Ramsløg og gylle lugt !!!

Mandag blev det tid til en udflugt, Yulia kørte os til Slotslyngen (ved Hammershus) for at dreje ind ad grusvejen, der fører til Vang. Det var fordi skoven måske vrimlede med blomster – men nej det gjorde den ikke. Det er som foråret ikke rigtig har bidt sig fast.
Vi stoppede ved parkeringspladsen ved Pissebækken, ja det hedder den altså og den ser sådan ud VIDEO

Der var en underlig “duft oplevelse” vi havde der. Der duftede dejligt af ramsløg, men der stank desværre også af gylle, så det blev et hurtigt besøg der

På broen lige over bækken
Jeg nød solen på den Interimistiske lejr plads

Vi skyndte os videre til Vang og derfra til Teglkås, hvor Yulia gik en del af vejen for at tage billeder (kan ses på hendes Facebook væg) og jeg overtog rattet

Ventende chauffør
Mens Yulia kom gående nærmere

Tirsdag var vi igen på arbejde på Campus Bornholm med de samme arbejdstider som om fredagen, så det blev en slapper dag da vi kom hjem.

Efter aftensmaden kørte vi en tur ned til Nørrekås havn for at nyde det gode vejr. Jeg satte mig på en bænk og nød solen, mens Yulia gik en lille tur for at tage billeder.

Jeg nyder den nedgående sol

I dag onsdag har jeg været til snak og blodprøve kontrol hos min læge. Jeg har den sidste måned prøvet ny medicin fra NOVO for min diabetes, for at se om dens bivirkninger var anderledes end den jeg tog. Det har nu vist sig, at det er fuldstændig de samme bivirkninger, så det er slut med den også, fordi mit blodsukker slet ikke var faldet på den måned jeg tog den. Så nu går jeg i gang med en ny medicin, den hedder Forxiga, den skulle ikke have disse bivirkninger, men nogle andre !!! Så nu må jeg se hvordan den virker – info følger senere..

Ellers har Yulia brugt dagen på at forberede sig på et Infomøde på Zoom omkring eksamen til Studieprøven og senere er der Skype med Dima.

Har allerede efter et par timer fået svar på min blodprøve, og den viste at alle de parametre der blev undersøgt, lå indenfor normalområdet. Så noget er normalt ved mig 🙂

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *