Kunne måske også sige “AT NÅR EN DØR LUKKES, ÅBNES EN NY”
Da vi mødte på arbejde i Copenhagen Medical i går morges (fredag) var der en underlig stemning blandt dem der var ankommet. Nå, vi tjekkede ind og gjorde klar til at blive testet af de to der var iklædt og klar.
Vi blev testet og vi begyndte begge to at gøre vore stationer klar, da en af vore kollegaer skældte mig ud, for noget jeg slet forstod hvad var for, og hvorfor blander hun sig i det. Det er da Teamledernes job.
Pludselig var vi 3-4 tilbage, alle andre var væk. Så vi gik til venteområder for borgere. Nåe der var de, vore kollegaer sad som små børn i en børnehave og foran dem stod “hun”, hende der nu på mindre end 15 minutter, igen var ret ubehøvlet i hendes mund, også overfor mig.
Det viste sig at Teamlederen der skulle være der, var syg så “hun” havde fået overdraget jobbet. I GUDER – tænkte jeg, nej ikke hende, det er dog det værste der kan ske, hun har slet ikke kapacitet til det.
Hun fortsatte så med en oplæring, som om vi var der for første gang. Langt de fleste af os havde været længere i firmaet end hende.
Da hun var færdig gik vi til vore stationer for at gøre klar – her kom så 3 ubehøvlede kommando til mig. Nå, jeg gjorde klar, og fik den første borger til podning.
Så var det gik op for mig – det her går ikke – jeg var så vred indvendig så jeg rystede på hænderne og jeg havde svært ved at ramme borgernes næse. Jeg gjorde borgeren færdig, afklædte mig værnemidlerne, sagde til Yulia som stod i boksen ved siden af mig “Jeg er så vred på hende, at jeg ikke orker mere, jeg kører hjem”
Så det gjorde jeg. Hjemme skrev jeg en mail til Projektlederen for Bornholm. Hende kunne jeg også godt sige en masse om, men lad det ligge. I mailen forklarede jeg situationen, at jeg slet ikke kunne klare at arbejde sammen med “hende” og at jeg sagde op.
Hun skrev tilbage, om vi ikke bare skulle tage dagen som en sygedag og så kunne jeg komme igen i næste uge. For så ville den oprindelig Teamleder være tilbage, og så ville alt blive godt igen.
Undskyld mig, hvor dum kan man være….
Den pågældende Teamleder HAVDE inden hendes mail til mig, også sagt op, pga uanstændige arbejdsforhold, hvilket jeg kun kan give hende ret i. Jeg ved, at der er et par stykke mere, der også er ved at sige op.
Så det var MIN tid som Poder i Copenhagen Medical. Yulia fortsætter der, da jeg jo har andet at lavet, så hun ikke bare går hjemme og keder sig. Skal i øvrigt siges at Yulia for godt 1½ uge siden fik C’et, altså Læge godkendt Poder på hendes podeskilt.
Det var lige et surt opstød her fra fredag morgen stunden. Lader det stå for senere i dag at gøre dagens blog færdig.
Dagen i dag har været brugt til forskellige gøremål for os begge, Yulia med hendes eksamens forberedelser, og mig med forberedelse til busture med Riis Rejser.
Handlet lidt ind til de næste 3 dage, da vi i morgen tidlig tager færgen til Ystad og til vores “eget værelse” på Bagatel i Herstedøster. Yulia skal til eksamen mandag morgen kl. 8:40, så derfor er vi nødt til at tage over om søndagen.
Senere i dag skal vi lige have taget en Kviktest så vi kan stille de Svenske Polis folk tilfreds. For en test taget i dag efter kl. 19:00 holder sig til vi skal igennem Sverige igen mandag eftermiddag.
Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi
P.S. Jeg har nu en alder hvor jeg tør stille mig op, og sige fra overfor andre mennesker der, ikke alene i mine øjne, men også i andres opfører sig som de er verdensmester i det de foretager sig – og nok så vigtigt IKKE ER DET