Jeg syntes at du skal have opskriften, da jeg efterhånden har nævnt denne ret nogle gange. Du får den på skrift og i billeder.
To dage før du skal lave den, skal du sukker salte 3 sildefileter, fjerne ben, finner og skyl dem. Lav en blanding af 1/3 del alt og 2/3 dele sukker. Læg sildene lagvis i en skål eller fad, med sukker/saltblanding over dem. Sæt dem under pres, og sæt dem i køleskabet. Sådan her gør jeg

Sådan ser hele “samlesættet” ud inden det bliver samlet. Revne eller fint hakket kogte kartofler og gulerødder. Kogte og revne rødbeder. Sildene i små firkanter, hakkede løg og hakkede æg, plus naturligvis hjemmelavet mayonnaise.

Først lægges kartoflerne i et serveringsfad
Dernæst smørres et tyndt lagt mayonnaise på kartoflerne
Så lægges sildene på
Et lag løg
Så lægges gulerødderne på
Endnu et tyndt lag mayonnaise smørres på
Så kommer turen til et godt lag kogte rødbeder
Herpå smørres endnu et tyndt lag mayonnaise
Til sidst lægges de hakkede æg på
Og retten er færdig. Nu skal den bare nogle timer i køleskabet, gerne til næste dag, så den bliver godt kold.
Retten spises med groft brød, øl og en lille(eller flere) små klare til.
Jeg laver min mayonnaise på følgende måde:
Kom 2 æggeblommer i en røreskål, tilsæt en teskefuld hvidvinseddike og en teskefuld almindelig sennep, lidt salt og peber. Rør det godt sammen med en håndmikser. Hæld 200 ml smags neutral olie, jeg bruger rapsolie, i en tynd stråle, samtidigt med at jeg pisker i højeste gear. Bliver det for tykt kan du tilsætte lidt koldt vand.
Så har du verdens bedst mayonnaise– og du ved hvad den indeholder.
Vi fik også tid til en tur i skoven – naturligvis. Her stødte vi på denne meget store myretue
Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi