Yulia er også Elektroingeniør

Dagen i dag er blevet nydt i fulde drag. Vi sov længe, lige til klokken 7:15 og nød morgenmaden uden, at vi skulle skynde os ud af døren.

Formiddagen gik med at jeg skrev en ansøgning til Forsknings- og Undervisningsministeriet på vegne af Yulia, for at se om hun kunne få godkendt hele eller bare dele af hendes Elektroingeniør uddannelse – ja du læste rigtig Yulia har en 5 årig uddannelse som Elektroingeniør fra Kiev. Hun vil se om det er muligt at få godkendt dele af denne uddannelse, til brug i et dansk gymnasium eller Universitet. Spændende…

Ellers tog vi en middagstur til Sorthat Odde, men det var så blæsende og koldt, at vi ikke blev der ret lang tid. Vi fik dog et par billeder derfra

Op og stå når noget skal fotografers i den rette vinkel
U

Vi kørte så til Skovly hvor vi gik en tur i skoven, den blev ikke så lang for tiden løb fra os….

Kort tur på 1 km i skoven

Efter frokosten gik Yulia i gang med læse dansk, jeg læste videre i denne bog

Skrevet af en journalist fra Bornholms Tidende

Det er rent faktisk anden gang jeg læser den. Første gang var før den udkom, idet forfatteren spurgte om jeg ville læse korrektur på de faktuelle data i bogen. Hvilket jeg naturligvis gjorde, dog ikke med samme dybde som nu, hvor alt det andet i bogen også skal læses.

 

Det er en ret spændende bog der beskriver tiden hvor den Sovjetiske Hær var på Bornholm. Nogle af de oplysninger og sammenfatninger forfatteren giver, kan jeg kun tilslutte mig 100%. Det er om den måde den Bornholmske befolkning opfattede og stadigvæk opfatter tiden omkring 2. Verdenskrigs afslutning.

Sidst på eftermiddagen havde Yulia Skype undervisning og jeg gik i gang med aftensmaden, indbagte porrer og flødestuvede kartofler i ovn.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *