Altså årets sidste dag. Desværre er vi ikke sluppet af med den igangværende pandemi, tværtimod bliver den værre og værre. Der snakkes og skrives meget om hvorfor, det går så galt som det gør. Min personlige mening er, at de mange mennesker, der IKKE lader sig vacciner har en stor del af skylder. Jeg ved godt det ikke forhindrer smitten breder sig, men vores sundhedsvæsen vil ikke blive så overbelaster som det er nu. Så efter min mening skulle de mange nægtere skamme sig, på grund af deres manglende samfunds sind. De er egoistiske og arrogante, og uden hold i virkeligheden i deres teorier og deres Nej til vaccination.
Normalt skriver jeg om hvordan vores år er gået, det har jeg været lidt i tvivl om hvordan jeg skulle gøre det, her mod slutningen af 2021. Der er nemlig nogle ting, som jeg indtil videre IKKE kan skrive om, men jeg lover at jeg nok skal åbne op for posen, når situationen er overstået, som jeg ser det vil det blive til min fordel. Ikke mere om det nu.
Ellers har Yulia og jeg brugt en del af foråret som Poder i Copenhagen Medical. Jeg fik nok midt i april, som jeg skrev om dengang, dårlig ledelse eller helt mangel på samme. Umenneskelige arbejdsforhold som fortsat finder sted, kan jeg læse om i dagspressen. Yulia forsatte dog til august hvor hun tog en tur til Moskva for at hente hendes national pas, og for at besøge hendes forældre og hendes datter. Jeg har brugt en del af sommer på at køre rundt til de Bornholmske seværdigheder, taget en masse billeder som jeg har lagt op på Facebook.
Vi har været på et par “kæreste ture” til Sjælland, for at se andet land. Men som situationen er nu når man skal gennem Sverige, så bliver det ikke den vej vi vil køre, så længe svensker gør som de gør ved grænsen.
Som jeg skrev i mit sidste indlæg er Yulia ansat af Bornholms Regionskommune som Poder på øens skolen, i et hold på 4 personer drager de ud 4 dage om ugen rundt på øens skolen, sammen med et andet hold, som tager andre skoler.
Juleaften tilbragte vi alene, dels fordi vi ingen familie har i nærheden af os, og min familie har jeg ikke set, og hørt noget fra siden jeg blev skilt i år 2000, så vi er bare os to.
Nytårsaften bliver lige så stille, bare os to med en god menu, efterfulgt af lidt guf og hygge, måske foran husalteret, indtil vi skal ud og hold på Snorrebakken med udsigt over Rønne, og nyde det fantastisk skue Nytårsfyrværkeriet er herfra – og så tænke på hvor tåbelige folk er ved at smide så mange penge ud å fyrværkeri. Nu håber jeg så bare, at alle der råber på miljøsvineri og CO2 problemer – så ikke er dem der skyder fyrværkeriet af……..
Pas godt på dig selv og hinanden – det gør vi