Rettelse til gårdsdagens tal

Jeg skrev i går at vi havde testet ca. 300 med lyntest i går mandag, men det var ikke rigtig. Her til morgen i dag kom det rigtige tal under morgen briefingen, det var 750 personer vi testede i går, og ikke en eneste havde Covid-19.  Men ikke nok med det, Falck tester i Søndermarkshallen, og de testede 860 personer, og her var der heller ingen positive test – fantastisk 1610 og ikke en eneste havde covid-19. Det viser lidt hvorfor man kan åbne op på Bornholm, at der på en dag blev testet 4% af hele Bornholms befolkning og ingen havde Covid-19 !!
Vi kunne have tester mindst lige så mange eller flere end Falck, men Copenhagen Medical har kun “lov” til at teste på Campus, hvilket direktøren forsøger at lave om på.

Hos Falck har man haft optil 1½ times ventetid på 860 personer. Hos os havde vi på et tidspunkt hele 3 minutters ventetid – det siger lidt om effektiviteten af de to teststeder. Hos Falck skal de testede vente i mindst 15 minutter efter testen, hos os skal de vente i 0 minutter, idet vore aflæsere straks kan se resultatet. Alle de testede får så tilsendt en sms med et link til deres testresultatet, som de så kan printe ud hvis de ønsker det. Eller blot vise resultatet på deres telefon. Han man ikke en mobiltelefon, må man lige vente i 15 minutter på at få resultatet med på papir.
Altså en væsentlig hurtigere behandling hos os ende hos Falck

I dag havde vi ikke så travlt, fordi mandag – onsdag er det de samme elever der møder ind på Campus. Så allerede kl. 14. gik halvdelen af os hjem. Men vi møder ind igen i morgen, og så får du tallet for antal testede.

Torsdag og fredag er det andre elever der møder ind, så der bliver travlhed på torsdag.

Yulia blev testet i morges – af mig, hun er vikar på Campus og kan derfor blive tester der, og hendes(og min) test var som forventet negativ, så hun er klar til at undervise i aften.

De er rigtig ubehagelig de klare kitler, det er som en sauna. Heldigvis kom de blå lidt senere

Eftermiddagen er gået for Yulia med at forberede aftenens undervisning og mig, tja skrive blog og lave ingenting. Mine ben trænger til hvile, før jeg går i gang igen i morgen tidlig klokken 07:00 – indtil videre 🙂

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi i bogstavelig forstand

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *