Fredag og lørdag

Fredag var jeg alene på museet, bortset fra rigtig mange gæster. Det er ikke normalt vi har så mange gæster på en fredag, men nu er det sket to gange i år, så ting ændrer sig, måske på grund af corona !!!

Derfor fik jeg snakket med en masse gæster, om stort og småt, men også noget meget interessant. Vi har en Purple Heart medalje på museet, vi ved hvem der har fået den, vi har da også billeder af ham, men vi ved ikke hvorfor han har fået den.
I fredags kom et nært familiemedlem på museet, blot for at se hans medalje. Jeg benyttede mig straks af muligheden, for at få noget mere af vide om ham. Jeg fik en meget interessant oplysning. Han havde fået den i forbindelse med slaget om Ardennerne, et slag der hedder “The Battle of The Bulge” Se historien her
Nu venter jeg blot på information fra hans døtre (tvillinger) om de ved hvorfor deres far fik medaljen. Så det var en ret interessant dag på museet.

Fredag aften var hyggeaften og en lille køretur.

Lørdag sov vi længe, skulle heller ikke noget, udover Yulia havde Skype med Dima kl. 10:30. Imens så jeg lidt Hawaii 5-O.

Da Yulia var færdig kørte ve en tur til Teglkås for at gå en tur i det meget friske vejr. På vej dertil var der lige nogle pit-stop da fotografen skulle tage billeder, som det her

Min blomsterpige
“Havmanden”

Der var gang i Østersøen, se selv her

Hjemme igen til en sen dejlig frokost og så stod den hygge, da regnen silede ned resten af dagen. Så i dag blev det ikke til en tur på golfbanen, måske i morgen hvis vejret bliver bedre = ingen regn.

Regnen fortsatte hele eftermiddagen og aftenen med, så der blev hygget rigtig meget.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *