Bidende koldt

Du får en meget kort blog i dag. Der er nemlig ikke sket særlig meget. I formiddags skulle jeg lige en tur på museet, for at printe et par fakturarer ud fra mail boksen, samt lidt andre ting. Yulia tog med mig, for at gå en tur i det friske vejr.

Til lands
Til vands

Godt det kun tog mig en halv time på kontoret, for det var bidende koldt. Se selv

Vinterklædt

Termokedeldragt, halstørklæde, hue og vanter på, er ikke almindeligt tøj på kontoret, men i dag var det, selvom det var lidt svært at skrive på tastaturet med vanter på, så lykkedes det alligevel.

I eftermiddag var Steen her til Russisk/Dansk undervisning. Der gik lidt hygge i det, den første halve time, men det skal der også være plads til. Yulia havde nemlig bagt en af hendes fantastiske æblekager. Han er nu på vej hjem til Aakirkeby på cykel, heldigvis for ham, med rygvind.

I mens lavede jeg regnskabet helt færdigt, og jeg skrev til bilagskontrollanterne, at jeg er klar til gennemgangen.

Mørket er faldet på, da solen gik ned allerede kl.16:14. Nu har vi slet ikke set solen i dag, såååå…. Vejrudsigten lover vi skal se den, det meste af dagen i morgen, men lad os nu se. Ikke fordi den Norske vejrudsigt rammer ret meget forkert i forhold til DMI, men alligevel.

Jeg er sikker på at resten af dagen går med diverse hygge ting.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Uheldig vampyr

I går gik vi en dejlig tur i Robbedale skoven på en times tid. Der var så stille og næsten ingen vind, men lidt sol

Der var lige nogle kogler der skulle fotografers

Der var ikke så meget spændende at tage billeder af, så vi måtte ty til et selfie, ved selvfølgelig ikke om du syntes det er spændende 🙂

Skov selfie

I dag stod jeg tidligt op, for at være den første på hospitalets blodtapning, da jeg har tid til besøg hos diabetes sygeplejersken midt i næste uge. De åbner kl. 08:00 og jeg tjekkede ind kl. 07:41, fastende, som nummer

Nummer 1

MEN jeg var ikke den første der kom ind til blodtapning, men nr 4 !!!! – jeg forstår ikke rigtigt deres nummersystem. Desværre var jeg ikke så heldig med hende ,der skulle tage blodprøven, da hun havde fedtet rundt med nålen en 4-5 gange, uden at der kom blod, bad jeg hende stoppe og i stedet tagen prøven fra min hånd. Her kan man nemlig se blodårerne. Så det gjorde hun. Det gør lidt ondt, men hellere det, end at blive anvendt som nålepudde. På grund af hendes gentagen stikken havde jeg forventet en fuldstændig blodunderløben arm – men nej der er intet at se, ganske enkelt fordi hun ramte slet ikke venen !!!!

Allerede inden middag fik jeg en mail fra minsundhedsplatform.dk
Den har jeg aldrig hørt om før, da jeg så gik ind på den, lå alle min prøvesvar fra blodprøven !! Der var i alt 9 forskellige ting, der var blevet testet. Kun mit blodsukker var ikke helt i orden, men det er faldet noget siden sidste test for 3 måned siden, så jeg er godt tilfreds.

Så kender du ikke denne platform skulle prøve at logge ind på den med dit nemId.

Aftenmadden, wook er indtaget, jeg skriver her og Yulia – ja det ved du allerede.

Har lige tjekket min kalender, det er helt underligt, der står intet før på søndag. Det skal jeg lige vende mig til.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

P.S. Lige en lille sød en

 

 

 

Kolde tæer, dejlig mad….

Så må det være på tide jeg skriver lidt på bloggen igen. Det har været nogle stille helt almindelige dage siden sidst, dog med et par undtagelser. TV2 Bornholm var på museet i fredags, for at færdiggøre optagelsen af programmet, om de ting de filmede i mandags. De havde været på Store Torv, hvor de viste de tre ting de havde filmet, og så talt med folk om, de kunne se hvad det var, og hvor det kom fra. Samt om de kunne tænke sig at få hele historien om tingene, og se tingene. Det vil sige, de skulle vælge en til to ting. De valgte og jeg havde også på forhånd valgt. Vi var enige, det bliver om en tysk flak kikkert fra 2. verdenskrig og en boks ligeledes fra krigen, men engelsk. Der står Wireless på den. Det var datidens trådløse ting, nemlig radiorør.

Det var meget morsomt, at se hvad folk svarede. Jeg ved ikke om det bliver vist i selve programmet, eller kun der hvor programmets vært Kasper viser mig optagelserne. Det bliver til en program om Forsvarsmuseet alene på ca 30 minutter, og det sendes på et tidspunkt senere på året, hvornår ved jeg ikke. Men Diana, programleder har lovet at fortælle hvornår det sendes, og så skriver jeg det her.
Kæft hvor jeg frøs om tæerne, selvom jeg havde to par sokker på. På vores magasin var der kun 6 grader.

Det var, som Diana udtrykte det, et af de hurtigste optagelser hun nogensinde havde lavet, de brugte kun 1½ time til at lave 30 minutters udsendelse. Hun mente det var fordi, jeg efterhånden er helt proff når de kommer på museet, samt et godt ping pong, og ingen øh øh mellem mig og Kasper. Herligt at høre. De havde så pludselig fået 1½ time i overskud, inden de skulle være det næste sted, så de tog på Cafe Munter for at spise frokost. Jeg kørte hjem til varme hjemmesko og kaffe – og en varm kone !!

Fredag eftermiddag skinnede solen fra en skyfri himmel, så vi kørte en tur til Teglkås, delt for at gå en tur langs vandet, men også for at nyde solnedgangen.

Lige før… (Foto Yulia)
Lige efter… (foto Yulia)

I går lørdag var jeg så på museet igen, havde et møde med Næstformanden(tidligere museumsleder og søn af stifteren af museet) hvor vi planlagde den kommen sæsons udstilling. Han havde temmelig meget i tankerne, og skal jeg være helt ærlig, tror jeg kun halvdelen bliver lavet, men det er også ok.

Ligeledes var vores webmaster Stefan også på museet. Han var der for at tage gode billeder af de genstande, som skal lægges på museets hjemmeside, og det blev til en del billeder. Vi skulle også have talt om medieplanen, men tiden løb heldigvis fra os, for 3 timer på loftet igen i 6 graders varme, tærer lidt på virkelysten. Så vi blev enige om at mødes på hans kontor. Han er Marketingsleder på Destination Bornholm.

Fuld gang i fotografen

Lørdag aften var vi til fødselsdag hos Joanna, en kvinde Yulia har mødt i Facebook Gruppen “Tilflytter Qvinder Bornholm”. Hun hold festen hos hendes kæreste Torben, der er sportsjournalist på TV2 Bornholm. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen dem, og de øvrige gæster.

I dag søndag har vores morgen/formiddag været som så ofte om søndagen. Lige nu øver Yulia dansk og jeg skriver blog. Jeg er lidt overbevist om, at resten af dagen bliver en slapperdag – men man ved aldrig hvad vi finder på, bortset fra Yulia har Skype undervisning kl. 17:00.

Jeg overgå til endnu en kop dejlig kaffe og benene op, og måske se James Bond filmen “Skyfall”

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Regnskabets time…

Tak for en herlig solskins dag – det meste af dagen. Man bliver helt i godt humør, når der ingen grå skyer er at se, og solen skinner livgivende.
Formiddagen blev for mit vedkommende brugt til at rette museets hjemmeside lidt til, nu da vi er kommet ind i 2020, og Yulia tja jeg behøver vel ikke sige hvad hun lavede.

Sidst på formiddagen kørte vi på museet, tændte for varmen på mit kontor, og gik så en meget lang tur på Galløkken, i det dejlige solskinsvejr. Det kom der lidt billeder ud af

Den nye krydstogthavn og den nye badestrand
En lidt anden vinkel fra Yulia’s billeder
Solen var stærk, men også dejlig

Undervejs så vi dette, jeg tror det er en slags svamp. Har aldrig set det før, er den nogen, der kan fortælle mig hvad det er ?

Svamp eller ?

Vi gik helt ud til det vinterlukkede Fredensborg Badehotel, hvor denne nedgang til stranden ligger, med diverse “pit-stop” undervejs

Der er langt ned – og op!!!

Turen gik tilbage til museet, hvor jeg fik en snak med de to folk fra kommunen, der går og fælder træer på museets grund, således at det fredede voldsystem nu langt om længe tydeligt kan set. Jeg glæder mig til de er helt færdige.

Her bliver mere åbent nu

Ind på det varme kontor og printe en masse bilag ud til, regnskabet og så hjem til en dejlig sen frokost.

Yulia har hele eftermiddagen (3 timer) har Skype undervisning, og jeg er næsten blevet klar med regnskabet, så bilagskontrollanter kan gennemgå det. Det nåede op på 416 bilag !

Om lidt når Yulia er færdig, skal vi lige en tur til Rema1000, da køleskabet på nærmeste er støvsuget. Hjemme igen, maden er sat over, hakkebøf omviklet med bacon, Pommes Rösti, ærter og bearnaise sauce.

Så blev det sofa tid.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Vi så solen

I dag har Yulia haft hendes første on-line møde med Sprogskolen i Glostrup på modul 3.5 og den nye lærer. Men inden havde hun lige en times Skype undervisning i engelsk, inden det blev udskiftet med dansk. Hun startede kl. 17:00 og for 5 minutter siden kom hun ud fra hendes studer-kammeret gennemblødt af sved. Hun havde været den eneste studerende, så hun fik næsten 1½ times ene-undervisning…..

Det var godt vi efter frokost kørte en til til Aboretet for en god times gå tur i skoven, det var en herlig tur, skønt vejr, selvom det var lidt mudret

Her på tør skovbund
Også mig, og med solen i ansigtet
Dejligt solskinsvejr

Efter Yulia on-line seance blev det tid til en slapper mens aftensmaden klarede sig selv. Den er nu spist og så er det tid til sofa hygge.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Jeg vil ha’ frost og sne

Det kan godt lyder underligt med det ønske, men jeg er træt af gråvejr og regn næsten fra morgen til aften. Så hellere en frostklar dag med sol og sne, det kan man forholde sig til. Det her andet vejr, er til at blive deprimeret over.

I dag har Steen været her. Yulia har undervist ham en time i russisk, og han har undervist hende en time i dansk – dyt dyt ska vi byt…..

Jeg har brugt tiden til at gennemgå de rettelser FU har lavet i mit Budget. Som ventet var der mange fejl, fordi de ikke aner hvad der sker på museet, og så har de slet ikke økonomisk forstand, nok til at lave et budget. Som jeg skrev i går, så bliver vejen stejlere og stejlere !!!!

Jeg har i morges taget min ugentlige Trulicity injektion, målt blodsukker og været på vægten. Bloksukkeret var o,2 højere end i sidste uge, hvilken ikke nødvendigvis betyder noget. Det bedste var, at jeg nu på 10 uger har tabt mig 7 kg. Et stille og roligt vægttab, som både kan ses og mærkes. Så må jeg bare bide bivirkningerne i mig, hvilket jeg også gør.

Vores brødrister er ved at være færdig. Varmelegemet i midten varmer snart ikke mere. Da jeg så så, at en landsdækkende isenkræmmer kæde havde en Philips brødrister på tilbud, hvis man er medlem, hvilket jeg er, med en rabat på 400 kr. Tjekkede på kædens hjemmeside, at vi kunne købe den i den lokale forretning. Så vi kørte dertil. En sælger havde set os, men hun blev ved med at snakke privat med en veninde. Da de endelig var færdige gik hun, så jeg måtte kalde på hende. Hun kom tilbage, og jeg spurgte til den pågældende brødrister. Svaret var “Den fører vi ikke her”. Hvortil jeg sagde “Jamen på kædens hjemmeside står der, at I har den”. Hvortil hun svarede “Vi fører ikke Philips varer her” Hvorefter hun vendte om og gik.
Hold kæft siger jeg bare, magen til arrogant, snobbet og overlegen sælger, troede jeg simpelthen ikke fandtes. Så vi gik uden brødrister.

Vi blev enige om ALDRIG at sætte vores ben der mere. Det er nemlig ikke første gang, jeg har været ud for en noget lignende behandling. Jeg havde ellers besluttet mig for ikke at nævne hvilken kæde det er, men jeg sidder og bliver mere og mere vred, så du får det – det er IMERCO i Rønne

-og om lidt er maden klar.

Pas godt på dig selv og dine (og handle aldrig i IMERCO i Rønne) – det gør vi nemlig.

Dagen gået godt

Intet lavet, og dermed heller ikke ødelagt noget.

I formiddags var jeg til Budget møde med Formand og Næstformand, de havde ændret i mit Budget, hvilket de havde ret til, mente de. Jo tak, de har ikke forstået en skid af hvordan et Budget er skruet sammen. Der var en masse fejl, så nu har jeg brugt det meste af eftermiddagen, på at rette det til, så det passer. Det er så tungt det her, siger jeg bare……

Til middag tog Yulia til FVU undervisning, og da hun kom hjem midt på eftermiddagen kørte vi en tur til Villa Nova, for en gåtur i skoven og ned til stranden. Det var sk… koldt, så vi vendte hurtig om og gik tilbage.

Der blev skruttet noget i vinden

Middagen er spist, hasselback kartofler og grillet marineret kylling filetter. Så nu er der kun lidt sofa-hygge-tid tilbage i dag. I morgen er kalenderen tom for at begge, så gad vi hvad vi finder på af tossestreger !!!!

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Tilflytter Qvinder.

I dag søndag spiste vi igen sen morgenmad, efter Yulia havde lavet hendes sædvanlig morgengymnastik. Efter morgenmaden læste jeg nyheder og Yulia øvede Dansk. Så kørte vi til Vestermarie kirke til vores sædvanlige søndags gudstjeneste. Yulia holder meget af præsten, og det at synge Danske salmer.

En koncentrer chauffør på vej hjem

Til middag have Yulia 1½ times Skype undervisning og jeg hyggede mig med en NCIS LA .

Kl. 14:00 kørte jeg Yulia til søndagsmøde i Facebook gruppen “Tilflytter Qvinder Bornholm”. De havde været 20 qvinder til mødet og en journalist fra DR Bornholm, havde også været der, hun ville lave en artikel til deres Facebookside. Yulia var den eneste “ikke danske qvinde” til mødet, og hun fik en klapsalve, efter hendes præsentation, p.g.a. hendes gode danske sprog.

Vue over en del af forsamlingen
Yulia fik en ny veninde. De talte sammen i næsten 2 timer

Jeg hentede hende kl. 17:00, var en tur ud og handle lidt, hjem og i gang med aftensmaden. Farseret aubergine, den er klar om lidt

Dagen middag

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Igen igen….

Fredag var dagen hvor TV2 Bornholm igen kom på besøg. De skal lave en udsendelses række, der formentlig får titlen “Hvad gemmer museets depot”. De besøger en række museer på øen, hvor de(jeg) har udvalgt nogle ting, som jeg så fortalte historien om. Det skal lige siges, at tingene aldrig har måtte været udstillet før. Jeg fandt 5 spændende ting frem, researcheren og fotografen udvalgte, med min hjælp 3 af dem. De blev gennemfotograferet, ligesom der blev lavet optagelser fra vores depot – uha – det rodede lidt. Samt et interview med mig, ikke det bedste jeg har lavet.

Lyset skulle være i orden
Næsten klar til interviewet

På fredag kommer programmets vært, hvor der så skal laves en optagelse mere. Jeg ved ikke hvornår det skal sendes, når jeg ved, skal jeg nok advare dig her.

I dag har vi begge været mere aktive sammen, vi sov godt nok længe. Efter morgenmaden kørte til andedammen med lidt tørt brød. Ænderne kommer normalt flyvende når man rasler med plasticposten. I dag kom de svømmende i adstadigt tempo. Jo, de spise da, nok mere af høflighed, end af sult. Der måtte havde været andre med mad til dem før os. De sloges heller ikke om brødet. Nå pyt de spiste, og vi gik en lille tur på O-ringen “Den grønne ring” et utroligt spændende område.

Frokost, små syslen som tøjvask og anden kedelig rengøring, men det skal jo gøres. Midt på eftermiddagen kørte vi til Onsbæk Strand hvor vi gik en lang tur på stranden, og igennem skoven på vej tilbage. Vi fik rigeligt med frisk luft på turen.

Frisk vind fra sydost
En varm hue og dybe lommer er godt at have sådan en dag.

Aftenmaden er lavet, den står og småsveder i ovnen på 200 gr. Nemlig fyldte peberfrugter. Rødvinen dertil smager ganske udmærket 🙂

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

P.S. I morgen bliver en travl dag, med en masse punkter på agendaen.

Fugleinfluenza

Dagen i dag har også været roligt for mit vedkommende, jeg er ikke rigtig til noget – men her til aften går det nu helt godt. Måske fordi jeg lavede en rigtig god lammeculotte med rødvinssauce m/tilbehør og mint gele 🙂

Yulia læser som sædvanlig og har haft Skype, både undervisning og snak med hendes mor.

I eftermiddag kørte vi en tur til Lilliendal Plantecenter for at købe en pose orkide “jord”. Som sædvanlig var der en masse smukke blomster som skulle fotograferes.

Rigtig mange blomster

Nu er det ikke mig der har fået fugleinfluenza, måske er det fuglene her der har fået menneske influenza 🙂

Der var to fugle der var ret kælne, de nødt at blive kælet på næbet

I morgen har jeg en aftale med TV2 Bornholm på museet, den der blev flyttet fra i tirsdags.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.