Av min r…

Lørdag blev en rigtig travl dag, da vi havde museet åbent. Dels holdt Figa et foredrag om hans tid som udsendt til Helmand, dels kørte vi med vores gæster i vores Jûlkat og så kunne vi endelig afholde et sortkrudt show. Det er første gang i år. Årsagen til vi ikke har afholdt dem, var det generelle afbrændings forbud. Men i går holdt vi det, og som altid er det en stor succes.

Masser af mennesker så på, her et lille udsnit

Da jeg kom hjem stod maden på bordet, det her smagte vanvittigt godt

Mums

I dag søndag har vi slappet af. Efter morgenmaden handlede vi lidt ind, hvorefter vi kørte til Aakirkeby for at besøge en af Julia’s studie veninder Aasrun. Hun er flyttet til Bornholm i maj måned i år fra Island

Derefter kørte vi en tur i Ekkodalen, hvor vi gik turen til og rundt om Gamleborg. Gik lidt i selve Ekkodalen inden vi kørte hjem.

Lidt billeder derfra.

På vej til Gamleborg og de 151 trin op – og ned
På Gamleborg
Jeg var der også
Ekkodalen på den lange led
Ved kilden og stedet hvorfra ekkoet lyder bedst

Hjemme  gik Julia i gang med lidt huslige sysler og jeg slog græsset.
Da jeg slog det foran huset, faldt jeg over en pæl lige ned på højre r..balde, kæft det gjorde, og gør stadigvæk ondt. Så vores badetur på Sorthat Odde dropper vi måske i aften. Hvis ikke skriver jeg her senere.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

 

Travl dag.

Som ventet blev fredagen meget travl lige fra morgenstunden. 6 gamle sergenter fra Bornholms Værn’s tid havde bestilt en guidet rundvisning kl 10 i formiddags. Normalt tager sådan en rundvisning 5 kvarter, men her var der tale om gamle soldater så den tog 7 kvarter, og så var jeg ved at få temmelig travlt. For klokken 12 kom 60 skoleelever til rundvisning på museet. Det kunne jeg naturligvis ikke selv klare, så jeg havde to hjælpere på. Så vi klarede den i god stil og til Hillerød Lille Skoles fulde tilfredshed.

Der lyttes intens

Så jeg var lidt træt da vi var færdige kl. 14.30. Det blev så lige også et møde til kl. 15.30. Så var den dag brugt. I morgen kommer der en ny travl dag. Vi har åbent på museet med foredrag, kørsel med vores gæster i Jûlkat og vores Eagle1. Derudover har vi for første gang i år Sortkrudt show. På grund af afbrændingsforbuddet har vi ikke måtte afholde de to første, så vi har sparet på krudtet – indtil i morgen.

Da vi havde spist kørte vi en tur på Mo Mo, et lidt specielt sted. Hver fredag er der levende jazzmusik og sang. Sangerinden er en af Julia’s veninder.

Jazz på Mo Mo

Så vi var der et stykke tid inden vi kørte til havneområdet for at nyde solnedgangen

Den tog sig således ud.

Ham selv
Hende selv
Solnedgangen
Smukt syn syntes jeg
Et mere

– og sådan gik den dag på bedste vis.

 

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

 

Så kom det endelig..

Der er så mange ting der kommer, men nogle ting er man mere interesseret i at modtage, end andet. Det første gælder for et brev fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Julia ansøgte for et par måneder siden, om at få godkendt hendes uddannelse som engelsk lærer i Danmark, og i går kom så svaret

og dernæst

Så nu kan Julia undervise i engelsk på de gymnasiale uddannelser.

Man høre tit begrebet “grønne fingre” – nu ved jeg hvad det er

Julia var til dansk undervisning hos AOF i dag, så hun var tidligt hjemme  og da jeg kom hjem fra arbejder, stod denne dejlige “snack” på bordet

Hjemmelavet Dolmades

I aften har den stået på dansk undervisning og hygge.

 

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Med et mulehår.

Underlig overskrift, jeg ved det. Men når vi nu tager til travløb på Verdens mindste travbane, så må det være den rette overskrift. Vi har talt nogle gange om, at vi skulle tage til travløb, fordi Julia aldrig har været på en travbane, og da Bornholms Tidende i dag invitere til gratis travløb, tja så tog vi afsted. Vi gik en tur i staldområdet, for at indsnuse atmosfæren og lugten af heste(lort) og for at Julia fik lejlighed til at tage billeder, og nok så vigtigt, fik kælet en hest på panden. På vej hjem fortalte Julia, at hun havde fået taget 350 billeder !!!!

Aftenens første løb, et begynderløb blev præsenteret på denne måde

Mens Julia tog sine billeder, tog jeg lidt af hende “på arbejde”

Der var mange heste
Flere endnu
Hvor skal jeg nu gå hen
Der var masser af tilskuer, men der kom endnu flere lige før løbene startede

Men inden da var dagen for mig, gået meget stille, da min tinsoldat støber havde fri i dag, måtte jeg selv træde til. Jeg vidste godt på forhånd, at der sikkert ikke ville blive brug for at støbe med vore gæster. MEN vi havde ikke flere til salg i billetsalget, så jeg satte mig op, og støbte en times tid. Det blev til ca. 20 styk. Så Zarina i billetsalget blev glad, for nu kunne hun sælge igen.

Julia var på sprogskole i AOF på Snorrebakken. Hun startede reelt op i dag, i en klasse med kun 4 elever og en rigtig god lærer, så hun var helt på toppen da hun kom hjem, og ringede til mig. Herligt når nu den kommunale sprogskole ikke fungere. Hun kom på hold med en, der havde gået der i 1½ år og så to bornholmere med sprogvanskeligheder.

Vi fik også i dag monteret ny skærmbeskyttelser på vores telefoner på TDC erhvervscenter, da ingen andre udbyder kunne levere de rigtige skærmbeskyttelser til vore mobiltelefoner.

Grillen kom igen i gang til aftensmaden, så du kan forstå vi er rigtig glade for den nye grill.

I går eftermiddags var vi på Kultippen og klippe havtorn.

Der klippes

Vi fik 1½ bærepose inden vi måtte køre hjem. Det måtte vi fordi jeg kom til at klippe mig i pegefingeren med en rosesaks. Bærerne blev skyllet og kom op i saftkogere

Der dampes

Det fik vi ca 1 1/4 liter saft ud af. Vi skal vi bare beslutte om det er til at drikke eller lave gele af – eller begge dele

Færdig arbejde

 

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

 

Sådan slapper vi af

Sov længe, sædvanlige morgenritual, og så en tur i skoven for at gå en lang tur, nyde skovens stilhed, dufte de mange dejlige dufter der er, når skoven er våd. Vi stødte på en masse brombær, lige til at spise, men vi stødte også på disse helt røde

Røde brombær i september!

Så naturen kan heller ikke finde ud af at det er efterår og ikke forår nu. Det må tilskrives det meget regnvejr vi har haft på det seneste, og når så temperaturen i eftermiddag sneg sig op på 25,6 gr. så sker der noget i naturen.

Fandt også et “kradsetræ” til rådyr !!

Kradsetræ

Efter formiddagskaffen småhandlede vi lidt fornødenheder og så tog pokker ved os. Jeg ryddede op i udhuset og fik fyldt bilen med ting der bare skulle smides ud. I mens vaskede Julia de tallerkner og pynte do af, vi købte i går. Sammen tog vi på containerpladsen. Hjemme igen gik jeg i gang med at vaske vinduer og Julia støvsugede og ordnede bilen indvendig.

Samtidigt laved jeg hyldebærsaft af de bær vi plukkede i går. Det blev til en hel flaske til brug i vinter, plus lidt til brug straks.

Hyldebær saft

Resten af søndagen gik med ren afslapning, hygge og en tur på stranden

Ship ohøj
Soppetid

Vi tog på vejen hjem lige en smut ned i havnen, her var den helt nye færge Hammerhus ved at lægge fra kaj, lidt på afstand på vej ud af havnen, tog den sig sådan ud, i gennem Julia’s linse

Hammershus på vej mod Køge

Nu vil jeg tænde grillen og grille nogle gode bøffer 😉

 

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Man han en beslutning…

Til man tager en ny. Det der med bare sidde hjemme og gøre ingenting, er ikke rigtig os. Vi sov godt nok længe til kl. 7.30, Julia tog en joggingtur mens jeg lavede morgenmad. Under maden talte vi om hvad, vi skulle få dagen til at gå med.

Vi besluttede os for en tur til Nexø. Men inden vi kom så langt tog vi en tur på æble-, blomme- og hyldebær skud. Vi fik en hel bærepose af æble, en med blommer og en med hyldebær. Blommerne blev ordnet og lagt i fryseren

5 poser blommer

Halvdelen af æbler blev til grød, en del ligger i ovnen for at tørre til æbleringe og resten må vente til i morgen. Hyldebærerne skal laves til saft, når jeg får fundet saftkogeren !!
Hjemme igen blev det tid til en kop kaffe og schyyyy (en lille kage fra bageren)

Vi ville besøge lumi genbrug i Nexø for at om der var noget interessant (kvinde ting du ved) og det var der, det blev købt og lagt i bilen. Vi køre så til Martin Andersen Nexøs hus/museum for se det. Jeg har aldrig været der, og Julias nysgerrighed omkring Bornholm er stor. Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn er jo kendte værker. Meget mere kendte jeg ikke til M.A.N. Men jeg blev meget klogere på ham. Jeg så blandt andet et postkort på russisk, Julia oversatte det for mig, og lederen af museet hørte det. Det blev til en lang snak, og vi kom loftet for at se museets samling af russisk litteratur, det meste af det var skrevet af M.A.N. og oversat til russisk.

Så når museet lukker og vinteren kommer, tager vi til Nexø og Julia vil oversætte alle titlerne m.v. på de mange bøger. Så det blev en godt tur for museet.

Jeg tog nogle billeder der

Køkkenet
Mere køkken
Julia og lederen kigger på bøger i kontoret
Beviset for hvor vi var.

Vi skulle være hjemme igen senest kl. 13.30, da jeg skulle på museet kl. 14.00 hvor der var bestilt en polterabend for en kvinde. De ville gerne lade hende skyde med sortkrudtgevær, hvilket hun ikke vidste. Så først iklædte jeg hende en fragmentationsvest, hjelm og kørebriller. Desværre fik jeg ikke selv taget nogle billeder, det var der andre der gjorde, og de har lovet at sende dem til mig.
Det blev rigtig morsomt, og stik mod forventning var hun vild med skyde, så da hun skulle skyde det sidste skud, kom jeg 6 gr sortkrudt i mod normalt 3 gr. Det var skægt at se hendes reaktion.

Efter skydningen måtte hun ryge en cigaret

I eftermiddag har Julia igen brugt et par timer på at læse dansk. I fredags var hun til Modul 2 test på sprogskolen, og hun bestod den med glans. Mange af de andre på sprogskolen har gået der i to år, uden at være i stand til at bestå testen, så det lover godt for den test der virkelig tæller noget, dansk a2 testen i Glostrup den 24. september.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

P.S. Grillen skal tændes nu hører jeg i min øresnegl.