboratoriet som nummer 6, selvom jeg kom 20 minutter før det åbner. Men jeg var ikke tidlig nok på den. Pyt, jeg blev kaldt frem til lugen, og sekretæren bad om min urinprøve – øh det stod der ikke noget om i indkaldelse. Jeg viste hende den på min smartphone. Ok sagde hun, men kan du. Naturligvis kunne jeg det. Det blev min tur ret hurtigt, så jeg var hjemme til morgen mad allerede 8:35. Var lige forbi bageren for at købe et franksbrød med hjem. Det er sjældent vi spiser det.

Vi fik som altid dejlig morgenmad, og jeg skiftede tøj, gjorde klar til at køre på museet. Jeg var spændt på at se det, “han” skulle lave i fredags, spændt på hvor langt “han” var kommet. Jeg var meget i tvivl om der i det hele taget var blevet lavet noget. Ganske rigtigt der var intet lavet, så nu er alt som det altid har været.

Der var ellers klart til at gå i gang

Nå men Lisbeth kom og vi snakkede om dagens arbejde, som så gik i gang. Vi nåede rigtig langt. Jeg blev et par timer mere før at gøre nogle billeder klar. Kørte hjem til frokost da klokken blev 14. Efter den blev det lidt hyggetid og snak.
Så kørte vi på “posthuset” Circle K for at hente en pakke til Yulia. Derfra over på den anden side af gaden og ind i Rema1000. Det blev til lidt småtteri vi manglede, plus at vi købte en eller anden blomst til en hængeampel og en agurk plante.

Det var fordi Yulia havde været i haven, mens jeg var på museet, hvor hun havde ryddet lidt ukrudt og gjort klart i vores højbede til – agurk m.v.

På vej hjem kørte vi til BOFA (Genbrugspladsen) hvor vi hentede en kasse jord. Dejlig ukrudtsfri jord, da den er varmebehandlet. Det er den samme jord vi kom i vores højbede sidste år, og 7-9-13 der har intet ukrudt været i dem. Hjemme igen var det tid til en kop eftermiddagskaffe

Kaffetid

Så blev det tid for Yulia til 1 times WhatsApp med en elev, der ikke har internet i deres dacha. For mig betød det 1 time på sofaen i selskab med Callen, Sam, Deeks, Kensi, Granger, Eric, Nelly og Hetty, altså NCIS

Aftenmaden blev hurtigt og let klaret, hvorefter vi overgik til sofahygge og TV Nyheder.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *