Så er vi på vej mod det nye år

Så er Juleaften klaret, som den er blevet de sidste 4 år – sammen med min dejlige hustru. Bare os to alene, i 2017 havde vi dog Yulia’s datter Helen på besøg hos os. Vi nyder to-somheden og så overholder vi også de der influenza regler, der er opsat!!

Vores Juleaften var meget traditionel dansk, med andesteg med tilbehør og risalamande som dessert. Den blev dog først indtaget et par timer efter anden, der var simpelthen ikke plads i maven 🙂

Her et “luftfoto” da middagen var sat på bordet

Julemiddagen er klar

Da vi havde spist så vi Julegudstjenesten fra Vestermarie Kirke, som jo var meget anderledes idet den var via Youtube

TRYK HER FOR AT SE DEN

Nu er det ikke sådan at vi gik i gang med det vilde gaveræs, det gør vi aldrig, men derimod giver vi hinanden gaver når vi behøver dem og ikke fordi det er Jul. Vi giver dog hinanden en gave, som er noget vi har ønskes os, her tæt på Jul. Så det var hurtigt overstået. EN anden tradition vi også har er, at vi kører en lille tur i Rønne og omegn, for at nyde al den julebelysning der er, uden en masse trafik. Det er altid en dejlig tur, men inden spiste vi risalamanden, for så at drikke en kop kaffe med avec, når vi kom hjem

I dag 1. Juledag sov vi rigtig længe og derfor fik vi sen morgenmad. Efter lidt sofahygge var det tid til vores daglige skovtur. Den gik i dag som næsten altid, til Robbedales mange forskellige områder. I dag blev det der hvor solen nåede ned til os – for den var der for første gang i meget lang tid. Min m1 Band viste at turen blev 2,66 km altså en medium tur. Men dejlig var den i det smukke vejr

Yulia i gang med at tage billeder i det smukke vejr
Her stedet hvor Skoven klippe pyntegrønt – de er gået i gang med at fælde træer der er udtjente

Hjemme igen blev middagen indtaget(anden fra i går) lidt sent, for så er aftensmåltidet let klaret senere på dagen. Min medicin er begyndt at virke på den måde, at jeg ikke er så sulten, hvilket så også betyder vægttab. Det gør ikke noget, da jeg havde taget nogle kilo på i den sidste tid. Jeg fortsætter med medicinen (injektion) så længe mit blodsukker er for højt og så længe den ikke tager min smagssans. Det er der jo en lidt for kendt virus der p.t. også gør. Den er jeg ikke bange for, selvom jeg er i risikogruppen, dels på grund af alder og diabetes. Men jeg har i flere år taget noget “medicin” som de kloge mennesker nu pludselig siger, er med til at slå virusset ihjel, hvilket ikke kommer bag på mig. Jeg har helt præcis brugt denne “medicin” i mere end 20 år, og jeg har 7-9-13 ikke haft influenza en eneste gang i disse mere end 20 år. Så ja, jeg tror på at det har givet med en vis form for immunitet. Derudover er jeg også i det sidste 12 år, hvert år blevet vaccineret mod influenza.

Yulia studere lige nu som hun plejer, så nu vil jeg lave kaffe til os, og se hvad dagen mere bringer – hov nu forsvinder solen og klokken er kun 15:00 🙁

Pas god på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *