Så vender jeg så småt tilbage

Det er endnu for tidligt at fortælle dig, hvorfor jeg har været fraværende et stykke tid, da årsagen forsat er eksisterende, og nok vil være det i en længere periode endnu.
Så derfor vil jeg begynde med at skrive lidt her igen på min blok, også fordi jeg trækker mig lidt baglæns med hensyn til brugen af Facebook. Jeg syntes toner er blevet alt for hård, og for mig at se er der nogle, jeg regnede som måske ikke gode venner, men som venner, som har et sprogbrug mod både mig og andre som jeg ikke kan tolerede, så kan man ikke lide lugten i bageriet……

Derfor vil jeg hellere bruge “min egen” platform til mine tanker og vores liv her på Bornholm. Yulia og jeg har lagt nogle, syntes vi selv, gode planer for fremtiden. Dem skal jeg nogle fortælle om når tiden er inde.

Vi nærmer os jeg med raske skridt et nyt år, men først har vi lige en Jul der skal klares, i coronaens tegn. For os betyder det intet, idet vi ganske som vi plejer holder Julen alene. Yulias familie bor jo langt væk, og min familie ønsker mig ikke, så det er så nemt at holde Jul.

Hvorfor holder vi i det hele taget Jul? Er det på grund af de mange dejlige gaver vi giver hinanden, og derfor er vi gode ved hinanden en gang om året, eller er det fordi vi nyder at have familien samlet, eller en helt tredje grund……. det må du selv afgøre.

Vi giver heller ikke hinanden gaver til Jul, vi vil meget hellere gøre det igennem året, når vi finder en passende årsag dertil eller – noget vi har ønsket os, eller bare fordi vi har lyst til at give en ting. Det mener vi er mere vigtig, end det store gaveræs til jul.

I dag kørte vi en tur til Rytterknægten for at få lidt frisk luft og se sne. Godt nok havde vi lidt her i morges, men som sædvanlig ved jeg, at der så ligger et godt lagt i Almindingen. Ganske rigtig det gjorde der se bare her.

Yulia måtte ud og gå en tur og tage billeder

Jeg kørte lige bag hende

I søndags købte vi årets Juletræ, det blev ikke så stort og samme dag pyntede Yulia det

Hvert år kører vi en tur til Klemensker for at se “julehuset”

Jeg kan ikke huske hvor mange tusinde pærer der er, men flot er det.

Sidst i november fik Yulia en sms fra en tidligere kollega fra Copenhagen Medical, hvor de arbejdede sammen som poder. Han spurgte om hun havde lyst til at blive ansat som Poder i Kommunen, for at pode kommunens skolebørn. Vi besøgte Kaj og hans kone Vibeke som jeg kender. Stor overraskelse for os begge. Et par dage senere var Yulia til samtale på Kommunen, og hun blev ansat fra den 1. december med 26 timer ugentlig arbejde fordelt på 4 faste dage. Hun arbejder i et fast hold på 4 personer.

Det er ikke hendes drømmejob, men det bringer penge i banken.

 

Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *