Stol ikke på mænd under 100 kg.

Godmorgen på dagen hvor vi forhåbentlig får lov til at åbne museet meget snart, og ikke skal vente til den 8. juni. Specielt når man hører, at SSI har lavet en så grov fejl som de har, med hensyn til smittespredning. Så jeg håber det bedste, og frygter det værst, det er jo politiker der skal bestemme…..

Sædvanlig morgen for mig, men meget anderledes for Yulia, da der ikke længere er undervisning på Campus.

På museet havde jeg travlt med at klæbe foto op på træpapir, og bagefter spray lakere dem, det her var dagens arbejde

Klar til ophængning, der mangle dog et par tekster

Min museumsdag bliver også anderledes i dag, idet de kommer trækkende med vores kampvogn M24. Den må ikke selv køre pga kørselsforbuddet, for alle militære museumskøretøjer. Der er dog én enkelt undtagelse, idet jeg har fået tilladelse til at køre vores jûlkat fra Almegårds kaserne og til museet. Så det bliver stort, at disse to køretøjer er tilbage på museet. Så venter jeg bare på der bliver sat nye bremseskiver på Eaglen, så den kan synes og komme tilbage på museet

Yulia havde været meget aktiv i haven og indendørs – og så kom den længe ventede besked fra Udlændingestyrelsen – Yulia’s opholdskort var godkendt, og ville være på vej til hende – stor dag og hun var meget lettet.

Om eftermiddagen kørte vi en tur til Sorthat Odde, for gåturens og den frisk lufts skyld. Det blev en rigtig dejlig tur

Blykobbe å’s udmunding i Østersøen
Samme sted, men andet motiv
På vej tilbage til bilen

Vi kørte igennem skoven ved “Skovly” da bøgeskoven står så smuk og lysegrøn lige nu der. Her et lille foto stop

Blåt i grønt

Yulia tog en lille stump video da vi kørte

Klik her og se den

Det er IKKE en stumfilm, vores bil støjer bare ikke mere, når vi kører på el.

Hjemme blev det til lidt hygge og aftensmad for en af os. Det er jo tirsdag og jeg har taget min Trulicity i morges, og så forsvinder al appetit til aften. Spiste dog  senere lidt ymer med müsli, fordi jeg skal spise til mine piller.

Apropos min blodprøver i går. Har fået tilsendt resultaterne for alt det, der blev testet – og det var perfekt og inden for normalen for samtlige test, også mit langtidssukker, kolesterol m.v. Så det var rigtig dejligt, så nu venter jeg kun på snakken med overlægen på mandag.

OG så bliver jeg nødt til at indrømme det – jeg er nu ikke til at stole på længere – du ved, mænd under 100 kg kan man ikke stole på 🙂

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig

Som forventede og meget skuffende

Mandag morgen og næsten samme procedure som altid. Næsten fordi jeg skulle på hospitalet og have taget blodprøve, da jeg næste mandag skal have en snak med diabetes overlægen. Jeg trak nummer ved laboratoriet som nummer 6, selvom jeg kom 20 minutter før det åbner. Men jeg var ikke tidlig nok på den. Pyt, jeg blev kaldt frem til lugen, og sekretæren bad om min urinprøve – øh det stod der ikke noget om i indkaldelse. Jeg viste hende den på min smartphone. Ok sagde hun, men kan du. Naturligvis kunne jeg det. Det blev min tur ret hurtigt, så jeg var hjemme til morgen mad allerede 8:35. Var lige forbi bageren for at købe et franksbrød med hjem. Det er sjældent vi spiser det.

Vi fik som altid dejlig morgenmad, og jeg skiftede tøj, gjorde klar til at køre på museet. Jeg var spændt på at se det, “han” skulle lave i fredags, spændt på hvor langt “han” var kommet. Jeg var meget i tvivl om der i det hele taget var blevet lavet noget. Ganske rigtigt der var intet lavet, så nu er alt som det altid har været.

Der var ellers klart til at gå i gang

Nå men Lisbeth kom og vi snakkede om dagens arbejde, som så gik i gang. Vi nåede rigtig langt. Jeg blev et par timer mere før at gøre nogle billeder klar. Kørte hjem til frokost da klokken blev 14. Efter den blev det lidt hyggetid og snak.
Så kørte vi på “posthuset” Circle K for at hente en pakke til Yulia. Derfra over på den anden side af gaden og ind i Rema1000. Det blev til lidt småtteri vi manglede, plus at vi købte en eller anden blomst til en hængeampel og en agurk plante.

Det var fordi Yulia havde været i haven, mens jeg var på museet, hvor hun havde ryddet lidt ukrudt og gjort klart i vores højbede til – agurk m.v.

På vej hjem kørte vi til BOFA (Genbrugspladsen) hvor vi hentede en kasse jord. Dejlig ukrudtsfri jord, da den er varmebehandlet. Det er den samme jord vi kom i vores højbede sidste år, og 7-9-13 der har intet ukrudt været i dem. Hjemme igen var det tid til en kop eftermiddagskaffe

Kaffetid

Så blev det tid for Yulia til 1 times WhatsApp med en elev, der ikke har internet i deres dacha. For mig betød det 1 time på sofaen i selskab med Callen, Sam, Deeks, Kensi, Granger, Eric, Nelly og Hetty, altså NCIS

Aftenmaden blev hurtigt og let klaret, hvorefter vi overgik til sofahygge og TV Nyheder.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig.

 

I dag blev æggene så brugt…

Stille morgenstund med dejlig morgenmad. Vi kørte en tur til Rønne for handle, blandt andet fedt løsende til at rengøre grillen. Hjemme gik Yulia i gang med lidt havearbejde, og jeg lavede en blanding af vand og Rodalon(til udendørs brug), hældte det i en have sprøjte, hvorefter jeg sprayede det ud over 1/3 af vores terrasse. Kom det fedt løsende i grillen, og så ellers bare lade det stor i en halv times tid.

Klargjorde højtryksrenseren og så gik jeg i gang med terrassen, som du kan se blev det slet ikke så tosset endda, selvom jeg nok skal over det en gang mere, nu mangler bare de sidste 2/3 dele. Men kors hvor blev jeg våd, specielt når grillen blev ordnet

Tydelig forskel

Så fik grillen den store tur med højtryksrenseren, og den blev så flot så flot, så vi må nok hellere prøve den til aften.
Nå man bruger en højtryksrenser bliver man “lidt” våd, så det var tid til omklædning inden frokost. Så mente vi det var tid til lidt sofahygge. Da Yulia mente at nu var det nok, gik hun i køkkenet for at bage en kage til eftermiddagskaffen – nøj den var god. Den var med kærnemælk, rosiner og hasselnødder

Rosin/nøddekage

Så blev det tid til hygge, Yulia med en bog “FLOW” og jeg med hovedtelefoner på og en NCIS 🙂

Der blev lavet salat og grillen varmet op. Nogle lækre marinerede kylling brystfileter blev grillet, til salaten og flütes. Rigtig dejlig mad, og så blev resten af dagen fortsat i hyggens tegn, det er jo trods alt søndag. Vi kørte en lille solnedgangs tur, selvom vi ikke kunne se solen, det var i håbet om vi kunne se nogle fasaner og rådyr, som vi plejer – det gjorde vi, begge dele. Vi kørte via havnen hjem, det vil sige vi stoppede for Yulia kunne taget lidt billeder, med min telefon. Hendes egen lå derhjemme, i færd med at blive tømt for billeder. Der var så mange, at der ikke var plads til flere, 3871 billeder lagde jeg over på hendes computer.

Som du kan se var der ikke megen solnedgang at se, skyer kan også være smukke

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig

Blæsende lørdag

Herligt – lørdag sov vi rigtig længe, lige til kl. 7:30. Solen skinnede men det blæste en ½ pelikan, pyt jeg skulle jo ikke ud – troede jeg. Efter morgenmaden begyndte jeg at få trækningen i det ene ben – golfbenet 🙂 Men jeg ville ikke køre til Rø, da det som sagt blæste ret meget. På Bornholms Golfklubs bane lige udenfor Rønne, blæser det som ofte ikke så meget, pga de mange træer banen er omkranset af.

Så jeg bookede en tid kl. 10:15 og jeg tog straks afsted. Yulia begyndte at give feedback til hendes sidste undervisning, samt test karakterer.

Jeg gik 18 huller på lige knapt 3 timer, blev lidt forsinket på de sidste 9 huller af to damer. Pga corona må vi ikke “gå igennem” som det hedder så jeg måtte pænt vente. På den anden side gav det mig også lidt luft 🙂

Min runde så sådan ud på min app på telefonen, som sidder fast på min golfvogn, og dermed måler den ikke når jeg går på greens og putter, så der skal tillægges ca. 1 km.

7,95 km plus det løse

Det er ca. 6 år siden jeg sidst spillede her, så jeg skulle blandt andet vænne mig til de utroligt langsom greens, i Rø er de meget hurtigere. Men ellers havde jeg 3 dejlige timer og med et godt resultat, 3 point bedre end mit handicap. Mit scorekort ser således ud

Mit scorekort – 39 point til mit handicap skal jeg have 36 point og jeg kom 9 slag under 100 slag

Hjem til en velfortjent frokost og sofahygge. Det var nødvendigt, da kroppen sagde, at den var lidt træt.

Sidst på eftermiddagen kørte vi en tur til Sorthat Odde, Yulia ville gerne have lidt frisk luft i lungerne – skal hilse og sige at det fik hun, mere end forventet. Jeg satte mig i læ ved et af de små huse,det her her var hvad jeg så

Min udsigt

men hun gik en tur på stranden

Yulias tur

Som du kan se blæste det ret meget, så vi kørte hurtigt videre til Rema1000 for at handle til de næste par dage. Hjemme snakkede vi i telefonen med Helen, Yulias datter i Moskva. Hun må når hun har fået et digitalt pas, bevæge sig fra hende lejlighed, hen til nærmeste indkøbs sted for at handle, og så direkte hjem. Det må hun 2 gange om ugen.

Jeg sad og kiggede på en app på min telefon, hvordan flytrafikken så ud, sidst på eftermiddagen, der var ikke mange fly i luften – et enkelt fly undrede mig rigtig meget, det fløj fra Wuhan (du ved) til London. Hvordan kan London acceptere det!!

Wuhan, Kina til London, England

Jeg så også et enkelt fly fra Moskva til London, så måske åbnes der snart op CPH og til Moskva, så Yulia kan få hendes hendes nationale pas, og et nyt bankkort.

Efter aftensmaden gik vi TV Avis mode, i kort tid. Yulia fortsatte med at give test karakterer og jeg satte mig til computeren for at skrive blog. Aften sluttede som den næsten altid gør, med sovehygge og snak.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig

 

Knapt så æggende en dag !!!

EF-dag (endelig fredag) fordi jeg i går havde besluttet at jeg ikke ville tage på arbejde, da en vis anden person ville afslutte noget der i dag. Så det blev en rolig morgen, og da vejret så helt godt ud, selvom det luftede lidt, besluttede jeg mig til at køre til Rø og spille golf. Yulia havde alligevel undervisning af Campus elever, såååå

Jeg kørte afsted i strålende sol, og ankom da også til Rø i samme vejr. Jeg gik ind i bagrummet for at hente min golfbag og vogn – what….. 500 kr. for et bagskab for en sæson – no way. Så jeg tømte mit skab, gjorde mig klar og gik afsted til hul 1. MEN så skete det – regnen pissede ned, så jeg fik hurtig min paraply frem. Gik til startskuret og ventede på regnen skulle stoppe. For ser du, jeg spiller golf fordi det er sjovt, og det er IKKE sjovt at spille i regnvejr. Samtidigt begyndte det at blæse op, så efter 30 minutters ventetid, gik jeg tilbage til bilen, pakkede alt mit habbengut og kørte hjemad.

Så kan du sikkert godt regne ud, at jeg dårligt nok var kommet ud af Rø før regnen holdt. Da jeg nåede Klemensker skinnende solen – men jeg fortsatte hjem. På vej hjem stoppede jeg i Brugsen i Klemensker og købte lidt lækkert med hjem til frokost – det faldt i god jord.

Hjemme var Yulia stadigvæk i gang med undervisning, så jeg henfaldt til at læse lidt nyheder på computeren, ikke fordi jeg ventede noget særligt. Så blev det frokost tid, og bagefter lidt sofahygge for at fordøje maden. Vi kørte så en tur i det dejlige solskinsvejr rundt sådan cirka midt på øen. Dejligt tur og vi kom igennem Nyker på vej hjem. Her bad Yulia stoppe da hun lige ville fotografere nogle valmuer, dem her

Smukke valmuer

Hjemme blev det igen til lidt sofahygge inden jeg gik i gang med at lave aftensmad. Yulia skulle have Skype med yoga Tanja, og det tager mindst 1½ time, og så ville klokken blive 19:30 før vi fik aftensmad.

Det blev ovnstegt skinkemignon med nye kartofler fra Mallorca og grønstsager. De nye Bornholmske kartofler, tør jeg slet ikke kigge på hvad de koster.

TV Avisen blev set, igen uden nogle relevante nyheder, så det blev snakke-, sofahyggetid indtil det blev sengetid.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Kom nu gang og åbn Danmark op

Med fare for at gentage mig selv, vil jeg trods alt skrive lidt på bloggen, da ikke alt, er det samme. Morgenen var som altid, Yulia startede med undervisning af Campus elever kl. 8:20, og jeg kørte på museet for at lave en ide jeg pludselig fik. Det var omkring museets 40 års fødselsdag den 15. juni. Jeg vil lave en særudstilling, blandt andet med avisudklip fra opstarten af museet og årene derefter. Den ville jeg lave i sammenhæng med den montre, hvori jeg har en udstilling, om de to personer der startede museet.

Den tanke fik jeg onsdag aften udførte jeg, og jeg er rigtig glad for resultatet, selvom det betød at jeg ikke kan åbne et vindues parti. Det rodede jeg bod på, ved at købe en ekstra kraftig spotpære, til at belyse udstillingen

Her et billede uden den ekstra spot

Jeg kørte ganske kortvarigt hjem, da jeg alligevel skulle i byen og handle til museet, for at spise lidt frokost, inden Yulia igen gik i gang med undervisningen igen. Jeg tog tilbage og forsatte med at arbejde et par timer, inden turen gik hjemad. Vi fik kaffe og kørte vi til Outletten, og Yulia fik nye cowboy bukser. En kort tur i Netto og så ellers hjem, så Yulia var klar til Skype kl. 17. Jeg så en enkelt NCIS, mens jeg lavede aftensmad, krebinetter med grøntsager.

Så blev tv-avis tid, som jo stort set kun var om corona situationen. Da partileder debatten startede, slukkede vi for fjernsynet, for vi gider ikke høre alt det politiske bla bla bla. Vi kan jo senere læse et sammendrag på nettet. Jeg håber de besinder sig til at museet må åbne allerede på mandag.
Så vi foretog os noget mere fornuftigt – nemlig nyde aftenen med sofasnak.

Nå ja, og så lige en solnedgang, fanget af Yulia

Fra toppen af Snorrebakken over Rønne

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

 

Et afgørende møde !!

Dagen startede som altid, jeg kørte på museet for at have et nyt møde med formanden for bestyrelsen, om ting der skete i tirsdag, igen fra samme person som sidst. Men denne gang var jeg meget specifik i mit forlangende, og jeg ville ikke gå på kompromis. Det forstod han godt, og jeg fik min ret, det manglede osse bare. Så nu kan jeg, og 2 gode medarbejde komme videre, så vi bliver færdig til den 8. juni, hvor vi må åbne.

Efter mødet kom de to medarbejdere, og vi gik straks i gang med opgaven. Vi kom et godt stykke vej, godt hjulpet af Lisbeths hjemmebagte grovboller og alt tilbehør som Fassel havde med. Så vi er fortrøstningsfulde og klar til at give den en skalle – det blive hårdt, men vi når det.

Yulia havde ingen undervisning, før sidst på eftermiddagen. Da jeg kom hjem talte hun i telefon med en veninde fra Moskva, de fik en lang snak som kun kvinder kan 🙂

Vi spiste en meget sen frokost, kørte en tur i Lidl og Outletten, hvor Yulia havde set nogle sommerbukser på tilbud. Det var først fra i morgen de var på tilbud, så vi må afsted igen. Til gengæld fik jeg et par meget billige sommersandaler i Lidl, så turen var ikke forgæves.

Aftensmad blev det ikke rigtig til på grund af den sene frokost, og min kvalme og sen eftermiddagskaffen 🙂  🙂

Årsagen til vi ikke har været på skovtur i dag, er at flåt sæsonen er i fuld og jeg har allerede taget to på mig. Den anden årsag er, at dagen efter jeg tager min sprøjte med Trulicity, har jeg det mega dårligt, blandt andet med konstant kvalme og madlede

Aften blev en stille og rolig aften med sofahygge, selvom solen skinnede, havde vi slet ikke den samme varme som i tirsdag, det blev dog til et kort ophold i havestolene.

Den lettere afslappet
Den totalt afslappede, med nye sandaler på.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig.

 

Det er æggende….

Det bliver en kort blog i dag, fordi det kunne være blevet den længste nogensinde !!!!

Det kræver en forklaring. Det er en opfølgning af mit møde i går og en udvikling der skete i dag. Så er det jeg stopper, for ellers ville jeg stadigvæk sidde her onsdag morgen og skrive.

Så du får kun den dejlige del af dagen. Morgenen som den plejer at være. Jeg tog på museet som i mandags. Lisbeth kom og hun havde æg med til mig

Flerfarvede æg, læg mærke til det blå og de lyserøde. Desværre havde hun ingen grønne

Dagen gik…………….og jeg kørte hjem kl. 13:30 for jeg orkede ikke mere i dag. På vej hjem stoppede jeg lige i Lidl for at købe kaffe, hele bønne

1,2 kg for 59,95 af vores mærke

Vi spiste en lille frokost og kørte så en tur til Teglkås. Her gik vi en lille tur, Yulia fortsatte med at gå, mens jeg fulgte efter i bilen. Grunden til hun gik behøver jeg ikke at forklare vel?

Mig i bilen
Det var hvad jeg så i sidespejlet

Der var adskillige fotostop for Yulia, kun et enkelt sted fik jeg taget et foto af hende

Et af hendes favorit motiver – heste

Hjem til aftensmad og lidt “hjemme arbejde”, NCIS og Yulia gik så lige en heste tur til gården lige på den anden side af vejen.

Blog skrivning, sofahygge og i seng, da jeg igen i morgen har et møde med formanden.

Pas godt på dig selv og hinanden – for det gør vi nemlig

 

Mærkelig dag på mange måder

Mandagen blev jo meget anderledes and jeg havde forventet det, men sådan er det når der politik i erhvervslivet, og specifikt turisterhvervet. Selv mod dumhed kæmper Guderne forgæves.
Jeg var dog på museet, da min virksomhedspraktikant kommer fra i dag af, hver mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 10-12. Det blev aftalt på et møde med Jobcentrets medarbejder på et møde på museet.

Efterfølgende havde jeg møde med formanden. Det var, for ham, ikke et særlig rart møde. Da jeg havde nogle ting jeg absolut ikke længere kan acceptere omkring det der sker på museet. Jeg vidste det ville sætte ham i en kattepine, men nu er han engang formand, og så kan der komme denne slags sager som han skal tage sig af. Om der kommer noget ud af det, tvivler jeg ret meget på.

Jeg var hjemme ved 14-tiden hvor Yulia lige var blevet færdig med dagen Campus undervisning, så det blev tid til en lidt sen lille frokost.

Lidt arbejde igen og så en lufte tur til Villa Nova. Tilbage til en Skype undervisning mens jeg reflekterede lidt over formiddagens møde.

Ved Villa Nova

Aftens mad, tv nyheder og arbejde for en af os, mens den anden så NCIS 🙂

De blev ikke brugt i dag – det var for koldt

Pas godt på dig selv og hinanden – for det gør vi nemlig

Så blev det en dårlig mandag

Hvorfor nu det, jo det var jo i dag vi var blevet stillet i udsigt, at vi kunne åbne museet, min i stedet for fik vi en lang uforståelig næse. Uforståeligt fordi Bornholms største indtægtskilde er turisme, og den ville de ikke åbne for, så igen må Bornholm og andre turist steder holde for, og så lige på 75 års dagen for de sovjetiske bombardementer af Bornholm….

Efter morgenmaden kørte vi en tur sydpå, for at nyde det dejlige vejr og solen. Første stop blev Østre Sørmarken. Her gik vi den korte tur ud til havnen.

På vej ud til havnen
Den er ikke ret stor

Vi kørte videre til Dueodde hvor vi gik de 758 meter ud af træbroen ud til stranden

På vej ud
Næsten fremme nu

Der var ikke ret mange mennesker på stranden, selvom det var et utroligt smukt vejr, og næsten ingen vind

En enkelt strandgæst fangede jeg dog

Man kan godt se, at vi går mod sommer da skyggerne bliver kortere og kortere

To mennesker på en strand….

Så gik turen de 758 meter tilbage, Yulia tog sko og strømper for at mærke sandet og varmen fra det. Det betyder også, at man får masser af sand imellem tæerne(også da vi kom hjem) så der måtte lige en “rengøring” til

Sidste bænk inden bilen

På vej hjem var vi lige en kort tur i Rema1000 for at handle ind til aftensmaden, da jeg fik en ustyrlig lyst til grill..

Hjemme igen nød vi en kop kaffe og senere en lille frokost

Kaffe og honningkage

Når jeg nu fik den lyst til grill, betød det også at jeg måtte finde højtryksrenseren frem og vaske grillen så den blev klar. Det er noget være griseri med alt det vand man får tilbage på sig, så jeg havde taget passende tøj på.

Færdig arbejde, så skulle den bare lige tørre

Da grillen var tør og vi var sultne blev der lagt et par tykke pølser, et kyllingebryst, et løg, en snack peber, en halv tomar og en stor kartoffel på grillen og sammen med den hjemmelavede kold kartoffelsalat, blev det måltidet på årets første grilldag. Det smagte himmelsk sammen med lidt rødt i glassene.

Så er grillen startet
Lidt behageligt måske !!

Det var rigeligt mad til os, så bagefter slog vi mave i de magelige havestole, inden turen gik ind til aftenens TV Nyheder.

Da de var overstået, både de nationale og de lokale, gik vi begge i arbejds mode sammen med en kop kaffe, indtil det blev tid til lidt sofahygge.

Pas god på dig selv og hinanden – det gør vi nemlig