Julegudstjeneste

Vi har i eftermiddag været til den traditionelle Garnison Julegudstjeneste i Skt. Nikolaj Kirke med alle Værn, Politi og Beredskabet.

Forsiden af programmet

 

Gudstjenesten er slut(sløret bevidst)

Her er det Skt. Nikolaj kirkes pigekor der synger

En dejlig tradition som vi hvert år bliver indbudt til af Garnisonskommandant Oberstløjtnant Holger Fuglsang-Damgård, med efterfølgende gløgg og æbleskiver i Officers Messen på Almegårds Kaserne.

Der var et par stykker mere !

Yulia fik taget nogle rigtig gode billeder i går, som vi har arbejdet med at send til gennemsyn. Indtil nu har hun bestilt 7 billeder, måske kommer der flere bestillinger. Så nu kan Yulia også føje Fotograf på hendes cv.

Ellers har jeg lavet lidt regnskab for museet og Yulia har læst dansk i dag.

Jeg har nu taget min nye medicin i en måned, og som jeg også fandt ud af sidste gang, så virker den – dobbelt. Min blodsukker er faldet fra 12,3 til 8,4 og så har jeg tabt mig 4,5 kilo. Så jeg skal nok nå at blive klar til “strandløve” sæsonen 🙂

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

Bedre humør

Som jeg skrev i går, blev dagen fredelig trods oplevelsen med Peugeot, da oplevelsen blev flyttet til en anden del af hjernen, nemlig skraldespanden.

Om eftermiddagen kørte vi en tur til Arnager for at nyde solnedgangen efter denne dejlig solrige dage. Det var rimelig koldt med en strid vind og kun 3 gr. varme, men vi nød turen og den smukke solnedgang.

Som vi så solnedgangen

Men inden ville vi gå en tur på stranden, men det var ikke muligt på grund af højvande, der var slet ingen tør strand. Så Yulia kravlede lidt rundt for at tage nogle billeder, se selv “kravlenissen” i aktion

Først op ad trappen på en skråning
Så op på toppen. Der var lige noget der skulle fotograferes.

I dag skal hun ved middagstid til Rønne for at tage en serie billeder af en af hendes veninder fra sprogskolen. Nu er hun meget spændt på hvordan det vil gå. Hun vil bruge mit digitale spejlrefleks kamera, så her til morgen har der været en intens undervisning, lige præcis til denne opgave. Yulia har tidligere brugt det, til disse billeder, fra Juleskydningen med Bornholms Sortkrudtskytter

Alle billeder er uredigerede.

Jeg er meget sikker på hun får taget nogle rigtig gode billeder.

Jeg er så småt ved at finde ud af hvordan det meste af elektronikken virker i vores bil. Til trods for påstand om det modsatte, er det lykkedes mig til opkoble Android Auto til bilen. Det gør, at jeg kan bruge den app jeg bruger som kort, når vi skal finde vej. Det er en app der hedder Waze, har du den ikke på din mobiltelefon, skal du se at få den. Den er fremragende og den bruges world wide. Prøv den.
Men også de andre ting jeg har på min mobiltelefon, kan jeg nu betjene fra bilens store medieskærm.  Toyota forhandleren blev temmelig glad, da jeg fortalte ham hvordan man skal gøre !!

Yulia er nu i gang med at læse til DU modul 3.5 her er ingen tid til en pause, dertil at hun alt for dynamisk.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Jeg er chokeret…

Dagen startede som jeg skrev i sidste blog indlæg, med at jeg kørte Yulia til FVU undervisning. Kørte hjem igen, hvor jeg gik i gang med at støvsuge og rengøre bilen indvendigt, i det gode vejr. Det tog en times tid, hvorefter jeg kørte til Rønne for at få vasket bilen. Da det var overstået kørte jeg til Peugeot i Rønne for at aflevere bilen.

Jeg fremlagde denne blanket, og bad om en underskrift på, at de havde modtaget bilen

Klar til underskrift

Som du kan læse, kvitterer de for modtagelse af bilen, ikke for fejl og mangler, som et FDM testcenter skal undersøge bilen for. Men gudhjælpemig, de ville ikke underskrive fordi de ville ikke risikere, at skulle betale for fejl på bilen. Det forsøgte jeg at overbeviste dem om, at det var ikke det de kvitterede for. Den fes slet ikke ind.

Så jeg forlod stedet med alt. Ringede til Peugeot Finans og forelagde dem situationen. Svaret fra dem var, at naturligvis skulle de kvittere for modtagelsen. De ville ringe til dem og forklare, at det skulle de. 20 min senere ringede Peugeot Finans tilbage til mig, dybt rystet “De vil ikke”. Så jeg lavede den aftale, at jeg tog et billede af bilen foran forhandleren, gik ind og aflevere alt det jeg skulle, uden et ord, og så sende billedet af  bilen foran forretningen, for så skulle de nok tage affære…

Hold helt kæft siger jeg bare, sig mig, gad vide hvem Koring(ejer af forretningen) tror han er. Det er velkendt på Bornholm, har jeg fundet ud af, at det er et skodfirma. Men bilen blev afleveret og Peugeot Finans har kvitteret for modtagelsen.

ALDRIG MERE PEUGEOT I RØNNE.

Nu er frokosten på bordet, solen skinner, så nu ser vi lyst på resten af dagen.

Resten af dagen forløb ganske fredeligt, men sådan en idiot er svær at få visket af tavlen.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Man har en plan….

Man har en plan til man laver en ny. Det var meningen jeg skulle have klargjort bilen til aflevering i dag, støvsugning, tørre af indvendigt og så i bilvaskemaskinen, men det springer vi over, da regnen siler ned, og har gjort hele dagen. Så det må vente til i morgen, hvor der loves sol og tørvejr om formiddagen. Det passer fint, for jeg kører Yulia til FVU kl. 9:00, og så fortsætter jeg til Rønne. Så det bliver bussen hjem igen, når bilen er afleveret.

Vi har i formiddags været i Nylars Rundkirke til “De ni læsninger” fremført af Nylars Koret, der også sang en række forskellige gamle og nye salmer. Vi holder meget af at høre koret synge. At der så også var Kirkekaffe med hjemmebag bagefter,  gjorde ikke besøget dårligere….

På vej hjem var vi lige i Netto for at købe de sidste ting til museets Julefrokost i næste uge.
Frokosten er indtaget, Yulia læser og jeg har sat over til aftensmaden – brunkål.

Dagen går på hæld, regner er ophørt, brunkålen spist og Yulia har ryddet op i hendes papirer. Som du ved, skriver jeg ofte hvor flittig hun er til at læse, i dag er det også gået op for mig, at hun skriver meget, rigtig meget. Hun kom med brugte kuglepenne, skrevet op siden i sommer. Se og tæl selv

Brugt på de sidste 5 måneder og de ER tomme….

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Hold kæft en god bil

Det var så dagen hvor vores nye Toyota Yaris Hybrid skulle testes.En ting er at køre den, det er nemt nok, men alt det elektronik der er …. Det tager nok lidt tid før jeg kan det hele, men det er ganske enkelt genialt. Smart start, man trykke bare på en knap, så starter den, hvis man husker at træde på bremsen samtidigt. Man kan slet ikke høre den starte, for den starter altid på elmotoren. Når man vil åbne døren, så tager man bare fat i håndtaget(hvis man husker at have “nøglen” i lommen), så åbner døren. Når man skal låse, holder man bare en finger på to striber, der er er på dørhåndtaget, så låser den. Sådan kunne jeg blive ved med finesser, men det vil jeg ikke trætte dig med.

Vi valgte at køre til Svaneke, fordi der foregik en masse i byen.

Vi parkerede ved havnen og gik så op i Brænderigænget.

Så går vi

Vi startede ved Hønseskidningen

Lige før hønen gik i ringen. Den sked på nr. 66

Fortsatte op til Pakhuset hvor der var Julemarked, det er ikke så stort, så vi  gik hurtig videre op til Torvet. Her var der gang i bolsje fremstillingen

Og ja, der var smagsprøver.

Vi fortsatte ind til Pernille Bulow for at se at par unge glasblæsere arbejde.

På vej videre
Åh blomster….

Turen gik videre til havnen og Karameleriet (der var også smagsprøver her)

Yulia købte en stof engel til vores juletræ, en tradition hun startede sidste jul

Det var også et enkelt juletræ på havnen

Ikke det flotteste træ..

Og så gik turen videre til Baltic Sea Glas, hvor vi var de eneste på stedet, udover en sælger og to unge glaspustere. Her tog Yulia en masse billeder. Vi kørte så til Gudhjem, og igennem en total mennesketom by !!!

Hjem til en dejlig frokost med varm fiskefilet og et lille glas med “vand”…

Eftermiddag er blevet til afslapning for mig, OG nemlig, dansk for Yulia. Hun starter allerede på mandag på DU modul 3.5. Det er der afsat 9 måneder til skulle undervises i, forståeligt nok, for man som kursist består det, svarer det til Studentereksamen i dansk. Så jeg behøver vist ikke sige hvad målet er?

I morgen har Yulia en privat elev til russisk undervisning, hvorefter vi tager en tur i Nylars Rundkirke. Senere er det planen, at den gamle bil skal gøres færdig til aflevering på mandag, og så skal vi til Julemarked på Rønne Theater.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

Rette tid og sted !

Det var rigtig godt vi valgte, at tage til København i går, og ikke til i dag, da Express1 (den skodfærge) ikke kan sejle fordi det lufter lidt på Østersøen, så de må tage gode 40 år gamle færge Povl Anker frem. Heldigvis har de erkendt at Express1, IKKE duer til Østersøen, så der er bestilt en ny færge lidt, a la Leonora Christina. Den kommer i 2022.

Men som sagt, var vi i går i Glostrup til Yulia’s dansk modultest 3.4, en test der tager 3 timer. Vi nåede frem og fandt stedet hvor testen skulle foregå, hvorefter jeg gik en tur i Glostrup Centret i en times tid.

Der jules da lidt i Glostrup Centret

Tilbage til sprogskolen hvor jeg satte mig i Kantinen og læste aviser.

Den test Yulia skulle igennem bestod af følgende:

LYTNING
– Færdighed i at lytte lokalt
– Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt – monolog
– Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt – dialog

LÆSNING
– Færdighed i at skanne/læse hurtigt
– Færdighed i at læse omhyggeligt – globalt
– Færdighed i at læse omhyggeligt – lokalt
– Færdighed i at søgelæse/læse hurtigt – globalt

SKRIVNING
– Færdighed i at fortælle om virkelige eller opdigtet oplevelse, og fortælle en historie virkelig eller opdigtet
– Færdighed i at kommentere og argumentere, argumentere og give udtryk for holdninger

MUNDTLIG
– Færdigheder i at fortælle, beskrive og besvare uddybende spørgsmål samt begrunde svar
– Færdighed i at indgå i interaktion, hvor samtalepartneren giver udtryk for synspunkter og stiller og besvare uddybende spørgsmål

Er du så færdig for en svær test, godt det ikke var mig. I lytning og læsning skal der besvares i alt 48 spørgsmål og der skal svares rigtig på de 30 af dem for at bestå. Yulia havde rigtig svar på 45.

I skrivning og mundtlig gives der kun karakteren Dårlig eller God. Yulia fik God i alle de 4 opgaver, der blev stillet.

Som du har sikkert har forstået, så bestod Yulia testen med glans, og eksaminatorerne var meget begejstret for hendes kunnen. Så det var en rigtig god dag på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter i Glostrup og en meget lettet Yulia. Men hun har også været ekstrem flittig.

Efter testen kørte vi til Julemarked i Tivoli, nu vi var på disse kanter. Det blev til en dejlig eftermiddag og en masse billeder, her en lille håndfuld:

På vej ind
Jeg er her
Sjovt så meget sne der er faldet i Tivoli
Juletræer var der mange af
Og et mere, og togbanen
En lille pause ved den lidt større togbane
Jeg har hørt dig
Jeg mødte også min tvillingbror, der var på arbejde
Der blev også tid til en selfie

Vi kørte mod Ystad, på vejen gjorde vi stop i IKEA for at købe lidt husgeråd vi manglede, og spise aftensmad. Det skulle vi ikke have gjort. Maden plejer at være rimeligt god, til prisen. Men i går var den ganske forfærdelig – øv.
Men vi nåede Ystad i god tid, kørte ombord og satte os midtskibs, da vi vidste, at den ville blive bølger på +2 meters højde, og så er det ikke sjovt at sejle med Express1. Det blev nu ikke så slemt, da vindretning var rigtig.

Yulia sidder nu og fordøjer gårds dagens oplevelser, mens jeg skriver her. Når klokken bliver 13:47 tager vi bus 9 til Aakirkeby for at hente vores nye bil.

Jeg skal så i weekenden klargøre den gamle til aflevering på mandag hos forhandleren. Og måske skal vi en tur øen rundt 😉

Pas godt på dig selv og hinanden det gør vi.

 

Sankt Barbara Dag i dag

Hvem var denne kvinde Sankt Barbara? For mig og alle andre Artillerister er hun vores skytsengel. Vi ved hvem hun er og historien bag, hvis du vil vide mere, kan du klikke på dette link og få historie. Sankt Barbara

SAR mærket

De sidste par dage har været “de sædvanlige dage på kontoret”. Vi går vores lange morgenture i skov og på strand, alt efter vind og vejr. I går skinnede solen dejligt da vi startede, men den forsvandt hurtigt

Ingen sol, men skøn natur og lidt kold

Om aftenen blev vi nødt til at køre ned og handle, og jeg havde ladet bilen stå ude. Taget så sådan ud

Frossen bil (Foto Yulia)

Lige nu er der travlhed på studer kammeret, det er jo i morgen vi skal til Glostrup til dansk test. Det bliver “desværre” i vores gamle bil, da vi først får Yaris’en på fredag.
Det bliver tidligt i seng, da vi skal med færgen kl. 06:30. Når testen er færdig kl. 12:30 tager vi en tur til Julemarked i Tivoli og hjem med den sene eftermiddags færge. Således ser planen ud for i dag og i morgen.

Nej dog, min kone forkæler mig se hvad hun lige kom og lage foran mig

 

Mums

Den vil jeg nyde sammen den kop kaffe der fulgte med.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

 

Nøj – solen skinner

Herligt vejr i dag, godt nok kun 6 grader, men solen viser sit dejlige ansigt, det må udnyttes. I løbet af denne uge skal vi aflevere vores Peugeot 208 og den skal være rengjort, vasket m.v. Så jeg vil gå i gang med at tømme den for vores ejendele, og så rengøre den indvendigt.

FORDI vores Yaris Hybrid er kommet til Bornholm. Vi var i går en tur forbi Toyota i Aakirkeby, fordi jeg fik mail om, at den nu var på øen. MEN vi ville se det med egne øjne – den var der

Så nu skal den bare klargøres. Vi håber vi får den på onsdag, da vi skal til Glostrup på torsdag med 6:30 færgen, til Yulia’s modul test.

På vej hjem fra Aakirkeby, kørte vi en tur til Rytterknægten, men vi gik ikke op i tårnet, da stentrappen var isglat på grund af nattens frostvejr.

Ellers var søndagen en stille dag, lidt indkøb og lige før solnedgang kørte vi en tur til Teglkås for om vi fik en flot solnedgang. Det fik vi ikke, da der lå nogle lave skyer

Smuk alligevel

I formiddag har Yulia været til dansk på FVU og jeg har været på museet og sluttet november regnskabet. Været en tur rundt for at se, om alt stod vel til – det gjorde det, men der var slædehundekoldt.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Det dufter herligt

Nu er det ikke Julen, jeg tænker på der dufter herligt, men sortkrudt røg. I formiddags afholdt Bornholms Sortkrudtskyttelaug deres årlige Juleskydning på banen ved Vestermarie. Yulia og jeg tog derud, efter vi havde været på museet og tænde for varmepumpen, så mødelokalet kunne blive varmet op, til skytterne kom for at indtage de gule ærter, som der er tradition for de gør.

Der var is på vandpytterne, solen tittede frem, men det var s…. koldt. Yulia havde taget mit store kamera, for at hun kunne øve sig med det.

Her nogle billeder fra dagen i den kolde skov

Der drikkes godt med kaffe
Solen kiggede frem meller træerne
Der skydes, på 25 meter med revolver og på 50 meter med gevær
Det var et rigtig godt skud!

Jeg skød med på 50 meter med et lånt Winchester gevær

Røgen fra sortkrudt dufter dejligt

– og der var nu ikke ringe endda. Jeg fik en 2. plads, så jeg er meget tilfreds.

Således ser et revolverskud ud på video. Det er trekant skiven der skydes på

Hjemme på museet havde Fassel gjort klar til de gule ærter, her venter vi på skytterne

Yulia er klar ved mad bordet
De mange billeder skulle lige studeres

Sidst på eftermiddagen kørte vi til Julemarked på Villa Nova (omtalt for nogle dage siden) Der var ret så meget at se på og en masse mennesker.

Jul i massevis

De lokale nyheder er set, vi har spist et meget let måltid, da de gule ærter stadigvæk ligger tungt. Jeg skriver blog og Yulia, tja….. rigtig, hun læser dansk.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

Den første sne

Så fik vi årets første sne, den blev heldigvis ikke liggende, da temperaturen er +3 grader. Det så sådan ud, igennem havedøren

I går aftes besøgte vi Fassel og hans veninder Jonna. De havde lavet en dejlig aftensmad, kylling overlår på bund af rodfrugter. Som dessert en kagecreme med mandel snitter, kirsebær sauce og pyntet med flødeskum.

Fassel’s hundehvalp Simba, er ganske dejlig charmerende og fræk. Hun ville lige op og sidde på skødet af Fassel, da vi og hundene havde spist. Fassel og Jonna har tilsammen 5 hunde !

Er jeg ikke dejlig

Da kaffen og småkerne kom på bordet, mente Yulia det var tid til at finde et spil frem. Jeg foreslog Ludo, og det blev hentet frem. “Ludo” sagde Yulia,”Hvad er det”. Det havde hun aldrig set, og da det er længe siden vi andre også havde spillet det, blev reglerne lige gennemgået – og så gik vi i gang. Lad mig med det samme sige, vi blev ikke færdige, så efter 1½ time stoppede vi, der blev taget et billede af brikkernes placering, og så fortsætter vi næste gang vi ses.

Det var et lidt avanceret Ludo spil, jeg har i hvert fald aldrig set det før, vi hyggede os rigtig godt. Så hvem siger, at voksne ikke kan spille børnespil.

Dagens store samtale emne “Black Friday” kom også op under morgenmaden, vi kiggede lidt på de mange annoncer, der var i den lokale ugeavis “Rytterknægten”. Der var dog en enkelt ting, der fangede Yulia’s interesse, et par nye lammeskinds hjemmesko til mig. Mine gamle er slidt helt op. Så vi kørte til Skoringen for at købe et par. De havde kun størrelse meget for små og meget for store “Udsolgt” blev der sagt, det til trods for at der i annoncen ikke stod, at der var begrænset antal. Så det kan ikke være udsolgt.

Vi handlede lidt i Rema1000, hvorefter vi kørte hjem. Her gik jeg på Skoringens hjemmeside, hvor jeg fandt, at butikken i Køge (og flere andre) havde min størrelse, så de blev bestilt og betalt, der var gratis levering. Så jeg fik/får mine sko.

Jeg faldt over denne på Facebook

og jeg kan kun konstatere, at det er helt rigtigt. Skal nok på et tidspunkt forklare hvorfor jeg mener det !

Ellers stod dagen på “det samme som i går”. Klokken 16:00 kørte vi til Hasle for at se byens Juletræ blive tændt. Det blæste godt nok en ½ pelikan, så vi forlod hurtigt Hasle. Yulia fik dog taget nogle billeder, blandt andet dette

Smukt træ, med alt for små pærer

Aftensmaden er indtaget, den lokale TV Avis “er læst”, og Yulia har lige sat et glas dejlig grøn the foran mig. Så den vil jeg drikke.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi