Første tur på det grønne græs

Vejrudsigten for i går eftermiddags lød lovende, 9 gr. varme og sol fra en skyfri himmel. Hvad mere kan man forlange af den 24. februar, også når det rykker i golfbenene? Nej vel, så jeg bookede en tid kl. 12. Yulia kørte mig til golfbanen i Robbedale, her fortsatte hun til fods gennem skoven, og for hende ukendt område. Hun ville gå hjem til Knudsker.
Det lykkedes også for hende, og hun kom hjem i god behold. Turen hun gik var på 5,01 km. Du kan som sædvanligt se billeder fra hendes tur på hendes Facebook væg

Pudsigt nok blev min tur på de 12 huller, vi fortsat kun må spille, også på præcis 5,01 km, dog nået mere snoet end Yulias tur 🙂

 

Min tur på golfbanen.

Da jeg kom til hul 5, kunne jeg se, at der gik en 4 bold foran mig, som var lidt langsomme, så jeg satte mig på bænken, åbnede termokanden og drak et par krus varm cacao. Udsigten fejler heller ikke noget!

Cacao pause

Jeg fortsatte min tur, men allerede 3 huller senere var den langsomme 4 bold der igen. Ikke nok med det, ved dette hul 15 skal man når man kommer forbi en klokkestabel ringe med klokken, så dem der kommer bagfra kan slå ud. Man kan nemlig ikke se dem der foran, og man skulle nødigt ramme dem med en bold.
Da jeg så ikke hørte de ringede med klokken, tog jeg termokanden og en banan frem, satte mig på bænken og nød cacao, banan og vejret. Stadigvæk ingen klokke. Så jeg måtte gå op på bakken for at se hvor de var – de var væk fra hullet, men de glemte lige at ringe – og de vidste godt jeg var lige bag dem, vi havde hilst på hinanden. Det er IKKE god kutyme IKKE at ringe, og overholde banens regler.

Pausen ved hold hul 15.

Nå jeg spillede videre, og så ikke mere til dem før 3 huller senere. Her slog de ud på næstsidste hul, mens jeg slog ud på 3. sidste hul (vi så hinanden igen)

Udsigten på hul 16, et spændende hul fejler heller ikke noget. Til venstre i billedet ligger greenen til hul 15

Også en smuk udsigt

Ved deres hul er der også en klokke man skal ringe med, så jeg kunne høre de var væk fra hullet, men belært af deres dårlig opførsel på det sidste “klokkehul” gik jeg op på bakken for at se hvor de var – og ganske rigtig, de var væk UDEN af have ringet igen. Nå men jeg spille hullet, fik en birdie og gik den lange vej til sidste hul. Her var de netop blevet færdige, og var på vej væk, så jeg kunne spille færdig.

Nu er det en vinterbane vi spiller på, med udspil og greens der ikke rigtig kan bruges når man spiller for “alvor” om stablefort point, men alligevel lavede jeg 31 point, hvor jeg skulle have lavet 24, for at spille til mit handicap, så jeg var godt tilfreds med spillet efter den lange pause. Mine ben var også glade for de var færdige 🙂

I formiddags (9-12) har Yulia været på digitalt kursus herhjemme fra hos AOF, et kursus der vist ikke rigtig var det, der var blevet stillet dem i udsigt, men lad det være Yulia sugede det til sig hun kunne bruge.

Efter kurset kørte vi en til Antoinette, for at gå en tur på stranden og i skoven, da vi begge trængte til lidt bevægelse – nok mest Yulia 😉

Der blev taget billede af 18 svaner der svømmede tær på stranden

og en lille video også.

Hjem til frokost lidt sofa hygge. Nu er Yulia gået i studerkammeret for at lave en tidsbegrænset opgave, mens jeg afkalker kaffemaskinen og skriver blog.

Hun kom ud efter en halv times tid, med den opgave hun havde haft 30 minutter til. Hun havde klaret ca. 3/5 og hun var ikke tilfreds med hendes løsning af opgaven. Hun spurgte om jeg ville prøve at løse opgaven som var om Højskolebevægelse. Hun sendte pr. mail opgaven til mig, og jeg fik spørgsmålene på papir.
Jeg kommer igen om 30 minutter sagde hun, og så gik jeg i gang. Da jeg havde kompendiet digitalt, det var på 28 sider, kunne jeg nemt søge i det ved hjælp af CTRL F. Men selv med denne hjælp kunne jeg ikke løse opgaven, så det kan IKKE lade sig gøre at lave denne opgave uden hjælp. Så Yulia blev lidt glad.

Resten af dagen bliver i sofaen og ikke foran skærmen – og dog Yulia har 1½ times Skype nu kl. 18:00

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

P.S. Klokken 13:30 nåede temperaturen op på 13,7 grader her i Knudsker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *