En meget stille søndag

Søndag morgen var “en-vi-står-tidligt-op-i-dag” morgen. Det var nok fordi vi ikke gik så sent i seng i går.
Men altså morgenmad, lidt arbejde hos os begge. Vi ville ud og gå en tur på kyststien fra Hellig Peder til Hasle, men vi vendte hurtigt om, for der var slet ikke nogen sol pga bevoksningen langs stien, det blev dog til et par billeder.

Kirsebærtræerne langs stien er sprunget ud

Vi glæder os allerede til at spise kirsebærene

Som bekendt er årets Trolling Bornholm aflyst, men det ser ikke ud til at det afholder mange trollingfiskere, at tage til Bornholm for at fiske. Vi så en hel del på havet, men også i havnen i Hasle. Men skibet på dette billede deltager næppe i trolling konkurrencen !

Mærsk skib, langt ude i horisonten (Vejret var ekstremt klart)

Formiddag var også fyldt med hilsener fra Rusland til Yulia og os, da det er Ortodoks Påske i dag.

Først del af eftermiddagen gik for Yulia med at forberede lektioner til i morgen, og jeg forberedte mig også lidt, idet jeg i dag mandag får en Virksomhedspraktikant hver mandag, onsdag og fredag, 2 timer hver dag. Desuden starter der en i Samfundstjeneste i 60 timer fordelt over nogle uger, så nu er det slut med at gå her hjemme og slå skader med en kæp, nu begynder livet igen på arbejdsmarkedet, så meget som influenzaen, og de mange kokke tillader det 🙂

Sidst på eftermiddagen kørte vi til museet, for at starte varmepumpen så der bliver varmt når Virksomhedspraktikanten kommer, vi skulle også aflevere de ting vi hentede i Svaneke i forgårs, plus håndspritten og nogle andre ting.
Vi gik en god lang tur på Galløkken, her så vi at der allerede var mennesker der gik i vandet !!!! – det må have været koldt, men smukt var der her oppe fra skråningen

Den nye badestrand og krydstogt havnen

På vej tilbage til museet tog jeg et par billeder af de infotavler vi har sat op, samt de pæle der fortælle hvor det fredede område er.

Infotavle på dansk og tysk (ikke mit valg, det ville have været engelsk)
Skelpælene ser således ud

Efter aftensmaden blev der hygget og nydt det gode vejr, indtil det blev sengetid

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Bøgen er sprunget ud.

Efter morgens normale gøremål og en time Skype kørte vi på posthuset (Shell) efter et par små pakker til mig. Da de var hentet kørte vi til Aakirkeby og Land & Fritid for at købe lokalt fremstillet håndsprit. Normalt fremstiller de gin, men produktionen er lagt om p.t. Det er Connie der arbejder der, som fortalte mig at de nu havde håndsprit igen, så jeg fik sat 1 liter tilside. Jeg skal bruge den på museet. Pris 165.- kr næsten det samme som deres gin !!!

PÅ vej hjem kørte vi igennem Almindingen og til Lilleborg, hvor vi parkerede. Vi ville gå en tur i skove op til Rokkestenen der, det er en tur på lidt over 2 km, en passende morgentur.

Der er bare en stor sten
På rette vej
Her var så den rigtige
Den lod sig ikke rokke så meget som 1 mm

På vejen tilbage skulle der lige tages billeder af de mange anemoner, der i øjeblikket gør skovbunden helt hvid

Ned i knæ

– og så bøgen

Store flotte bøgeblade

Hjemme blev det en forsinket frokost og det meste af eftermiddagen gik med at rette Yulias 50 elevers opgaver og gøre klar til en ny uge og nye opgaver.

Vi var ganske kort i byen for at handle, da vi var udgået for diverse fødevarer.

Aftenmad, blogskrivning og hygge på sofaen og lokale tv nyheder.

Pas god på dig selv og hinanden – det gør vi.

P.S. Den blog er udgivet meget sent i dag, for den jeg lavede i går var ikke på nettet her til morgen – den var pist væk, så jeg måtte skrive en ny.

Praktisk foranstaltning !!

Fredag startede så sent, at Yulia slet ikke nåede at lave morgengymnastik eller være med på Meditationen online. Så du kan godt forstå, at vi sov rigtig længe i dag, 8:15 blev den før vi vågnede op, til et strålende solskinsvejr, og næsten ingen vind. Det måtte udnyttes.

Men først måtte vi en tur til Svaneke. Jeg blev i går kontakter af en mand fra Svaneke, der under oprydning, havde fundet nogle gamle militære effekter, han spurgte om vi ville have. Naturligvis vil vi det, så vi sadlede op og kørte afsted.
Det var tre spændende effekter, som jeg lige skal have tjekket, før jeg viser dem. Jeg ved hvor de stammer fra, da der var en flot beskrivelse om dem – men jeg vil godt ligge tjekke det. Yulia måtte lige en tur til røgeriets have, for at se, hvordan det så ud med blomsterne der. Haven var rigtig flot, specielt stod tulipanerne flotte.
Jeg vendte mig den modsatte retning hvor jeg fik dette i linsen

Svanekes berømte vartegn, vandtårnet tegnet af en meget ung Utzon
Kanonerne måtte lige besigtiges

Hjemme igen gik Yulia i gang med 2 timers Skype med yoga Tanja, og en time med Hockey Boy.

Fint tænkte jeg, de tre timer kan jeg godt bruge, til noget fornuftigt i det gode vejr. Jeg fyldte vandflasken, tog det rigtig tøj på, og kørte til Rø. Det blev til 9 huller på kun 1½ time, så jeg spillede rigtig godt. Ind imellem ekspermitterede jeg – og det gik ikke hver gang ligegodt, men sådan er det, så blev det prøvet.

Ingen kommentar !!!

Jeg var hjemme næsten samtidigt med at Yulia var færdig med dagens undervisning. Vi fik en sludder, og en kop kaffe. Kl 17:00 skulle vi hente Bolin, køre til lufthavnen for at hente Fassel og hans bil hjem. Han havde været på Bispebjerg, som jeg skrev om i går. Vi fik ham og bilen hjem, hvorefter vi kørte Bolin hjem. Var ude for at handle lidt, til det slunkne køleskab og maver.

Hjemme igen gik Yulia en lang tur, hun havde jo ikke været på golfbanen, imens lavede jeg aftenmad som blev nydt. Lidt sofa hyggetid, før vi gik til hver vores computer. Mig for at skrive blog, og Yulia for at forberede lektier til næste uge, og sådan gik vores fredag.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

Hip hip hurra

Tirsdag aften sendte jeg mail til min ørelæge fordi jeg havde lidt ondt i mit venstre øre, og der var lidt materie med blod i, når jeg forsigtigt brugte en vatpind. Tidlig onsdag morgen ringede de fra ørelægen “Kan du komme om 20 minutter”, det kunne jeg naturligvis. Der var en betændelse i øregangen, så han stoppede en halv meter bånd med salve på ind i mit øre. En halv meter er måske lidt overdrevet, men det føltes sådan. Det gjorde det også resten af dagen og natten med. Lørdag morgen må jeg tage den ud. Kan godt være det bliver fredag aften, for det er godt nok irriterende, at den sidder der, så nu kan jeg kun høre med et øre!!!!

Ellers var tirsdag en meget sædvanlig dag for mig, Yulia havde 3 klasser til undervisning, så hun var travlt optaget, plus en enkelt Skype sidst på eftermiddagen. Jeg havde mest ondt af mig selv, så jeg lavede stort set ikke dyt 🙂 så vidt jeg husker.

I går var der travlhed fra morgenstunden med meditation, og jeg var på museet for at hejse flaget for vores Dronning, på begge vores flagstænger

På Bastionen
Og foran museet

Senere på dagen sendte jeg en lykønskning til Majestæten på Kongehusets hjemmeside fra museet.

Sidst på eftermiddagen kørte vi Rutsker for at fodre Fassels to hunde. Fassel er indlagt på Bispebjeg Hospital for at få gen-opereret hans hånd. Der var lavet en grov fejl på Bornholms Hospital. På vej hjem plukkede Yulia lidt vilde tulipaner, og vi så denne Infanterist med rygvind….

Hjemme blev det tid for Yulia først med 1 time og så med 1½ times Skype, så du kan nok forstå det var en meget træt skolelærer jeg fik at se, 8 timers undervisning på en dag, det er hårdt.

Imens lavede jeg aftensmad, så den var klar når hun var færdig kl. 19:30. Men inden vi spiste mad, kørte vi på museet for at tage flagene med, inde kl. 20:04

Maden var klar da vi kom hjem, kylling overlår på grøntsagsbund. Efter blev det tid til sofahygge, inden vi gik tidligt i seng

Så en meget travl dag kan du forstå, i hvert fald for en af os…

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Dagen hvor prøven skulle klares !

Så blev det dagen hvor Yulia skulle i arbejde for fuld knald med alle hendes 4 klasser på Campus, kl. 8:30. Hun har brugt rigtig meget tid på at skabe gode lektier, og muligheder for de studerende. Da klokken blev 8:30 loggede alle i den første klasse ind og begyndte at lave dagens opgave, mens Yulia sad og fulgte med i deres gøren. Der gik heller ikke lang tid før de dygtigste, begyndte at aflevere deres løsningen. Så kunne Yulia gå i gang med læse dem, og give feedback. Kl 10:00 var første time overstået og kl. 10:30 startede den næste. Den sluttede kl. 11:30. Så var der en kort frokost pause inden dagens sidste klasse gik on-line kl. 12:30 til kl. 14:00.

Så var det tid til at rette deres besvarelse og give dem feedback. Så det var en træt skolelærer, jeg så da vi spise lidt frokost kl. 14:30.

Jeg sad stand-by for at hjælpe med det tekniske hvis der skulle opstå problemer. Der var nogle ting vi skal have rettet og fremover bliver on-line ved hjælp af Microsoft TEAMS program. Det lærte vi i dag!!

Jeg gik i gang med at rydde op i vores “udhus”, det trængte gevaldigt. Bilen blev helt fyldt med ting til genbrugspladsen, så der kørte vi en tur til, efter frokost.

Jeg har været i kontakt med Statsministeriet/Politiets Corona Information, for at høre om mulighederne for at åbne den 1. maj. Det er IKKE muligt, men den 10. maj skulle være ok, som situationen ser ud lige nu. Men som de sagde, den kan ændre sig i begge retningen. Dette meddelte jeg Forretningsudvalget. Jeg skal nok lade være med at skrive hvad de skrev til mig, men lad mig blot fastslå, vi er L A N G T fra enige. Så har jeg talt pænt, hvilket jeg slet ikke har lyst til……

Kl. 16:00 tændte vi for fjernsynet for at høre hvad Statsministeren ville fortælle os – hold da helt kæft siger jeg bare:

Og Mutti holdt en tale
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling
Og Mutti holdt en tale
Men sagde ingenting…🙄

Vi slukkede efter ca. 20 minutter, så kunne vi simpelthen ikke holde ud at høre mere på det intetsigende vrøvl. Jeg kan efterfølgende se på de sociale medier, at vi var ikke ene om den holdning. Jeg en nu spændt på om der kommer forklaring/oversættelse på hvad det var de sagde, for vi hørte ingen åbninger – kun valgflæsk……

Så vi blev nød til at tagen en tur, ud for at få frisk luft efter alt det lort der blev lukket ud, så vi tog en tur i Ekkodalen, hvor vi gik en lang tur, og det blev naturligvis også til en del billeder. Første fotostop var ved Ørsteds kilde, det var ikke ret meget gang i den, men lidt har også ret

H.C. Ørsteds kilde

Turen gik videre over et par broen, her med de stejle klippevægge som baggrund

Vejret var med os

Turen gik op ad en meget stejl skrænt og så gik det ellers op og ned som en hvis mand røv….

Det bugter sig…

Tilbage til bilen og videre til Aakirkeby, og en kort tur i Netto. Vi var løbet tør for blandt andet mælk, og det går jo ikke 🙂 Videre til Lobbæk og Henriks æg, hvor vi købte en bakke af de helt friske æg. Hjem til eftermiddagskaffe, og arbejde for Yulia. Imens lavede jeg aftenmaden, det blev til noget med oksefars. Vi fik først spist kl. 17:30 på grund af Yulias undervisning. Lidt afslapning en tur i banken, altså automaten.

Lidt sofahygge da Yulia havde overstået aftenens on-line meditation.

 

Pas god på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Arbejdsdag

Så blev det mandag og en ny uge er begyndt, en arbejdsuge. Yulia arbejdede hele formiddagen med at lave virtuel undervisningsprogram på Lectio, til hendes 3 klasser på Campus. Jeg derimod, lavede ikke en s… Det vil sige, at jeg ind imellem hjalp Yulia, så lidt aktiv har jeg været.
Jeg havde booket en tid til golf i dag kl. 14:00 men med den vindstyrke vi har i dag, så er det ikke spor sjovt at spille på New Course, og jeg spiller kun for sjovt. Jeg spiller heller ikke når det regner, for det er langtfra sjovt. Så det ender nok med at vi tager på skovtur i stedet for.

Det gjorde vi – vi tog en tur over frokost til Villa Nova for at få frisk luft og det fik vi. Det blæste ret voldsomt, med høje bølger til følge. Så det blev et kort besøg ved havet, men en længere tur i skoven.

Det blev hurtig retræte fra stranden

Det var godt jeg ikke tog på golfbanen, for med den vind ved du aldrig hvor din bold flyver hen, deroppe i det høje Rø !!!

Hjemme fortsatte Yulia med at lave lektier og jeg var på jagt på internettet, hvad jeg jagtede, skal du nok få af vide senere på ugen.

Kl 17:00 havde Yulia 2 x 1 times Skype og jeg brugte tiden til at finde ud af hvad aftensmaden skulle består, og så lige surfe lidt 😉

Aftenens maden blev spist, og så var resten af aftenen hygge og afslapning på sofaen.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

En dyr tur !

Når nu dagene ligner hinanden så meget som de p.t. gør, må man finde på noget der kan adsprede en. Vi gør det blandt andet med vores formiddags- og eftermiddags gåture i skov og på strand. Men det er ligesom om der mangler noget. Yulia har heldigvis hendes undervisning, og jeg er ved at klargøre til den nye museumssæson – men alligevel – vi ser ingen af vores venner til hyggelige stunder. Vi mærker nu hvor meget ens venner betyder for os. Så vores ønske er, at det snart er ok at besøge/få besøg.

I øvrigt med hensyn til at åbne museet, er man i bestyrelsen temmelig uenig med mig, idet de siger jeg ikke må åbne. Det agter jeg at finde ud af hvem, der har ret. Jeg tror at jeg har det, men på tirsdag vil jeg ringe til Politiets Corona Hotline, for at høre dem.
Når jeg ser hvilke steder, der ER åbent her på Bornholm, ser jeg ingen problemer i, at vi også åbne, bare vi holder os til de givne retningslinjer, og her tænker jeg på maks. 10 gæster inde ad gangen. Mere om det på onsdag.

Vores morgenrutiner blev udført i går også. Efter et par timers arbejde, kørte vi en tur til Fosforitten, hvorfra vi gik på kyststien til Arnager og tilbage, en lille tur på omkring 1 km. Der kom varme og kolde luftstrømme ind fra havet skitftevis, det var en spøjs oplevelse. Men vi kom til en bænk hvor vi sad og nød det gode vejr. Det vil sige Yulia gik ned ad de rigtig mange trin til stranden, inden vi gik tilbage til bilen og hjemad, med et enkelt pitstop for at handle (shyyy kage til kaffen) og lidt andre fornødenhed til aftensmaden. At de så havde, en fersk halv laks på 850 gr til 59,- tja så var aftensmaden klaret. Det blev den med dampet grøntsager, og hjemmelavet hollandaise sauce.

Nå med der blev da også taget nogle billeder, som sædvanlig, og dem skal du da ikke snydes for.

På vej af kyststien
Fotostop nr. 1
Fotostop nr 2
Fotostop nr 3
Fotostop nr 4 (det var i den kolde vind)
Yulia på vej op fra stranden
Jeg blev oppe !

Først på aftenen, efter laksen var spist,blev vi enige om køre en lille tur. Vi kørte over Nyker til Klemensker videre til Hasle. Gik en kort tur ved røgeriet, kørte ad strandvejen igennem skoven, og hjem til Knudsker igen.

MEN lige før vi kom til landevejen mod Rønne, gik der 5 rådyr samlet og græssede, vi holdt længe og kiggede på dem, det tog de sig ikke synderligt af. Vi så også en masse fasaner, altså en masse dyr, deraf overskriften på dagens blog.

5 stk rådyr

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

 

En god steg…

Lørdag morgen, fristet til at citere “90 års fødselsdag”. Efter morgenmaden kørte vi en kort tur til Robbedale, da Yulia havde Skype kl. 10:00 blev det kun til en kort tur 1,5 km (sagde mit ur)

Højt til loftet og blå himmel.

Hjemme igen begyndte Yulia hendes Skype med Dima og jeg tog billeder af de 4 sommerdæk vi havde liggende. De irriterede os, at de bare lå der, vi har intet at bruge dem til. Jeg satte dem til salg på Facebook, dårligt nok havde jeg sluppet tasten før den første skrev “Dem vil jeg godt købe” og 45 minutter senere var de afhentet.

Så vi gik i gang med rydde op ude i haven, og køre de ting der skal afsted på containerpladsen. Hold da op, vi måtte holde i kø, der var 7 biler foran os. Det er fordi det kun er tilladt, at være 10 personer inde på pladsen ad gangen. Vi fik afleveret vores ting, var en tur ude og handle lidt fødevarer, til de næste par dage, hjem til frokost, lidt afslapning før Yulia gik i gang med at arbejde. Jeg satte mig til computeren, for at begynde skrive på min blok.

Midt på eftermiddagen blev det igen, som sædvanlig, tid til en “lufte tur”, denne gang blev jeg kørt til stranden ved Kultippen, hvor vi gik en dejlig lang tur i det flotte vejr, ikke så megen sol, til Klympen og tilbage igennem skoven.

Fra Klympen mod Kultippen og Rønne
En fuglekasse blev fotograferet
View mod havet

Aftensmaden var et oplivende moment i dag, lammeculotte, med ovnstegte rodfrugter, saltkartofler og rødvinssauce. TV avis og aften hygge på sofaen, og så var den dag brugt op. Håber I alle har haft en god Påske så langt.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

Kedelig dag !

Langfredag blev en meget fredelig dag. Morgenstunden var som den plejer, dog har Yulia pt. meditation on-line med en veninde fra Moskva, om morgenen. Efter denne kørte vi en tur til Robbedale, for at gå en frisk morgentur. Den var en herlig tur med fuglefløjt og dejlig sol.

Vi kørte ikke direkte hjem, men kørte ad skønne veje til Lobbæk, for at købe æg hos Henriks Æg. Han kom med helt friske æg, ligesom vi kom, mere nylagte bliver de ikke. Hjem igen til en lille frokost, hvorefter jeg fik serveres en kop dejlig grøn te.
Yulia have 1½ times Skype med yoga Tanja, hvorefter hun gik i gang med et ellers andet undervisnings halløj, tror det er til næste uge på Campus. Jeg sad og smånussede med lidt oprydning, hvor jeg fandt ud af, at opladeren til vores videokamera var pist væk. Ledte som en gal efter den, men fandt den ikke. Så jeg måtte bestille en ny, det blev en ret billig fornøjelse, heldigvis.

Solen skinnede dejlig i går og først på eftermiddagen var det næsten vindstille og 16 graders varme. Så jeg kiggede lidt på græsplænen, for at se om jeg skulle slå den igen. Besluttede at det måtte vente til i næste uge, her var nemlig så stille udenfor, så jeg ville ikke støje, og her lugtede ikke af gylle  🙂

Sidst på eftermiddagen havde Yulia 1 times Skype med Dima mens jeg læste nyheder på nettet. Jeg må indrømme, at jeg er temmelig træt af at høre om corona. Der sker altså også andre i vores Verdenen, men det ligesom om alle journalister kun tænker på corona.

Efter aftensmaden gik vi lige op på toppen for at se solnedgangen

Lige før den forsvinder

Ellers har dagens mest opmuntrende været, at vores enlige rose stadigvæk står flot i blomst

 

Pas god på dig selv og hinanden – det gør vi