Ny printer

Vores Canon blækprinter var løbet tør for stor set alle farver, så vi stod med en investering på omkring 500 kr. igen – så tænkte jeg tanken om vi ikke skulle se os om efter en laser 4 farve printer. Det gjorde jeg, men føj hvor er de dyre, en god kvalitet koster omkring 2.500 kr. når den er billigst.

MEN så var det jeg gik på Computersalgs hjemmeside. Jeg har tidligere fundet gode tilbud der – det gjorde jeg så også denne gang. En Lexmark  4-farve printer til 599,- incl. fragt. Så nu står den her ved siden af mig og snurrer lystigt.

Vejret har vi ikke kunne klage over i dag, medmindre man er museumsleder og kigger langt efter gæsterne – for det gjorde jeg i dag. Heldigvis havde jeg en frivillig i billetsalget, da jeg selv skulle køre med dem af vore gæster der havde lyst til en tur i vores Jûlkat.

Jûlkat

Det var der ikke nogle der havde, så jeg kørte på containerpladsen i den, med en masse affald. Da jeg var på vej derfra skrev jeg til Julia om hun havde kørelejlighed hjem, det var lige omkring det tidspunkt hvor hun havde fri. Det havde hun ikke, så jeg afhentede hende i Jûlkat’en og kørte hende hjem. Det vakte lidt opmærksomhed på Campus Bornholm – som forventet.

Da vi havde spist en lækker grøntsagssuppe med kyllingekød til aftensmad, kørte vi en tur i skoven, rettere til Arboretet et meget specielt sted, som du bør læse om på linket. Her gik vi den kørte en tur på et par kilometer.

De flotte abetræer blev foreviget
Lidt sol i mine øjne

Derefter kørte lige et lille stykke længere til Lilleborg hvor vi gik hele turen rundt om søen og op på borgen

På vej rundt
Højt på en alpetop – øh borgtop.
Det var en rigtig skønt tur med masser af sol
En glad mand

Hjemme igen blev der, efter en god kop the, øvet på dansk til den store guldmedalje. Lige nu laver Julia nogle FVU opgaver til i morgen, mens jeg skriver her. Om lidt skal jeg tjekke det.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *