Kæft det er varmt…

Nu er det lige i overkanten af hvad vi nordboer kan klare med varmen, i hvert for mig. 32 gr. i eftermiddag, og lige nu klokken 20.30 har vi her 26 gr. alt sammen i skyggen. I nat kom temperaturen ikke under 21 gr.

På museet har jeg i dag kørt rundt med gæster, der havde lyst til det, i vores Eagle-1, det var godt nok en varm omgang, selvom begge luger stod åbne, så efter hver tur måtte jeg lige køle lidt ned, men hvad, der er penge i skidtet 😉 Vores åbne Jûlkat har et bremse problem så den kunne jeg desværre ikke køre i.

Julia har i dag været på arbejde som turistguide for gæsterne fra Silver Star krydstogtskib. Hun har guidet på turen “Highlights of Bornholm” og hun havde 30 gæster med i bussen, englænder og amerikaner. Hun var yderst tilfreds med turen selvom, der var et par, meget “danske” spørgsmål hun ikke kunne svare – men det kan hun nu.

Efter arbejdstid kørte vi på stranden for at bade og svømme lidt. Hjem igen og spise aftensmad, og så ellers lave de sidste forberedelse til Dima, en af Julia’s elever fra Moskva, og søn af hendes venner. Han tager normalt på sommerskole i England, men som bekendt er der lidt spændinger de to lande imellem. Så hans forældre spurgte om han kunne komme i sommerskole, her hos os i 9 dage. Så kl. 22.45 skal vi hente ham i Bornholms Lufthavn. Det bliver lidt af en udfordring, men den tager vi gerne. Vi har lagt et program for alle 9 dage, for en dreng på 14 år skal holdes til ilden.

Når der er tid til det på museet, læser jeg denne meget tykke bog, som indeholder samtlige dokumenter, mellem den danske regering i 1945/46 og den Sojetrussiske administration under Sovjetunionens besættelse af Bornholm. Det er rigtig spændende læsning.

Spændende bog

Tilbage har jeg bare at ønske at du må få en god nattesøvn i den Tropenat der venter os om få timer.

 

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *