Man han en beslutning…

Til man tager en ny. Det der med bare sidde hjemme og gøre ingenting, er ikke rigtig os. Vi sov godt nok længe til kl. 7.30, Julia tog en joggingtur mens jeg lavede morgenmad. Under maden talte vi om hvad, vi skulle få dagen til at gå med.

Vi besluttede os for en tur til Nexø. Men inden vi kom så langt tog vi en tur på æble-, blomme- og hyldebær skud. Vi fik en hel bærepose af æble, en med blommer og en med hyldebær. Blommerne blev ordnet og lagt i fryseren

5 poser blommer

Halvdelen af æbler blev til grød, en del ligger i ovnen for at tørre til æbleringe og resten må vente til i morgen. Hyldebærerne skal laves til saft, når jeg får fundet saftkogeren !!
Hjemme igen blev det tid til en kop kaffe og schyyyy (en lille kage fra bageren)

Vi ville besøge lumi genbrug i Nexø for at om der var noget interessant (kvinde ting du ved) og det var der, det blev købt og lagt i bilen. Vi køre så til Martin Andersen Nexøs hus/museum for se det. Jeg har aldrig været der, og Julias nysgerrighed omkring Bornholm er stor. Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn er jo kendte værker. Meget mere kendte jeg ikke til M.A.N. Men jeg blev meget klogere på ham. Jeg så blandt andet et postkort på russisk, Julia oversatte det for mig, og lederen af museet hørte det. Det blev til en lang snak, og vi kom loftet for at se museets samling af russisk litteratur, det meste af det var skrevet af M.A.N. og oversat til russisk.

Så når museet lukker og vinteren kommer, tager vi til Nexø og Julia vil oversætte alle titlerne m.v. på de mange bøger. Så det blev en godt tur for museet.

Jeg tog nogle billeder der

Køkkenet
Mere køkken
Julia og lederen kigger på bøger i kontoret
Beviset for hvor vi var.

Vi skulle være hjemme igen senest kl. 13.30, da jeg skulle på museet kl. 14.00 hvor der var bestilt en polterabend for en kvinde. De ville gerne lade hende skyde med sortkrudtgevær, hvilket hun ikke vidste. Så først iklædte jeg hende en fragmentationsvest, hjelm og kørebriller. Desværre fik jeg ikke selv taget nogle billeder, det var der andre der gjorde, og de har lovet at sende dem til mig.
Det blev rigtig morsomt, og stik mod forventning var hun vild med skyde, så da hun skulle skyde det sidste skud, kom jeg 6 gr sortkrudt i mod normalt 3 gr. Det var skægt at se hendes reaktion.

Efter skydningen måtte hun ryge en cigaret

I eftermiddag har Julia igen brugt et par timer på at læse dansk. I fredags var hun til Modul 2 test på sprogskolen, og hun bestod den med glans. Mange af de andre på sprogskolen har gået der i to år, uden at være i stand til at bestå testen, så det lover godt for den test der virkelig tæller noget, dansk a2 testen i Glostrup den 24. september.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

P.S. Grillen skal tændes nu hører jeg i min øresnegl.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *