Endnu en travl dag

I går tirsdag blev en rigtig hjemmedag, dels på grund af vejret (regn) men også fordi, for mit vedkommende havde jeg en 1½ time lang snak med advokaten i min Fagforening, vedrørende de dokumentationer formanden for Kastellet Venner, kaldet KAVE havde fremsendt. Jeg vil ikke gå nærmere ind på hvad vi snakkede om, eller resultatet af vores snak. Det skal i nok få senere. Jeg kan kun sige at advokaten var rystet!!!

For Yulia’s vedkommende var dagen starten på en ny omgang dansk kursus, nemlig DU3 modul 6, også kaldet Studieprøven. Den arbejder hun benhårdt på nu, og jeg mener at der er eksamen allerede i maj måned, så det bliver en hård tid til da.

I dag har vi en stille silende regn modsat jeg på Sjælland og andre steder, der har fået glæde af et snevejr. Det har vi tilgode…
Så hvis regnen ikke ophører bliver der hverken skovtur eller golf i dag 🙁

Jeg kan ikke lade være med at skrive lidt om Postnords fortræffelige logistik. I disse tider må vi jo anvende on-line butikker til en del indkøb. Så jeg har bestilt en lagervare hos i firma, der kun anvender Postnord. Jeg var nød til det, da varen ikke kunne købes andre steder i danske butikker. Hvilket jeg foretrækker at handle i. Det blev bestilt mandag formiddag, og Postnord skrev “1-3 dages levering”, altså senest i dag. Kan se på Track og Trace “Leveringen er på vej” !!!!

Mandag aften klokken 21:00 bestilte jeg en anden vare i et andet firma, også lagervare, men leveret af DAO. Da klokken var 7:00 i morges fik jeg en sms at varen lå i postkassen,hvilket den gjorde.
Skal lige sige at begge firmaer har adresse ret tæt på hinanden på Sjælland. Samme hurtige levering sker når varerne leveres med GLS.
Jeg er sikker på at du også har oplevet samme skandaløse forhold omkring Postnord?

Så er det jeg spørger “Hvad er det lige Postnord ikke kan finde ud af?”

I går så jeg dette billede på Facebook, et sådant askebæger burde stå i et hvert ryger hjem

Det kunne måske få rygere til at tænke sig om!

Det blev dog til en lille tur i regnvejret omkring Præstemosen med paraply, frisk og koldt var det.

Den store regnskærm måtte frem
Yulia tog også her nogle gode billeder

Jeg har gennem længere tid haft problemer med min amatørradio en IC-7100, ikke på de analoge frekvenser, men på Dstar som er digitale frekvenser. Jeg har i Rutsker Bornholms eneste Dstar repeater stående, den dække 95% af Bornholm og store dele af sydsverige.
Den har jeg har haft problemer med at kunne lytte på min IC-7100 basestationen, men ikke på min håndstation en ID-31E. Så jeg har arbejde det meste af dagen med min basestation, og programeringen af den. Til sidst fik jeg den til at virke, men jeg kan stadigvæk ikke lytte repeateren. Det gik pludselig op for mig, at svinget er for stort på, så jeg må til Rutsker og skrue lidt ned.

Ved godt at alt det her er sort snak for de fleste af jer, men jeg ved jeg har radioamatører der også læser min blog 🙂

Den dækker således

Radio, filter og mobiltelefon wifi ser således ud.

Silo

Yulia er lige blevet færdig med dagen eneste Skype snak, altså bortset fra en times snak med hendes mor i formiddags.Vi skulle lige ønske dem God Jul. Det er jo den Russisk Ortodokse Jul i dag den 6. januar

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *