En på flere måder varm weekend…

Hej igen. De sidste par dage er der ikke sket noget særligt, så jeg valgte ikke at skrive på min blog. Men her kommer en opsummering, af de sidste par dages gøren og laden.

Lørdag blev indtil videre årets varmeste dag på Bornholm, og da jeg havde valgt at spille golf, kan du sikkert godt forstå, at det var en svedt og træt mand efter 9 huller, så mere blev det ikke til. Jeg havde klogeligt valgt at spille de sidste 9 huller, da de ikke er så krævende som de første 9. Som sædvanlig gjorde jeg et stop ved vandhullet på hul 14, for at se om der skulle ligge nogle bolde i vandet – sørme det gjorde der, så jeg fiskede i alt 11 bolde op.

Selve golfspillet blev en del op og ned, mest pga varmen. Jeg lavede 22 point hvilket er 4 bedre end mit handicap.

Hul 11, et forholdsvis nemt hul, bortset fra de mange klipper der stikker op

Jeg havde sat Yulia af ved Østerlars Rundkirke, da hun ville følge Kobbeå ud til Østersøen. Hun havde en rigtig godt tur. Du kan se billederne derfra, på hendes Facebook profil. Jeg hentede hende ved Melsted Badehotel.

Resten af lørdag var afslapning med en enkelt tur til Villa Nova stranden, så Yulia kunne tage sig en svømmetur.

Søndag sov vi ikke særligt længe, da vi gik tidligt i seng om lørdagen. Heden havde gjort sit til det, og til trods for en tropenat fik vi en god nattesøvn, med vinduet i soveværelset på vid gab, dynerne blev ikke rigtig brugt den nat.

Efter morgenmaden kørte vi en tur til Rønne, for at se om jeg kunne finde et par halvlange tynde shorts, og en tynd god polo shirt, til at bruge når jeg skal spille golf. Det lykkedes at finde det, og så til en fornuftig pris. Jeg fik desuden købt nogle nye “trainers” sokker hedder de fandt jeg ud af, du ved sokker med meget kort skaft. Det var i en rigtig lækker blød kvalitet af bambus. Har tidligere haft bambus strømper, og da disse var på tilbud, 3 par for 29.95, ja så slog jeg til.

Hjem til en lille frokost, og så har du sikkert allerede gættet at turen gik nordover til Rø. Men først satte jeg Yulia af i Tejn havn, så hun kunne gå langs kysten til Allinge. Imens spillede jeg alle 18 huller. Havde en mand og en kvinde foran mig, da jeg nåede til hul 10, her sad en anden mand og ventede på de to foran. Vi snakkede lidt før der blev plads, og han slog ud, mens jeg ventede spiste jeg en banan, og drak lidt vand. Hul 12 har altid voldt mig lidt problemer på grund af dalsænkningen mellem teested og green. Se her hvorfor

Det er kun 160 meter, men der er smalt og optisk svært hul og banens næst nemmeste hul !!!

Men i dag lykkedes det, mit udslag landede på greenen ca. 4 meter fra hullet, så desværre måtte jeg to-putte, men jeg er godt tilfreds, da jeg og ikke hullet vandt i dag.

Ved hul 14 nåede jeg manden igen, han igen sad og ventede på de to foran. Han blev træt af at vente tilsyneladende, for jeg så at han sprang hul 14 og 15 over, og gik direkte til hul 16. Jeg forsatte mit spil, og snart var det min tur til at vente på dem. Normalt når en to-bold bliver indhentet af en en-bold, lukker man igennem som det hedder. Jeg gjorde da også tegn til dem jeg gerne vil gå igennem, men kvinden løftede bare en hånd til stop – bliv bag ved os. Skal lige sige at dette er IKKE god kutyme og sportmandsship. Jeg forsøgte igen på hul 16 med samme resultat “bliv bag ved os”. Så knækkede min film lidt, og jeg blev irriteret over denne opførsel, så de sidste 3 hul gik op i l….

Skal lige sige, at mens jeg ventede efter mit udslag på hul 14, som landede tæt på det famøse vandhul, tog jeg min fiskestang op af bagen, der var måske en enkelt eller to bolde i vandet – jo sørme der var ikke mindre end 8 bolde. Så med sidste weekends tur og de to gange forbi vandhullet i denne weekend, har jeg fisket ikke mindre end 33 bolde op !!!

Afslutningen på denne historie blev, at da jeg kom til parkeringspladsen, stod de og læssede deres grej fra golfbilen over i deres bil, en mega stor fed Mercedes, på tyske nummerplader. Så var det gik op for mig, hvorfor de havde opført sig som de gjorde. Det har jeg ALDRIG set danske spillere gøre, de har nemlig pli…

Jeg lavede da også hun 37 point, 1 over mit handicap….

Som sædvanlig havde Yulia badetøj med, og hun fik da også flere svømmeture, på de 3½ time jeg var på golfbanen.

Efter første bade stop
Ved andet bade stop
Samme sted
Smukt parti fra kysten

Når man sådan går en så lang tur i varmen blive man også tørstig, så “Ølstauan” fik lige hendes besøg

En Svaneke chokoladeøl

Da jeg var færdig og min temperament var faldet lidt til ro, kørte jeg til havnen i Allinge hvor Yulia ventede på mig. Vi kørte den korteste vej hjem for at sætte en gang Spareribs med tilbehør over.

Så blev det tid til de lokale TV Nyheder, blogskrivning, læsning og forståelse af lokalavisen Rytterknægten, og sluttelig lidt sofahygge med kaffe og en “lille sød”

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *