Så er jeg klar igen!

Det blev til en længere pause på min blog, men livet har sommetider en anden mening end jeg har – sååå.

Men altså, jeg har haft lidt travlt med at køre rundt på Bornholm, til gavn for en masse mennesker, alene det gør, at man ikke har så meget energi når man kommer hjem.

Påfuglene på Restaurant Bolsterbjerg

At der så pludselig kom en lille sten, som et bump på vejen forbi, gør det ikke nemmere.

I torsdags ville vi køre en tur til Svaneke så Yulia kunne se, og tage billeder af denne lupin mark

Men vi kom aldrig derned, vi nåede til Almindingen så måtte vi vende om, da jeg fik meget ondt i min mave/ryg. Hjemme ringede jeg til min læge, som henviste mig til Akutmodtagelsen på hospitalet. Så Yulia kørte mig dertil. Jeg blev taget under behandling med meget voldsomme smerter. Der blev taget blodprøver og flere prøver. Det gik pludselig op for mig hvad det kunne være, grundet de meget voldsomme smerter i venstre side af ryggen. Min mistanke om at det kunne være nyresten, blev bekræfter efter en tur i CT-scanneren. Så de gav mig morfin, hvilket jeg gjorde indsigelse imod, da det ikke virker på mig. Først fik jeg en pille – ingen smertedækning, så fik jeg en sprøjte, heller ingen virkning. Først da de gav mig en stikpille, fik jeg ro. De ville indlægge mig, så jeg næste morgen kunne flyve til København for at blive indlagt på Herlev.
Men da jeg var smertefri, bad jeg om at måtte tage hjem, det fik jeg lov til,  sammen med nogle stikpiller.

Det gik helt fint og fredag tog jeg flyveren kl. 06:30. Blev hentet i Kastrup af Falck og kørt til Herlev. Her kom jeg kl.07:50, fik en stol i Akutmodtagrelsen og her sad jeg så og ventede i timevis. Fik talt med en ung læge, som senere kom tilbage og fortalte mig jeg skulle til CT-scanning, da den fra Bornholm ikke var tydelig nok!! Ok op på bordet. Ned til Akutmodtagelsen igen, ventetid, snak med lægen igen. De ville så indlægge mig og operere mig lørdag morgen. Så op i en seng og op på 22. etage hvor jeg havde denne udsigt mod København

Blev hentet for at køre til en ny scanning, hvor jeg skulle ligge fladt på ryggen i 20 minutter, mens der blev taget 250 billeder! Hvordan tror du det går når man har haft et smertedøgn, uden ret megen søvn – nemlig jeg faldt i søvn under scanningen, så alle billederne blev gode 🙂

Tilbage til stuen til en dejlig aftensmad – troede jeg. Jeg fik det her

Smukt pynter men næsten smagsløst, fuldstændigt som det jeg fik på Bornholm.

Masser af undersøgelser, blodprøver også videre. Fik en stikpille til sove på og en til kl. 3 om natten. Kl. 9:30 blev jeg kørt til operationsstuen, og da klokken var ca. 10:10 gik lyset ud.

Jeg vågnede igen på opvågningen kl.11:45 og lå der indtil de var tilfredse med min tilstand. Blev kørt på afdelingen kl. 12:30 – og nøj hvor var jeg sulten. Desværre sagde sygeplejersken, der er ikke noget mad til dig, det er smidt ud da alle på afdelingen har fået – not jeg har ikke fået noget, og de vidste jeg ville komme op til spisetid. Hun kunne se på mig, at det var jeg ikke tilfred med, så hun fik samlet det her sammen til mig

Lidt yoghurt med drys, to flade boller, u/smag , 3 pk smør, 3 skiver ost og lidt marmelade og kaffe

Sådan var min hånd “lagget” til

Det blev ikke meget bedre da aftensmaden består af smørrebrød i ministørrelse. 1 skive rugbrød blev til 4 stykker smørrebrød !

Pænt ser det ud, men der smagsløst ! Har aldrig fået æg med franske kartofler på !

Jeg blev så udskrevet kl. 15:30 og ringede straks til Patientrejser på Bornholm, så de kunne booke en flybillet hjem. Desværre var alt udsolgt, så eneste mulighed var Kombardo bussen. Så sådan blev det, Falck hentede mig kl. 16:30.

Klar i Kombardo bussen

Bussen kørte kl 18:30 så færgen kl 20:30 kunne nås. Så jeg var første hjemme i min seng da kl. 22:30 efter en meget lang dag.

I går søndag havde jeg det godt, men var temmelig træt af al det postyr og narkose som dagen før havde bragt mig.

Nu skal jeg så bare have fjernet det kateter, der går fra min blære og op til den venstre nyre, det skal gøres på onsdag, og jeg skal selv gøre det. Det bliver spændende om jeg kan det. Jeg skal blot trække forsigtigt i de to sorte tråde der hænger ud af min -bip- og så skulle det være klaret

Den her version af min oplevelse er den “pæne” jeg kunne godt havde fortalt den fulde sandhed, men det tjener intet formål, da de dejlige mennesker rundt omkrig på vores hospitaler er udsat for nogle politikers manglende indsigt i deres beslutninger.

Så jeg kan kun sige, at der skal et godt
helbred til at være indlagt på et hospital.

 

I formiddags kom vi så med 4 dages forsinkelse til Svaneke så Yulia kunne se og fotografere lupin marken

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

Tid til forandring

Så fik jeg energi og motivation til at skrive lidt igen. Du husker sikkert min svada omkring CPHMED og hende der gjorde mig så gal, at jeg stoppede som poder. Et par dage efter hvor jeg hentede Yulia fra arbejde i Søndermarkshallen, kom hun hen til mig og forsøgte at glatte ud, men som jeg sagde til hende, så var det meget for sent hun tænkte sig om, fordi jeg stod naturligvis ved det jeg havde sagt og skrevet – så det er slut med dem. I øjeblikket opruster de helt vildt med ansættelser og ansatte fra København der kommer til Bornholm !

Som du sikkert ved, kan vi fra mandag køre transit igennem Sverige UDEN en kviktest eller coronapas – men det tror ikke går op for dem. Det betyder er der stort set ingen turister der længere skal podes, nuvel dem som kommer hertil skal fortsat vise en negativ test eller coronapas hvis de skal på restaurant. Det samme skal alle fastboende.

Som bekendt kommer der cirka 5-600.000 turister om sommeren og selv med opgradering de har gang i nu, ville de ikke være nok. Men som sagt, testniveauet bliver meget lille, såååå……

Ellers har den stået på arbejde og forberedelse for Yulia til den mundtlige eksamen. Jeg hygger mig med lidt golf og nogle ture rundt på Bornholm, for at “friheden” efter de sidste 7 års sommer arbejde.

Golf:

Lidt meget vand
På grund af dette

Den 23. maj var det præcist 3 år siden Yulia kom til Danmark. Det fejrede vi med at tage ud og spise på Margeritten i Allinge

     

Så kan maden godt komme. Det var et godt valg vi tog, dejlig stemning og pragtfuld mad. Kan godt anbefales.

Efter vi havde spist gik vi en rundt om kirke
Smuk aften med blå himmel og lidt skæmt

Det blev også til andre ture, her er det Nørrekås Havn vi besøger

Jeg var også en tur på Brohuset

Dejlig udsigt til Hammershus og en kop “kaffe to go”

På samme tur besøgte jeg Moseløkke Stenbrud. Det er absolut et besøg værd, jeg kom lige som de begyndte at sprænge sten. Videoen er lidt urolig fordi jeg stod ikke særligt sikkert 🙂

I dag har vi en fridag, det vil sige Yulia er på Skype nu og en gang i eftermiddag med hendes mor. Men ellers vi vil nyde solen og varmen. Lige nu klokken 10:45 har vi 14,4 gr i skyggen og 31,6 i vore mini drivhus som står på vores højbede.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

 

Minidrivhus og tur til København

Et par dage i København er mere end nok for os. Dels pga af morgentrafikken, da vi skulle til Yulia’s eksamen fra Herstedøster og til Hellerup kl 8:00 om morgenen. Søndag aften tjekkede jeg køretiden dertil, 18 minutter ! Hmm tænkte jeg, det holde nok ikke så vi skal nok regne med 30 minutter. Det tog os 40 minutter pga morgenmylder trafik 🙁

Da jeg hentede Yulia kl. 14:00 kørte vi ad Lyngbyvejen, da vi ville en tur på Fisketorvet. Det tog meget langt tid da trafikken sneglede sig uforståeligt afsted. Der var masser af Politi, og afspærringer ved Københavns Universitet og en masse Politi udrykninger – et eller var der på færde. Senere læste jeg, at det var USA Udenrigsminister, der var på besøg og det var årsagen til al den ståhej i København. Så vi skyndte os at køre mod Ystad efter et kort besøg på Fisketorvet.

Lørdag aften fik vi lavet den obligatoriske kviktest, så vi kunne køre igennem Sverige søndag morgen og tilbage mandag sidst på eftermiddagen.

Køen var meget lang i Rønne, men til kviktesten i Aakirkeby var den meget kort

Stor var vores undrer – for da vi ankom til Ystad så vi ikke en eneste Politikontrol, ej heller ved broen, så en attest havde ikke været nødvendig. Det vil også være mere nødvendigt at svenskerne viste os en negativ attest 🙂

Vi kom til vore sædvanligt værelse i Herstedøster. Tjekkede ind og så gik vi en tur op Herstedhøje, eller affaldsbjerget som det også hedder.

124 trin var der op til halvvejs. Vi måtte ikke gå på dem…..
Så er vi næsten oppe
Yulia helt på toppen
Jeg i færd med at optage nedenstående video

Udsigten var meget smuk heroppe fra, det var dog lidt blæsende, så vi skyndte os ned igen

Her kiggede vi lidt på Herstedøster Naturcenter’s mange flotte træting
En træ sofa
En træ lænestol

Sidste på eftermiddagen kørte vi til Roskilde for at gå en tur i byen, og se på livet på gågaden – det var en spøjs oplevelser – vi var næsten de eneste på gågaden, aldrig har jeg set den så mennesketom, se bare på dette billede

Masser af blomster til Yulia
Vi hilste også lige på Lise Nørgård
Vi måtte også lige en tur rundt om Domkirken, med masser af parkeringspladser

Inden vi gik ind på Restaurant Namaste for at spise Indisk, det var rigtig god mad vi fik

Tikka Masala til mig og noget med grønkål til Yulia plus en masse tilbehør, som altid

På vej hjem mandag eftermiddag blev vi tjekket ved betalingsanlægget i Sverige af en venlig Polis med mundbind på. Vi havde kørekort og negativ covid-19 attest klar, så vi gled hurtigt videre.

Der var ikke ret mange med færgen hjem, og Østersøen var så flad at man skulle tro der nogen der havde strøget den.

I dag har Yulia været på arbejde 7½ time som poder, og jeg har lavet havearbejde. Blandt købte jeg et minidrivhus, i Glostrup til at sætte på et af vores højbede. Jeg blev ikke færdigt med det, da jeg også skiftede al jord i de to af højbedene. Områdets katte tror det er deres lokum, men de er blevet klogere. Desværre lugtede jorden af kattelort og kattepis, så den blev kørt på BOFA, og ny jord samme sted kom med hjem.

Du får billeder, når jeg har samlet drivhuset færdigt. Så er det tid til en tur ned i byen for at handle, køleskabe er lidt tomt.

Så er jeg sikker på at aftenen går med sofahygge

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Så er det slut

Kunne måske også sige “AT NÅR EN DØR LUKKES, ÅBNES EN NY”

Da vi mødte på arbejde i Copenhagen Medical i går morges (fredag)  var der en underlig stemning blandt dem der var ankommet. Nå, vi tjekkede ind og gjorde klar til at blive testet af de to der var iklædt og klar.
Vi blev testet og vi begyndte begge to at gøre vore stationer klar, da en af vore kollegaer skældte mig ud, for noget jeg slet forstod hvad var for, og hvorfor blander hun sig i det. Det er da Teamledernes job.

Pludselig var vi 3-4 tilbage, alle andre var væk. Så vi gik til venteområder for borgere. Nåe der var de, vore kollegaer sad som små børn i en børnehave og foran dem stod “hun”, hende der nu på mindre end 15 minutter, igen var ret ubehøvlet i hendes mund, også overfor mig.
Det viste sig at Teamlederen der skulle være der, var syg så “hun” havde fået overdraget jobbet. I GUDER – tænkte jeg, nej ikke hende, det er dog det værste der kan ske, hun har slet ikke kapacitet til det.

Hun fortsatte så med en oplæring, som om vi var der for første gang. Langt de fleste af os havde været længere i firmaet end hende.

Da hun var færdig gik vi til vore stationer for at gøre klar – her kom så 3 ubehøvlede kommando til mig. Nå, jeg gjorde klar, og fik den første borger til podning.

Så var det gik op for mig – det her går ikke – jeg var så vred indvendig så jeg rystede på hænderne og jeg havde svært ved at ramme borgernes næse. Jeg gjorde borgeren færdig, afklædte mig værnemidlerne, sagde til Yulia som stod i boksen ved siden af mig “Jeg er så vred på hende, at jeg ikke orker mere, jeg kører hjem”

Så det gjorde jeg. Hjemme skrev jeg en mail til Projektlederen for Bornholm. Hende kunne jeg også godt sige en masse om, men lad det ligge. I mailen forklarede jeg situationen, at jeg slet ikke kunne klare at arbejde sammen med “hende” og at jeg sagde op.

Hun skrev tilbage, om vi ikke bare skulle tage dagen som en sygedag og så kunne jeg komme igen i næste uge. For så ville den oprindelig Teamleder være tilbage, og så ville alt blive godt igen.

Undskyld mig, hvor dum kan man være….

Den pågældende Teamleder HAVDE inden hendes mail til mig, også sagt op, pga uanstændige arbejdsforhold, hvilket jeg kun kan give hende ret i. Jeg ved, at der er et par stykke mere, der også er ved at sige op.

Så det var MIN tid som Poder i Copenhagen Medical. Yulia fortsætter der, da jeg jo har andet at lavet, så hun ikke bare går hjemme og keder sig. Skal i øvrigt siges at Yulia for godt 1½ uge siden fik C’et, altså Læge godkendt Poder på hendes podeskilt.

Det var lige et surt opstød her fra fredag morgen stunden. Lader det stå for senere i dag at gøre dagens blog færdig.

Dagen i dag har været brugt til forskellige gøremål for os begge, Yulia med hendes eksamens forberedelser, og mig med forberedelse til busture med Riis Rejser.

Handlet lidt ind til de næste 3 dage, da vi i morgen tidlig tager færgen til Ystad og til vores “eget værelse” på Bagatel i Herstedøster. Yulia skal til eksamen mandag morgen kl. 8:40, så derfor er vi nødt til at tage over om søndagen.

Senere i dag skal vi lige have taget en Kviktest så vi kan stille de Svenske Polis folk tilfreds. For en test taget i dag efter kl. 19:00 holder sig til vi skal igennem Sverige igen mandag eftermiddag.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

P.S. Jeg har nu en alder hvor jeg tør stille mig op, og sige fra overfor andre mennesker der, ikke alene i mine øjne, men også i andres opfører sig som de er verdensmester i det de foretager sig – og nok så vigtigt IKKE ER DET

Det er hamrende hårdt det her

Så blev der lidt tid og kræfter til at skrive blog. Den sidste uge har arbejdsmæssig været rigtig belastende for os begge. Vi har begge haft vagter den 7. maj fra kl. 6.30 til kl. 18.20

Om lørdagen havde jeg den første tur med Riis og på vej hjem var jeg i Rutsker for at fodre Fassels hunde. Yulia havde Skype.

Søndag den 9. maj var vi begge på arbejde og vi sluttede dagen med at fejere Morsdag på Bryghuset i Svaneke.

Da vi havde spist gik vi en tur rundt ved røgeriet, et sted Yulia holder meget af at gå. Se hendes billeder på hendes Facebook profil

Mandag den 10. var vi begge podere i Søndermarkshallen, hvor Copenhagen Medical har overtaget efter Falck. Shit mand det blev en rigtig hård dag, så hård at jeg stadigvæk bruger Voltaren på min smertefulde håndled.

Tirsdag og i dag onsdag og i morgen torsdag holder vi fri. Fredag går det løs igen, men kun denne ene dag. Vi skal forberede os på at tage til København på søndag, Yulia skal jo til eksamen på mandag. Så vi har begge været temmelig ophængte.

I går kørte vi en tur til Risebækken og det skønne lille vandfald der

I dag tog jeg i formiddags en tur på golfbanen for at få rørt mig lidt. Mine håndled klarede at spille 9 huller, hvilket også var helt ok for mig.

Resten af dagen går for mig med afslapning, mens Yulia som sædvanlig knokler på med dansk

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Sidste stik taget

Jeg fik min anden covid-19 vaccination i går eftermiddags kl. 18.45 og allerede kl 20.34 havde jeg mit CORONAPAS

 

Men jeg skal fortsat testes hvis jeg skal igennem Sverige. De tager ikke et CORONAPAS for gode varer, der skal mindst en antigentest til, der ikke er ældre end 48 timer. Forstår det hvem der kan – jeg kan ikke

Kan du have en god dag, her på solskinsøen er det i dag regnskinsøen.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Så er jeg tilbage med gode nyheder

Siden sidst har der været en del at gøre med arbejdet som poder. Vi har været på Campus og i Aakirkeby begge to, en dag sammen. I går var Yulia alene, da jeg ikke kunne få en vagt. Så jeg kørte Yulia til Aakirkeby, men forinden havde jeg pakket golfgrejet, fordi jeg ville spille en runde i Robbedale.
Lad det være sagt med det samme – det blev en meget kort runde – 3 huller helt nøjagtigt, det begyndte nemlig pludselig at regne, og så spiller jeg ikke golf. Jeg spiller for sjov og det er IKKE sjovt at spille i regnvejr. Så jeg kørte hjem og forsatte mit hjemmearbejde.

Mens det stadigvæk var sjovt
Masse af anemonen i skoven ved banen

I mandags var jeg i Landsretten her i Rønne i sagen mod 2 x Figa i den våbensag jeg tidligere har omtalt. Jeg var som i Byretten indkaldt som vidne.

Her blev jeg i forbindelse med den smøre, en dommer skal sige til et vidne, gjort opmærksom på, at der var en Retssag undervejs hvor Bestyrelsen for Forsvarsmuseet ville blive anklaget. Jeg kan kun gætte på hvad det er, men jeg er sikker på at mit gæt ikke rammer mange millimeter ved siden af.

De vil blive anklaget for manglede opfølgning på daværende museumsleders (mig) oplysninger til dem om, at museets våben ikke var forsvarligt opbevaret. Noget de skiftende Bestyrelser igennem 5 år sad overhøring. Så nu rammer hammeren dem.

Meget apropos Forsvarsmuseet. Du kender godt udtrykket “Man skal ikke smide guld på gaden”.
Jeg føler fortsat at jeg var en guldklump, der blev smidt på gaden, og det viser det da også at være rigtig, da min fagforening har sendt Forsvarsmuseet i Retten for en uberettiget bortvisning. Forsvarsmuseet fik muligheden for argumentere deres påstand overfor advokaten, men som ventet gjorde de det ikke, for de har intet at have bortvisningen i. Så nu venter jeg blot på Retssagen mod dem.

I aften skal jeg på hospitalet og have min anden vaccination mod covid-19, så bliver det spændende at se hvordan min krop reagerer denne gang. Sidste gang mærkede jeg intet.

I går fik jeg bestilt færge og ophold når Yulia skal til den mundtlige eksamen medio juni.

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Godkendelse af uddannelser

Siden sidste blogindlæg er der ikke sket så meget, andet end afslapning og indsamling af eksamensbeviser som Yulia har. Det står nemlig helt klart, at det ikke er muligt for hende at få en job, her på Bornholm, der lever op til hendes kvalifikationer på den ene side, og på den anden side mangler hun godkendelse af flere af hendes uddannelser.

Det er nu det de sidste par dage gået med, specielt efter hun i morges havde booket en vejlednings samtale med Studievalg Danmark for at få afklaret hvilke muligheder hun har for videreuddannelse og eller godkendelses af hendes uddannelser. Det var en meget givtig samtale hun havde.

Så jeg har brugt en del tid på at indscanne dokumenter Yulia allerede har fået oversat til engelsk. De skal nu indsendes til Forsknings- og Undervisningsministeriet til godkendelse. Vi håber så de alle bliver godkendt, til brug for jobansøgninger eller til ansøgning om optagelse på et dansk Universitet for opgradering af hendes uddannelser.
Så det bliver en spændende tid. Det forventes at tage 2 – 3 måneder får hun får svar.

Lige nu har hun og Steen dansk/russisk undervisning. I morgen er vi begge to på job som poder i Rønne.

I går kørte vi en dyr tur! Det skal lige forklares hvad jeg mener med det. Det er en helt bestemt tur vi kører for at se de mange rådyr, fasaner og harer vi har kendskab til hvor de befinder sig.

På turen sås månen på denne måde

Desværre så vi ingen rådyr eller harer, men bare en enkelt fasan

Solnedgangen var som altid utrolig smuk, hvilket dette billede viser

Solnedgangen set modsat solen

I morgen tidlig ringer vækkeuret allerede klokken 05:00 – det er meget tidligt for mig 🙂

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

Stille dag…

Så gik endnu en uge på mere eller mindre sædvanlig måde. Mere fordi vi fortsat er med begge to, i kampen for at stoppe covid-19. VI håber vi kan gøre bare en lille forskel, det er derfor vi gør det. Men også fordi vi godt vil have Danmark tilbage til normale tilstande, uden alle disse håbløse dårlige restriktioner.

Lidt er der da åbnet, og vi benyttede os af det i lørdags. Vi gik nemlig ud for at spise på Cafe Gustav i Rønne. Det var befriende at kunne se og høre glade mennesker.

  

Allerede lørdag morgen tog vi en tur til Villa Nova for at gå ned til havet. Det blev en dejlig tur, om end lidt kold tur

På vej til stranden
Ved vandkanten
Ikke så tæt på vandert 🙂

Søndag var vi så på arbejde på Campus Bornholm igen. Her mødte vi ind kl. 6:30 og Yulia arbejdede til kl. 14:00, mens jeg tog en tørn til kl. 18:00 – så er man godt brugt efter 11½ times arbejde.

Så i dag mandag står den på afslapning og vi sov da også længe. I eftermiddag har Yulia lidt Skype, men inden da øver hun dansk.

Det ender nok også med, at jeg må i gang med at slå græsset, det er nu blevet så langt og jordtemperaturen er høj nok til det. Så batterier er ved at blive ladet op – altså batterierne til plæneklipperen.

Jeg burde tage på golfbanen, men mine ben har en anden mening om det. De 2 x 11½ og de 11½ time i morgen gør, at jeg lytter til mine ben 🙂

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi

 

 

Ramsløg og gylle lugt !!!

Mandag blev det tid til en udflugt, Yulia kørte os til Slotslyngen (ved Hammershus) for at dreje ind ad grusvejen, der fører til Vang. Det var fordi skoven måske vrimlede med blomster – men nej det gjorde den ikke. Det er som foråret ikke rigtig har bidt sig fast.
Vi stoppede ved parkeringspladsen ved Pissebækken, ja det hedder den altså og den ser sådan ud VIDEO

Der var en underlig “duft oplevelse” vi havde der. Der duftede dejligt af ramsløg, men der stank desværre også af gylle, så det blev et hurtigt besøg der

På broen lige over bækken
Jeg nød solen på den Interimistiske lejr plads

Vi skyndte os videre til Vang og derfra til Teglkås, hvor Yulia gik en del af vejen for at tage billeder (kan ses på hendes Facebook væg) og jeg overtog rattet

Ventende chauffør
Mens Yulia kom gående nærmere

Tirsdag var vi igen på arbejde på Campus Bornholm med de samme arbejdstider som om fredagen, så det blev en slapper dag da vi kom hjem.

Efter aftensmaden kørte vi en tur ned til Nørrekås havn for at nyde det gode vejr. Jeg satte mig på en bænk og nød solen, mens Yulia gik en lille tur for at tage billeder.

Jeg nyder den nedgående sol

I dag onsdag har jeg været til snak og blodprøve kontrol hos min læge. Jeg har den sidste måned prøvet ny medicin fra NOVO for min diabetes, for at se om dens bivirkninger var anderledes end den jeg tog. Det har nu vist sig, at det er fuldstændig de samme bivirkninger, så det er slut med den også, fordi mit blodsukker slet ikke var faldet på den måned jeg tog den. Så nu går jeg i gang med en ny medicin, den hedder Forxiga, den skulle ikke have disse bivirkninger, men nogle andre !!! Så nu må jeg se hvordan den virker – info følger senere..

Ellers har Yulia brugt dagen på at forberede sig på et Infomøde på Zoom omkring eksamen til Studieprøven og senere er der Skype med Dima.

Har allerede efter et par timer fået svar på min blodprøve, og den viste at alle de parametre der blev undersøgt, lå indenfor normalområdet. Så noget er normalt ved mig 🙂

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi