Vådt, varmt og godt!!!

Søndag morgen/formiddag som de plejer at være. På vej hjem kom der simpelthen et meget voldsomt regnvejr, der var så kraftigt, at der var jordskred, der spærrede vejen til Teglkås, læste vi på nettet da vi kom hjem. Hjemme igen til en kop kaffe og lidt “hvad skal vi lave i dag”. Vi havde jo planlagt en 3-4 timer på forhånd, men hvad ellers. Regnvejret var lige ved at sætte en stopper for de 3-4 timen, men heldigvis opførte det. Her i Knudsker fik vi kun 19,8 mm regn i dag.

Som aftalt kørte vi til Melsted, hvor jeg satte Yulia af ved Badehotellet, og så kørte jeg ellers til Rø for at spille 18 huller golf på New Course. Jeg var der næsten alene, hvor i mod Old Course var fuldt besat, af et stort selskab. Jeg lejede en golfbil, det er billigt som medlem efter kl. 13:00 og jeg havde en tid kl. 13:20. Så jeg startede ud. Lad mig sige med det samme, det er ikke nær så anstrengende, at spille 18 huller når man kører rundt. Jeg personligt får mere ud af selve spillet, også fordi New Course er ekstrem lang. Men som sædvanligt gik det lidt op og ned, men når jeg ser på mit scorekort da jeg var færdig, var det nok mest op det gik.

På hul 14 ligger der et rigtig grimt vandhul, som altid “sluger” en masse bolde, og i dag også min. Så jeg kørte frem for om jeg kunne se min bold, det kunne jeg plus 11 mere

11 flere bolde med op af vandet, de skal bare vaskes

Så det var en god gevinst på dette hul. Resten af huller gik okay, men på 15 ligger der også et vandhul. Her røge jeg ikke i, men jeg tjekkede lige, ups det blev til 3 bolde mere i posen. Jeg forstår ikke folk ikke fisker der bolde op!!

Men jeg spillede som sagt en helt ok runde, og som du kan se gik jeg i 97 slag og jeg fik 43 point, 7 bedre end til mit handicap. Ikke nok med det, så var der også bane par på hul 11, 16 og 18. På hul 4 og 13 tabte jeg sutten 🙂

Mit elektroniske scorekort

I mens jeg spillede gik Yulia turen ad redningsstien til Nørresand ved Gudhjem. Det blev som altid til en masse gode billeder

Gederne på Melstedgård
Møllen ved Melstedgård (Tejn Stubmølle) og gule valmuer i forgrunden
Fra stien til Gudhjem

Da jeg var færdig hentede jeg Yulia ved havnen i Gudhjem og vi kørte hjem til en sen velfortjent frokost kl. 16. Det blev til lidt snak også, inden jeg kørte Yulia til Rønne Bio. Hun havde købt billet til den film vi ikke fik set i Gudhjem, og da det er en tøsefilm, “Little Women” fortrak jeg ikke at gå med i biografen, så jeg kørte hjem og så et par NCIS, dem er der mere slag i for os drenge.

Hentede Yulia, hjem til kaffe og sofahygge

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *