Vinduespudser Pedersen – næh Linnert

Vi har droslet lidt ned på de mange timer som Poder i Copenhagen Medical, da det er meget hårdt arbejde. Så i dag og i morgen er det fridage. Vi havde en rimelig dag i går på Campus Bornholm, indtil vi sluttede dagen kl. 14:00.
Fra morgenstunden i dag, sådan cirka, kørte vi en tur i det dejlige solskinsvej til Balka Strand for at gå en tur der. Det blev en dejlig tur, hvor jeg blandt andet tog denne VIDEO fra stranden, og disse billederne her

Der var fyldt med meget små tomme muslingeskaller
Smuk blå himmel

På vej hjemad “måtte vi lige ind til Bager Mortensen i Nexø” og købe en gulerodskage med hjem. Han laver verdens bedste af slagsen.

Gulerodskage fra Bager Mortensen

Hjemme igen fik vi lige et “lille bitte” stykke kage, inden jeg gik i gang med at pudse vinduer, både udvendig og indvendig – hold da helt op, her har vi gået og troet det har været tåge i så lang tid…. 🙂

Resten af dagen er gået med lidt sofahygge, dansk læsning og on-line E-learning med Sprogskolen for Yulia. Jeg begyndte at lave aftensmad, kylling i karry og ris, inder jeg skrev dagens blog færdig.

Håber det er Foråret der endelig er på vej, her kl. 17:00 har 10,1 grad i skyggen, så vi krydser fingre.

Pas godt på dig selv i hinanden – det gør vi

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *