Så blev det bilens tur

Jeg tror der er ved at gå Forår i mig, fordi i dag tog jeg mig sammen og ordnede bilen indvendig. Støvsugede den, måtterne blev vasket og hele kabinen blev tørret af, så den dufter næsten som en ny bil.

Mangler bare en tur til byen for at få den igennem bilvaskemaskinen lidt senere i dag. Det senere blev hurtigere end jeg havde regnet, da Yulia skulle på Apoteket og i Matas. Så vi kom hjem med en skinnende ren bil.

Nyvasket bil

Afløbet i brusekabinen blev også renset, for når ens kone har meget langt hår, så kan det ikke undgås der kommer hår i afløbet. Så det blev også klaret, og så var det tid til en kop formiddagskaffe 🙂

Efter frokost kom Steen som sædvanlig, og så var der dansk/russisk undervisning. Imens så jeg et enkelt afsnit af “Unforgettable” på husalteret, en serie jeg er begyndt at se, til en afveksling fra NCIS/LA. Der er heller ikke nogen dybere mening i denne serie for mig, jeg tager det som ren underholdning.

Carrie Wells har en sjælden evne til at huske alle detaljer, i det hun ser og oplever. Da hun vender tilbage til sit job som kriminalassistent, bruger hun denne evne til at løse kriminalgåder, men hun ville allerhelst opklare mordet på sin søster.

Midt på eftermiddagen kørte vi ned et område ved Snorrebakken for at gå en tur, det er et rigtig dejligt område, så vi fik lidt frisk luft i lungerne inden Yulia først 1 times Skype og så 1½ times Skype omkring spisetid.
Så hun har haft en rigtig travl dag, hvor jeg nok har slappet noget mere af – du ved “beauty before age”  🙂

Skønt område

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *